”Den som är väldigt stark måste också vara väldigt snäll”
I en stort anlagt baggrundsartikel giver ’Söndagsberlingeren’ den 24. maj hädrende omtale til Tryg forsikring. Topchefen selv, Stine Bosse, höster velfortjent anerkendelse for sit personlige engagement i 4 unge ’etnere’, som gennem Tryg har fået en fast håndsräkning til at skifte ’fuck-det’- sporet ud med uddannelse og arbejde.Trygs projekt realiserer ideen om ’social corporate responsibility’, enkelt, konkret og tydeligt, og det efterlader håb om at andre med magt og indflydelse, inspireres til at anvende positionerne ligeså modigt og ansvarligt.”Der er nogen, som regner med mig, som har brug for mig…” siger Ibrahim Hamid om betydningen for ham i at deltage i Tryg projektet. Og nästen enslydende istemmer Tiam Mohabbart ”Der er nogen, der regner med mig. Der er nogen, der har brug for mig. Det give selvvärd og selvtillid.”
Inklusion, at väre en del af fällesskabet, at nogen regner med og og har brug for os. er nögleord til menneskelig värdighed. På hjerteskärende vis personificerer de hjemsendelsestruede irakiske asylansögere inklusionens modsätning. Det danske samfund har ikke bare ikke brug for asylansögerne. Deres blotte tilstedevärelse udgör en forhindring. De skal ekskluderes, om det så skal koste det officielle Danmark den sidste rest af anständighed.
Det får man i hvert fald indtryk af, når kirke- og integrations minister Birthe Rönn Hornbech om de irakiske asylansögeres ophold i Brorsons Kirke siger ”Jeg forstår ikke hvorfor de ikke söger ly i moskeen…For mig er det helt barokt, at der kommer muslimer, som tilhörer et folk, der forfölger kristne og söger i ly i den kristne kirke.” (Kristeligt Dagblad)
Sikke kynisk og hovent magtsprog at anvende overfor en gruppe magteslöse mennesker, der har sögt ly, netop det sidste sted, hvor der findes rudimenter af hellig ukränkelighed. I nogle kirker söger präster og menighedsråd at udvise konkret nästekärlighed, selvom den kommer på tvärs af den herskende samfundsorden.
Forestil dig lige, hvad der ville väret sket, hvis asylansögerne havde sögt tilflugt i moskeen. Ville ordensmagten have udvist samme uvilje overfor at tränge ind i moskeen som i kirken? Näppe. Ville Dansk Folkeparti med ligesindede have forstået at sätte gang i spinn, der sammenkäder moskeer, terrorisme og irakiske asylansögere? Slet ikke utänkeligt.
Og hvorfor skal iövrigt disse asylansögere drages til ansvar for, hvad andre muslimske agressorer gör eller måtte have gjort i andre dele af verden, til andre tider?
Jeg synes, det var mere passende, om vi allesammen satser på ägte nästekärlighed og husker på kloge Astrid Lindgren, som gennem Pippi lärte svenskernes börn, at ”den som är väldigt stark måste också vara väldigt snäll.” Det må også gälde i Danmark.
Tags: Birthe Rönn Hornbech, irakiske asylansögere, Stine Bosse
