Kulturel intelligens

Den amerikanske udviklingspsykolog Howard Gardner har gennem sit arbejde med de 8 intelligenser givet os mulighed for en nuanceret forståelse af menneskets talenter. Men kravene til os vokser. I dag har vi brug for en niende.

Vi skal läre at väre kulturelt intelligente, og dermed blive bedre til at lede og arbejde med mennesker og processer i globale eller transnationale sammenhänge

Det Strategiske Forskningsråd anser området for at väre så vigtigt, at det har bevilget 7,8 millioner kroner til et stort, tvärfagligt forskningsprojekt om kulturel intelligens. Projektet ledes af Professor Anne-Marie Søderberg, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS og holdet består af en gruppe på hele 20 humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere fra CBS og Aalborg Universitet.

Selvom globaliseringen ikke er nogen nyhed, har vi stadig meget at läre i besträbelserne udenfor de homogene, nationale miljöer. Gode fremmedsprogskundskaber og viden om andre kulturer, markeds- og samfundsforhold hjälper os på vej, men er ikke nok.

Vi skal läre at interagere på mere värdiskabende måder i de mangkulturelle sammenhänge. Udgangspunktet kan fint väre den kulturelle selvforståelse. Det handler om selvindsigt, forståelse for egne fordomme og bevidsthed om hvordan ens egen kulturelle baggrund sätter gränser for udsyn eller formåen, og må udfordres.

For at lede i en fremmed kultur, eller en kultur präget af etnisk og national mangfoldighed, må man göre sig ekstra umage med sin personlige fremträden, hvilke ord man välger at bruge, hvordan man virker sammen med andre.

Hvis man skal have ekstra benefit ud af mangfoldigheden, må man samtidig forstå at skabe rammer for nyttige konfrontationer. “Pointen er, at forskellene ikke blot bliver afbalanceret, men også får lov til at udfolde sig i skäve vinkler, der kan före til nytänkning” siger ledelseskonsulent Elisabeth Plum, som underviser i kulturel intelligens og i 2007 udgav en bog med samme titel på Börsens Forlag.

Med henvisning til flg. löfterige Mahatma Gandhi statement ‘Civilization is the encouragment of differencies’ udfolder to amerikanske kvindelige forskere det begreb, de kalder Transnational Leadership.

Også i andre sektorer interesserer man sig for begrebet, eller noget der er beslägtet. Bibliotekshögskolan i Borås i Sverige har sammen med Lund Universitet, Den Kongelige Danske Biblioteksskole, Åbo Universitet m.fl. taget initiativ til at starte en ny masteruddannelse i Nordic Leadership in Library and Information Science.

Det er velnok isär i den offentlige sektor, at internationalt samarbejde helt til slutningen af sidste århundrede handlede om gensidig erfaringsudveksling, hvilket fra et dansk eller nordisk perspektiv i reglen betöd, at vi skulle ud at läre verden nyt. En sådan tonedöv, kulturel arrogance har naturligvis ingen gyldighed. Den skal afläres hurtigst muligt, hvis ikke det allerede er sket.

Med vores sociale og kulturelle diversitet kan vi idag skabe noget nyt tredje sammen, som er mere betydningsfuldt, end det vi kan nå alene. Isär, hvis vi udvikler vores kulturelle intelligens.

Tags: ,

    En kommentar til “Kulturel intelligens”

  • Jens Jørgen Nielsen skrev:

    Jeg har selv været “missionær” for den danske offentlige sektors værdier i Østeuropa efter murens fald. Projekternme handlede om voksenuddannelse o.lign. I sig selv udmærkede bestræbelser. Jeg var så overbevist om rigtigheden af værdierne i Grundtvigs, Kolds. H.C. Andersens universer, at jeg slet ikke hørte på esterne, russerne og andre, som jeg nærmest reducerede til råmateriale for mine store idéer. Jeg manglede med andre ord interkulturel intelligens.
    Jeg oplevede også andre danskere, svenskere, amerikanere, der hver især ville missionere for netop deres særlige og sande værdier. Først flere år senere fandt jeg ud af, at de samme østeuropæere ikke var spor begejstrede for at blive belært og gjort til genstande for vores projekter.
    Man skaber ikke internationalt eller multikulturelt samarbejde på den måde ved imperialistisk at besætte og sætte sig på andre. I bakspejlet på det tiår efter murens fald, hvor jeg arbejdede i Østeuropa, kan jeg se, at jeg manglede grundlæggende sociale kompetencer, som evnen til at lytte, forstå andres situation, behov og følelser. Dette er den første grundsten til interkulturel intelligens. Jo før man i skolen lærer om social intelligens, konflikthåndtering og interkulturel intelligens, jo mere naturligt vil det komme børnene, når de bliver voksne. Det vil blive en naturlig ting for dem, når de f.eks. optræder i multikulturelle sammenhænge. Vi ældre har skullet lære det “the hard way”.

Skriv en kommentar