Malmö viser biblioteksvejen!

Nedenstående indläg er skrevet til den igangvärende biblioteksdebat om folkebibliotekernes raison d’etre, og har väret bragt i Politiken den 9. januar 2008.

For 10 år siden åbnede Malmø Kommune en drøm af et bibliotek. Et af de smukkeste i Norden. Det besøges af et stigende antal brugere. I 2007 omkring 1 million. Og så mange mennesker tager ikke fejl, selvom hovedparten af dem er svenskere. De kommer på biblioteket med talrige etniske udgangspunkter, i store mængder, fordi der er noget at komme efter.Først og fremmest et spektakulært hus. Et af Nordens smukkeste biblioteker, tegnet af Henning Larsen, der byder byens borgere indenfor med et signal om, at alene det bedste er godt nok til jer, som rammen om en så væsentlig kulturel aktivitet, som biblioteksvirksomheden.

Dernæst naturligvis indholdet: en omfattende samling af multimedial karakter. Masser af bøger – også de ældre, dertil musik, film, spil, lyd, netopkobling og andre platforme, der er elementære, kære Johannes Riis, på biblioteket i 2008.

Mødelokaler, store som små, cafe, udstillinger, oplæsninger og andre aktiviteter. Så siddepladser, hvilepladser, udsigtspladser, arbejdspladser, studiepladser i store mængder, med udsigt over parken eller søen, alle sammen trækker de i den grad brugere indenfor. Atmosfæren oser af liv, håb, lyst og fordybelse, hvilket faktisk forekommer stærkt tilfredsstillende.

Og udlånet af bøger? Selvfølgelig låner de bøger, men altså ikke så mange som tidligere, dengang i de gode gamle dage, for 25 år siden, hvor det var ganske småt med alternative tilbud. Og det faldende bogudlån kalder vedvarende på overvejelser om bøgernes placering i biblioteket. Alt andet ville være uforsvarlig efterladenhed.

Derfor forstår jeg fuldt ud den nye chef for Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz, der på forunderlig vis, med velafprøvede synspunkter har formået at rydde forsiden på Politiken flere dage i træk. Jeg forstår også, at Københavns Hovedbibliotek med sin fysiske fremtræden, i gamle butikslokaler, ikke som byrum kan have stor appel.

Mon ikke man kommer her mere af nød end af lyst? Fordi man altså er studerende og med djævelens vold og magt skal have fat i den eller hin konkrete udgivelse. Er færre bøger og flere bestsellere svaret på den vigende brugerinteresse, eller er det måske snarere et nutidigt hovedbibliotek? Det har de københavnske politikere diskuteret ligeså længe, som bogudlånet er faldet, og diskussionen er stadig uhyggeligt uforløst.

Til TV Avisen den 6. januar, udtalte Pernille Schaltz, ‘at det ikke er populistisk at give folk, hvad de vil have’. Jeg er uenig! At lade efterspørgslen styre er da i høj grad populisme, og det kan der såmænd også være gode grunde til at kaste sig ud i, først og fremmest bestræbelsen på at nå et publikum – men det skal ske med måde og stor varsomhed, forstås.

Det er indlysende, at bibliotekets rammer, design, atmosfære og tilbud skal have appel til mennesker i vores tid, hvor andre tilbud om underholdning, information, læring og oplevelse står i kø for at squeeeze sig ind gennem de snævreste sprækker af ledig tid. Biblioteket er i en udpræget konkurrencesiuation og må svare igen i et moderne sprog, men det er fortsat essentielt, at kunne forstå og forklare meningen med satsningerne for offentlige midler, og et bibliotek med primært fokus på den bølge af mainstream, der i forvejen skyller ind fra boghandlere og forlagsportaler, hvad er lissom meningen med det? Der kan udvikles mere begavede versioner af biblioteket 2010.

Og husk, når biblioteket kun var bøger for 100 år siden, var det fordi, der kun fandtes bøger dengang, ikke fordi fortidens bibliotekspioneer havde stirret sig blinde på bøger, som den eneste mulige kilde til oplevelse, uddannelse eller kulturel aktivitet. Biblioteket skal på indholdssiden være både fremtid, nutid og kulturarv - fordi det herved tjener som inspirator, fortolker, historiefortæller og ’-forankrer’. Det skal være multimedialt - fordi det herved afspejler samfundets konkrete teknologiske udviklingstrin og de formidlingsmæssige muligheder.

stedet for mere mainstream og færre bøger burde København kæmpe for et nyt, potent hovedbibliotek, med penge til relevant indhold i passende mængder. Så skal der såmænd nok vise sig en glorværdig fremtid både for biblioteket og dets brugere. Og er der yderligere overskud, vil det være en god ide, at prioritere kræfterne til en samling af færre, større biblioteksfilialer på bekostning af de mange, nedslidte, uindbydende, små biblioteker, som på ingen måde tager sine brugere alvorligt, men hvis eksistens alligevel, for meget nylig, blev bekræftet af de københavnske politikere.

