Far bestemmer over kulturen

Fra diskussionen i Danmark kommer jeg i tanker om flere gruopväkkende eksempler på at kulturens toneangivende kvinder udsättes for hvad man kunne kalde en raffineret form for offentlig stening. Selv har jeg gennem de senere måneder oplevet noget lignende i Malmö. Det sätter tanker i gang.

Det skete da Elisabeth Möller Jensen, succesrig direktör for Kvinfo, gik i rette med Jörgen Leth på grund af hans holdning til sex med mindreårige kvinder i udviklingslande, og da Allis Helleland som direktör for Statens Museum for Kunst tillod sig at invitere eksperimentet i formidlingen af kunsten indenfor murene. Og vi fik en tur mere, da Pernille Schaltz, som ny leder for Hovedbiblioteket i Köbenhavn blev kvärnet gennem maskinen.

Jeg vil ikke tage stilling til indholdet i disse processer, men undrer mig over om kvindekönnet fortsat i sig selv provokerer en mandlig elite og genererer särlig hadske udfald? Jeg er i tvivl, synspunkter er meget velkomne!

Udvikling og innovation i den offentligt styrede kulturverden

Nogle af mine kloge venner beskäftiger sig med innovation indenfor kulturområdet og dets institutioner. Den ene er i gang med at beskrive og begrunde det fravär af kulturinnovation, han mener eksisterer. Den anden fordyber sig i diskursanalyser for at identificere vilkårene for  forandringsprocesser i kulturlivet.

Siden august har forandringsarbejdet på Malmö Stadsbibliotek väret genstand for en engageret, til tider brutal debat, og hele dette forlöb har givet mig ny erfaring og erkendelse, om vilkårene for udvikling i den offentlige sektor i bred almindelighed og indenfor kulturområdet i särdeleshed.

Kulturen bliver särligt, kärligt håndteret, fordi de mest brändende interessenter her er velformulerede, veletablerede og bredt respekterede. De har platform, status og er vant til at begå sig i medierne.

Indenfor biblioteksområdet er dette konkret belyst af phd stipendiat  Åse Hedemark, der har begået En diskursanalytisk studie av biblioteksdebatter i svenska medier. 1970–2006.

Åse skriver:


“The authors take up the greatest space in the debate and hold the position which is the most influential. They speak from the book discourse and it is those descriptions and definitions of the public library which predominate. A possible explanation for the success of the book discourse in the debate is that the players presenting it are important in respect of their generation and sex – those plying the discourse are mature, male authors….


… From the point of view of the book discourse it is established that the ideal librarian is a woman who is well informed about fiction. Her primary task consists of preserving and passing on the culture that libraries should oversee – printed fiction of high quality….


When librarians fit the role they are described as clever and sensible.

When librarians fail to fit the role or attempt to break away from it, as the

representative for the discourse on information mediation recommends, they are described by the authors as incompetent. Thus there is a relationship of power between authors and librarians which can be described as paternalistic.”

Tags: , , , ,

    En kommentar til “Far bestemmer over kulturen”

  • Elisabeth Møller Jensen skrev:

    Kære Elsebeth
    Du undrer dig over, hvorvidt “kvindekönnet fortsat i sig selv provokerer en mandlig elite og genererer särlig hadske udfald”. I tilfældet Jørgen Leth, vil jeg tro, at det har skærpet reaktionen, at min kritik fik følger. Efter kritikken af udsagn som “Jeg tager kokkens datter,som jeg vil. Det er min ret”, kunne Jørgen Leth ikke længere være dansk konsul i Haiti. Det er han fortsat ikke, men kulturelitens genrejsning af ham, har betydet et come back, der har gjort ham større end nogensinde. Det er dog ikke bare mig, der er blevet svinet til. Det samme gælder de mænd, der støttede mit synspunkt. Jeg havde held til at anfægte den danske konsuls omgang med unge kvinder i et af Verdens fattigste lande. Det mobiliserede store dele af kultureliten i et forsvar for Jørgen Leth. Senest har Morten Sabroe svinet mig til igen i mailkorrespondancen mellem ham og Jørgen Leth: “Det er derfor de knepper så meget i dette land”. Til gengæld skulle de to herrer ikke nyde noget, da jeg deltog i det første store møde om bogen i Den sorte Diamant på udgivelsesdagen. De måtte nøjes med at angribe de fraværende mandlige modstandere. Jeg kunne jo finde på at svare!

    Hvis man selv stikker næsten frem, må man indstille sig på lidt af hvert. I tilfældet Leth/Sabroe sprang duoen ud som tøsedrenge, der spiller macho.

    Mange hilsener

    Elisabeth Møller Jensen

Skriv en kommentar