Noget nyt om folkebiblioteker?

De igangværende bibliotekseksperimenter har vækket en diskussionslyst af ukendt omfang indenfor dette sædvanligvis sagtmodige område. Det er stærkt opmuntrende, fordi det viser, at kærligheden til folkebibliotekerne som ide stadig brænder igennem. Næste skridt kunne så være at forsøge at samle trådene og definere en fælles forståelse af folkebibliotekernes kerneopgaver endsige, hvor grænserne for virksomheden skal trækkes. Nedenfor kan du se mine personlige konklusioner om essensen af folkebibliotekesvirksomhed anno 2008.

1. Folkebiblioteket bemyndiger borgerne

Det må være hovedopgaven, når alt andet er skåret væk, at folkebibliotekerne i kraft af deres væren, gøren og laden inspirerer mennesker til at tage magten over eget liv og opbygge kraften til at øve indflydelse på samfundet og dets udvikling.

2. Digital dannelse

En stadig stigende mængde af informationsformidling og kommunikation foregår over nettet. I en nær fremtid vil det være utænkeligt at kunne fungere på lige vilkår uden netadgang og uden kapacitet til at virke på nettet og til at anvende andre informationsbærende digitale medier i øvrigt. Ligeså vel som folkebibliotekerne fremmer læsning ved at formidle det trykte ord fremmer de den digitale dannelse ved aktivt at tilbyde internetbaserede og andre moderne løsninger og hjælpe brugerne med at lære at bruge dem. Nettet er også en oplagt vej til at styrke brugerinvolvering og brugerdreven innovation.

3 Læsning og litteratur har en fortrinsstilling

Læsefærdighed er en betingelse for at være med på lige vilkår. De appetitlige, hurtige og farverige digitale medier, som film, TV, musik, spil er på visse planer nemmere at gå til end en trykt bog eller en tæt skrevet artikel publiceret på nettet. Derfor skal der motiveres, inspireres og formidles meget og mere opfindsomt for at sikre, at læsefærdigheden vedligeholdes og udvikles. Jeg kender mange børn og unge (og ved nærmere eftertanke også voksne) som ved et helt frit valg, altid vælger videoen eller spillet, hvis alternativet er en bog. Men vi kan ikke klare os uden dygtige læsere. Vores erkendelses grænse går ved sprogets grænse. Vi bliver klogere af at læse, og folkebibliotekerne har en særlig forpligtelse til at understøtte læsning ved at stille bøger og andre tekstbaserede medier (også dem på nettet) til rådighed. Modsætningen til læsefærdighed hedder analfabetisme!

4. Folkebiblioteket præsenterer kulturarven

Folkebibliotekerne er en væsentlig del af vores fælles hukommelse og et mediemæssigt showroom og værksted. Så snart et værk er publiceret må det forstås som en del af kulturarven. Det er en kerneopgave for folkebiblioteket at præsentere og formidle repræsentative dele af kulturarven, hvad enten vi taler om bøger, film, musik, spil eller lignende. Ved repræsentative dele forstås både bredde og dybde, erindring og eksperiment, aktualitet, alsidighed og kvalitet. De værker, det enkelte folkebibliotek ikke selv ejer skaffes via nationale og internationale netværk

5. Lysten og nydelsen

Lyst og nydelse er ligeså legitim som læring og det er svært at forestille sig meget læring uden lyst. Samfundet er ikke bare et spørgsmål om nytte, vi skal også huske at nyde rejsen. Det bidrager folkebibliotekerne til med sine samlinger af bøger, film, spil, musik i fysisk form eller tilsvarende på nettet.

6. Lokalernes æstetik

Bygningerne, beliggenheden, indretningen, grundstemningen symboliserer samfundets grundholdning og prioritering af kulturinstitutionen, bibliotek. Borgerne i et højt udviklet velfærdssamfund gider ikke tilbringe den frie tid i nedslidte, trange lokaler, med dårlig beliggenhed eller kedsommeligt møblement. Derfor er det i dag elementært også at sikre en god standard for det fysiske bibliotek, dets indretning og æstetik.

7. Frihed, liv, fællesskaber og inklusion

Folkebiblioteket er brugernes frie sted. Et fælles byrum, som danner rammen om iscenesatte eller frie aktiviteter og fællesskaber. Samtidig indretter biblioteket oaser af ro til refleksion og fordybelse. Brugeren kan være tilstede uforpligtet eller give sig til kende og tage del. Gennem en mangfoldighed af aktiviteter understøtter folkebiblioteket sine overordnede mål.

8. Der skal være mange veje ind og ud af folkebiblioteket

Adgangen til folkebibliotekerne skal være så fri for barrierer som muligt. Det bliver den i kraft af mange kommunikationsveje, fysisk og virtuelt. Biblioteksadgangen og – brugen på nettet elle over mobiltelefonen vil for mange mennesker have samme betydning som den fysiske adgang. Derfor har alle disse miljøer prioritet. Ved siden af det fysiske tilbud skabes kontakt mellem bruger og bibliotek og lige adgang ved særligt opsøgende arbejde, arbejdspladsbiblioteker, samarbejde med tredje parter, og andre relevante aktiviteter udenfor biblioteket.

9. Folkebiblioteket er en del af et netværk.

Teknologien rummer uanede potentialer indenfor kommunikation og informationsformidling. Indtil videre har den afstedkommet udvikling af fælles kataloger, baser, portaler og spørgetjenester, som giver nye og andre muligheder for at udnytte, den rigdom, det samlede biblioteksvæsen råder over. Næste generation af den slags fælles løsninger må på tegnebrættet og alle relevante aktører må sætte snævre egeninteresser på standby for at påtage sig en del af det fælles ansvar.

Tags: , biblioteksdebat, digital dannelse, folkebiblioteker, folkebiblioteket, kulturarv, litteratur, læsning