Tags: , ,

    2 Kommentarer til “Malmö viser biblioteksvejen!”

  • Trine-Maria skrev:
    11. January 2008 kl 15:05

    Kære Elsebeth. Dejligt at se dig på bloggen.

    Jeg arbejder jo i Kbh Centrum og har gjort det siden 2002, men jeg bruger stort set aldrig hovedbiblioteket. Der er mørkt, grimt, slidt og indretningen minder mig om et eller andet statsligt. Der manglede sidst jeg checkede ind også komfortable møbler og hyggelige hjørner beregnet til en blogger på jagt efter inspiration og tankevirksomhed (men det kan altså sagtens have ændret sig - jeg kommer der som sagt kun meget sjældent).

    Men jeg er faktisk ikke enig i, at de små biblioteker ikke kan noget. Jeg bor lige ved biblioteket i Jemtelandsgade på Amager og her kommer jeg jo flere gange om måneden. Cafeen har skabt liv og avis-og magasinlæsningen har skabt aktualitet, så det går bestemt fremad. Der er derudover en genkendelse af mennesker (ansatte og brugere) som gør at det lille bibliotek i større grad opleves som mit.

    Og så supplerer jeg jo bare med nettet :-) Jeg bestiller de gode bøger til afhentning på Sundby bibliotek - og snyder mig til at sikre, at der er præcis det indhold jeg har brug for og lyst til, når jeg fysisk kommer forbi den lille “bogcafe” :-)

    Det jeg mangler på det lokale bibliotek er overraskelsen - altså den hvor nogen har fundet alt det frem om et spændende emne, som får mig til at tage bøger med hjem, som jeg ellers ikke havde tænkt mig at læse…

    Men så igen - den overraskelse kunne jeg måske også bare få på nettet? Sådan én “Brugere der har lånt denne bog, har også læst …” eller én “Vores bibliotekarer synes at denne bog supplerer den du netop har bestilt”-funktion ville for eksempel være fantastisk - og jeg er da også ret sikker på, at det ville få udlånet til at stige?

    Og held og lykke i Malmö - det må jo være fantastiske rammer at skulle arbejde i.

  • Susie skrev:
    14. January 2008 kl 17:38

    Som jeg ser det, er bibliotekers branding stadig lidt for brun i kanten - i hvert fald i min bevidsthed. Og jeg er oven i købet lidt af en biblioteksjunkie, der pendler mellem både min egen kommunes og nabokommunens lokale biblioteker i jagten på at få tilfredsstillet min umættelige nysgerrighed og mit behov for viden og underholdning. Og jeg er af hjertet taknemmelig for det danske biblioteksvæsen.

    Men tilbage til det med brandingen. Jeg tror, der er meget at gøre på dette område for folkebibliotekerne i Danmark. Hvad er det for nogen billeder, der straks skal dukke op i folks hoveder, når der bliver sagt bibliotek? Det kunne man nok godt arbejde med en strategi for.

    Her tror jeg også på, at det med indpakningen spiller en rolle. Bibliotekerne er i dag i konkurrence med helt enorme mængder af tilbud om både underholdning, kultur, videnformidling etc. Både via internettet og også fra andre sider. Og som i enhver anden konkurrencesituation, så betyder det noget, om det er et rart sted at komme. Det bliver naturligvis en del af det enkelte biblioteks brand. Jeg kender i øvrigt også biblioteket i Jemtelandsgade, som Trine-Maria omtaler. Og her har man netop gjort noget ud af indpakningen – ud fra det muliges kunst. Og det er i hvert fald blevet mindre brunt i kanten, end da biblioteket lå i Amager Centret.

    Og for at holde fast i branding-tanken, så nytter det jo heller ikke at lægge sig i slipstrømmen af det, der er mainstream. Så bliver det jo ikke særlig originalt oh heller ikke tydeligt, hvad der er formålet med bibliotekernes virke og eksistens. Men det er måske en tendens i tiden… Danmarks public service medier formidler jo stort set heller ikke længere litteratur og anden kultur. Det er åbenbart blevet vigtigere med høje seertal, end ansvaret for at præsentere os for det, vi ikke ved, vi har brug for at vide.

    Jeg vil foretrække, at bibliotekerne finder deres eget værd - så jeg kan få glæde af lige præcis de kernekompetencer, man har dér. Det er i bund og grund altid en god idé at skabe sit brand ud fra det man er god til og brænder for. Så bliver medarbejderne mere begejstrede, og lur mig om det ikke også vil smitte af på brugernes lyst til at komme.

    Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at besøge dig – Elsebeth – på det smukke bibliotek i Malmö. Det lyder inspirerende :-)

Skriv en kommentar