Håbet findes i kunsten
Fra en dansk synsvinkel er det tankevækkende, når de svenske aviser ruller sig ud, fordi et svensk firma er begyndt at sælge mad og vin på nettet. Nyheden handler om, at det i Sverige nu er blevet muligt at købe begge dele i een og samme forretningsgang - på nettet, altså.
I den fysiske virkelighed sælges vin og alkohol fortsat kun i de statsdrevne systembolag. Ordningen holder alkoholforbruget i ave og medvirker til at sikre en høj middellevealder i Sverige. Lissom i Norge for øvrigt.
Tro nu ikke, at jeg argumenterer for at importere den svenske reguleringsmani til DK, mit ærinde er et ganske andet.
Jeg tænker på hvordan de mange alkoholrelaterede sygdomme og den lavere danske middellevealder næres gennem hustandsomdelte ugereklamer, der med let hånd drysses over det ganske land fra danske afdelinger af Super Best, Føtex, Coop med flere. De firefarvede tryksager hober sig op i hjemlige postkasser, og skaber herfra bølger af alkoholrige tilbud, som det er svært at sige nej til.
Man kunne fristes til at tro det, men der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at det høje danske alkoholindtag er årsagen til den agressive danske politik overfor fremmede, som vi med skam og forundring har bevidnet i en årrække.
Agressionen gælder fremmede som opholder sig i Danmark - tålt eller utålt, og den gælder fremmede i Europa og på helt andre breddegradder, for den sags skyld. Ingen skal føle sig i sikkerhed for den danske offensiv. Beklageligvis.
Oppositionen (som i stort omfang inkluderer borgerligt orienterede humanister, der har svært ved at se sig selv som en del af den førte politik) har været fuldstændig handlingslammet. Sat skakmat af en usædvanlig udvikling, hvor regering med støtteparti har haft held til at erobre dagsorden og folketingsflertal og været kynisk nok til at føre snæver blokpolitik i en lang årrække, selv på områder af essentiel betydning for landet.
Hvor finder vi så håber i al den elendighed? Håbet finder vi i kunsten. Jeg gør, i hvert fald, i særdeleshed hos nogle af de danske forfattere som gør en meget stor og behjertet indsats for at forstå, fortolke og perspektivere vores samtid - og dens konsekvenser. Jeg tænker på Carsten Jensen, Naja Marie Aidt og Suzanne Brøgger, som vi er stor tak skyldig.
Uden dem manglede vi vedholdende, modige, generøse og begavede samtidsstemmer, der kan give os andre vinkler, nye tolkninger og som ved at skære dybt igennem med raveknivene, kaster forklarelsens lys over gruen, så det står skræmmende tydeligt for os, hvad det er for et samfund, vi er en del af.
I den forgangne uge har de danske aviser offentliggjort de seneste tal for turisme. Der er ingen grund til at undre sig over, at tallene peger nedad. De får reklamefolk til at foreslå, at Danmark skal arbejde på at ændre sit brand.
Jeg kunne ikke være mere enig, men vil gerne pege på, at ændring af brand er uløseligt forbundet med ændring af den overordnede danske politik, menneskesynet og selvforståelsen.
Og man kunne jo håbe på, at også landets magthavere får lyst til forandringer, når de stadis mere overbevisende ser deres politik spejlet i det negative brand Danmark efterhånden har udviklet. Senest så jeg det selv udtrykt i Dagens Nyheder den 10. august, hvor en leder retorisk spurgte, om Danmark ligger i Europa?
Tags: carsten jensen, kunsten, litteraturen, naja marie aidt, suzanne brøgger