Godt biblioteksnytår
Bibliotekstrends i vidensamfundet
Bibliotekernes metode har handlet om at skabe orden top–down. I modsætning hertil er den tiltrækkende web, kaotisk, hurtig, grænseløs, og den er jo bare én af mange nye kilder til information og kulturoplevelser, som kæmper om menneskers opmærksomhed. Det ses tydeligt på bibliotekernes brugere, der har ændret præferencer og vaner gennem årene, og i stigende antal fravælger folkebibliotekernes tilbud.
”Google has become ubiquitous, the major player in search technologies, and often a substitute for a visit to the local library’s reference desk.”
Informationstrafikken er intens, brugerdreven og grænseoverskridende, og revolutionen indenfor digital publicering og net-services buldrer der ud af. Bibliotekerne i almindelighed gør sig ypperlige anstrengelser blot for at følge med. De fleste har nok opgivet ideen om proaktivitet i netop denne sammenhæng. Det handler i højere grad om at koble sig på de nye muligheder, teknologiudviklingen uafladeligt genererer, og integrere dem som kommunikationsmedtoder, der kan medvirke til at understøtte og fremme bibliotekernes eksistensberettigelse.
Især Danmark - men det gælder sikkert også bredere - har de største forskningsbiblioteker haft styrken til at befæste og udvikle positionerne i nye sammenhænge, bl.a. ved en stor fælles satsning på digital betjening. Samarbejdet om DEFF (Danmarks Elektroniske Forksningsbibliotek) har været motoren for denne proces og resultaterne har skabt nye, højt værdsatte og moderne muligheder for brugerne, der har fået adgang til meget store mængder af digitaliseret indhold.
Folkebibliotekerne, derimod, taber terræn. Enkelt sagt står biblioteks-, informations-, og videnområdet på den ene side med stærke kort på hånden i forhold til koblingen mellem brugere og de ufattelige datamængder og muligheder, der fødes i det digitale, globale vidensamfund. På den anden side kæmper folkebibliotekerne en, i værste fald, egentlig eksistenskamp.
‘In some countries where access to information is now akin to access to electricity or water, the reason to have freestanding storehouses of a subset of all information is harder to articulate.”[2]
I en nye strategi har Biblioteksstyrelsen i Danmark tegnet to skarpe scenarier. Det ene, ”Zombie-scenariet”, der dybest set betyder afvikling af de danske folkebiblioteker. Det andet, et mere optimistisk scenarie, der giver bibliotekerne en betydningsfuld rolle som medspillere i dannelse af fremtidens vidennetværk og videnformidling, i øvrigt.
Personligt er jeg af den opfattelse, at folkebibliotekerne vil vinde en plads i fremtidens kulturbillede. Vi står overfor en egentlig forvandling af bibliotekerne til centrale, multifunktionelle, partnerskabs-baserede huse som de fysiske rammer - byens rum - om kultur, viden, læring. Spektakulære huse, hvor travle mennesker har lyst til at tilbringe tiden. Hvad og hvordan, der så skal være ideni i de huse? Hvordan bibliotekerne transformerer sig til ægte, ufravigeligt vigtige multimediale spillere? Hvordan public service begrebet kan gøres lystbetonet og top attraktivt? Hvordan bibliotekerne kan lære af den udvikling som dagbladene og mediebranchen i øvrigt er inde i? Disse og mange andre spørgsmål vil jeg vende tilbage snarest muligt.
GODT BIBLIOTEKS NYTÅR
[1] The 2003 OCLC Environmental Scan: Pattern Recognition.[2] Som ovenfor
Tags: , byens rum, folkebiblioteksstrategi, multimedial, vidensformidling