Humanities
Lad os få dannelsen tilbage! Vi vil ha’ dannelsen tilbage!
Jeg vil ikke afvise, at jeg snarere end en samfundsmässig tendens taler ud fra en pesonlig fornemmelse. Jeg erkender også, at der findes gode eksempler på det modsatte. Heldigvis da, ellers ville situationen også väre aldeles ubärlig. Alligevel var det som at nå en kilde med perlende, rent vand ovenpå en tör örkenvandring, da jeg ved en tilfäldighed stödte på Harvard University’s program, som kalder sig Humanities at Harvard.
Om udgangspunktet for programmet hedder det “… our society runs the risk of becoming not only Washington Irving’s headless horseman, but the heartless horseman as well - eating up the technological miles with little or no reflection as to why we’re moving so fast or even where we’re going. But both the head and the heart - urgent reflection and deeply felt contemplation about the meanings of these galloping changes - are present in all sorts of venues, not least in the endeavors that are collectively known as the humanities.”
Ved at beväge sig lidt rundt i teksterne omkring ‘humanities’ möder man logiske begrundelser for hvordan filosofi, litteratur, religionsstudier og tilsvarende er eksistentielt relevante, som udgangspunkter for menneskelige beslutninger og dispositioner i en tid, hvor mulighederne er legio, og hvor konsekvenserne af vores handlinger ofte kan väre ligeså fatale, som de er uoverskuelige.
Det handler simpelthen om menneskelighed. Det handler om at vi gennem indsigt i verdens kulturer og ved at studere filosofien, antropologien, religionerne, de skönne kunstner udvikler vores moralske fundament samt empatiske sans og forståelse, der gör os i stand til at sätte os i andre menneskers sted.
Tiden bärer på udfordringer til den enkelte og til fällesskaberne om at udvikle indsigt og menneskelige forståelse. Den tilsvarende udfordring gälder samfundest store, toneangivende kultur og public service institutioner. De har en åbenlys forpligtelse til at besträbe sig på at sätte menneskeligheden, civilisationen, dannelsen tilbage på dagsordenen.
Der er simpelthen brug både for dannelse og hjerte. De to betinger hinanden. Der er brug for barmhjertighed. Og der er brug for at samfundets ‘dannelsesinstitutioner’ arbejder som om de har indsigt såvel som andet på hjerte end lave omkostninger og flere kunder i butikken.
Hvad er det for eksempel, de har på hjerte ude i det nye Danmarks Radio, når de tillader sig at udfylde sendetiden med en perleräkke af genudsendelser eller discount produktioner, hvor 3 mand m/k i studiet taler i timer. Det er i reglen så ikke - berigende, at man må afbryde forbindelsen for at få det til at holde op med at göre ondt.
Og hvad vil de på TV? Når vi ser bort fra de efterhånden få nye dramaproduktioner, udfylder danske public service kanaler sendefladerne med komplet, ligegyldige livsstilsprogrammer og stribevis af udenlandske serieproduktioner i sekundakvalitet- eller det der er värre. De genudsender uden ophör, og deres nyhedsprogrammer består som hovedregel af overfladiske gentagelser, når de da ikke lige lukker ned for produktionerne, fordi de afspadserer eller fejrer jul, påske, pinse, sommerfri osv. Hvad er egentlig meningen?
Debatklimaet i Danmark er blevet tiltagende hjertelöst gennem de senere år. Der virker ikke til at väre nedre gränser for de udsagn opinionsdannere og politikere tillader sig at ventilere i ytringsfrihedens hellige navn. Det handler også om indsigt, dannelse og barmhjertighed.
Personlig er jeg ubetinget tilhänger af ytringsfriheden, men den må kunne balanceres bedre med hjerte, empatisk sans og respekt for andre mennesker. Ellers kan vi jo ikke väre sammen i denne verden, som bliver mindre og mindre, og derfor stadig mere menneskelig mangfoldig.
De store formidlende kulturinstitutioner bör tage opgaven på sig. Bibliotekerne, radio/tv stationerne og museerne må overveje deres roller som moderne dannelsesinstitutioner. De kan få vores hjerter til at vokse og väre med til at stimulere en mangfoldig og intellektuel spändstighed. Det kan göde jorden for barmhjertighed, inklusion og accept. Som igen kan betyde styrket deltagelse i de demokratiets processer og beskytte alles ret til fri meningsdannelse. Lad os få dannelsen tilbage! Vi vil ha’ dannelsen tilbage!
Tags: dannelse, empatisk sans, filsofi, kulturinstitutioner, menneskelighed, public service