‘Sweden is a wonderful place. I would like to live here… in this library, actually….‘ og når man så faktisk selv arbejder på präcis dette herlige bibliotek, er det klart man bliver beväget af det hengivne udsagn. Ordene blev udtalt af den vietnamesisk/canadiske forfatter Kim Thuy, da hun besögte Stadsbibliotekets Internationale Forfatterscene.Hun havde andre observationer, som bevägede. Bl.a. berettede hun om sit förste möde med Canada, da hun efter nogen tid som bådflygtning blev flöjet til Montreal i en snavset og ildelugtende tilstand. Og fölte sig uläkker; men alligevel - som sine medflygtninge - blev modtaget af fremmödte canadiere med kärlighed, varme og fysisk omfavnelse. Hun havde aldrig prövet noget lignende, så hun var himmelfalden; men også lykkelig for at blive mödt med en sådan betingelseslös åbenhed og omsorg. Det förste möde med et nyt land er helt afgörende og sidder i kroppen og mindet resten af livet, kunne man forstå på Kim Thuy.Lördagskronikken i  Sydsvenskan ‘Dansk debatt snart svensk?’ fik mig til at tänke på Kim Thuy. Kronikken er forfattet af den kloge chefredaktör Heidi Avellan og indeholder lange citater fra to danske forskere, isär den ene Jens Jonathan Steen, direktör for tänketanken Centrum Venstre Akademiet siger ting, som vi må lägge os på sinde - både som mennesker og som biblioteker. Jeg citeter ’ Vi skal ikke forme fremtiden med et reaktionärt snäversynet og navlebeskuende  blik på hvad Danmark var for 50 år siden. Men samtidig kan vi heller ikke forme fremtiden ud fra en vision om et identitetslöst kosmopolitisk og relativistisk verdenssyn hvor alt er lige godt’ og videre ….’ Vi har brug for at skabe nye folkelige sammenslutninger, hvor vi står sammen på tvärs af kultur og religion og ikke sammen på grund af kultur og religion ’.Vi diskuterer ofte bibliotekers og andre offentlige kulturinstitutioners rolle i det moderne samfund. Visse steder er der en tendens til at bibliotekerne beväger sig over i en mere servicebetonet selvforståelse, hvor identiteten kommer til at handle om at väre samfundets tjener fra et top down perspektiv. Det ses f.eks. i fusioner af bibliotek- og borgerservice; men også visse steder med nyttige initiativer til fremme af den såkaldte integration uden  at sätte f.eks. den herskende retorik omkring mennesker af andet national eller etnisk ophav sättes til debat.Jeg synes bibliotekerne skal träde mere kreativt i karakter og blive dagordenssättende udfra det oprindelige idegrundlag - om frihed og lighed og demokrati . Fra dette udgangspunkt kan man  reflektere og diskutere hvordan bibliotekerne konkret kan medvirke til at skabe möder og sammenhänge og gensidig forståelse på tvärs af kultur og religion. Biblioteker kan åbne döre og introducere en tallös diversitet af perspektiver. Det vil jeg foreslå på min egen arbejdsplads.Og så vil jeg gläde mig til i morgen, söndag hvor Stadsbibliotekets Internationale Forfatterscene åbner for endnu en samtale det kendte og det fremmede.  Amos Oz er hovedpersonen. Jeg gläder mig! Kan du ikke komme selv er du velkommen på livesending på söndag (29/5)  klockan 19.00. http://bit.ly/gqGl7Y eller på Stadsbibliotekets Hörbar, forever after.

Halsnäs avis’ byder på en helt särlig läseoplevelse, der er forbeholdt livet ‘på landet’, som min köbenhavnerfamilie kaldte det, når de skulle besöge os i barndommens sommerhus. Af samme grund talte vi om dem, som krukkede. Det ändrer ikke på, at jeg elskede deres besög. For jeg var facineret og nysgerrig på den storbytänkning og lösslupne adfärd, de bragte med sig.Halsnäs Avisen bringer mig tilbage til virkeligheden i provinsen, med en helsides annonce under overskriften STÄRKE TILBUD - til dig i dit fritidshus. Og så fölger de ellers billederne i en lind ström af hardware, som kan bringe sommerhusidyllen endnu et skridt videre. Nu står påskedagene lige der og venter på at blive fyldt ud. Og det er da oplagt med en forårsrengöring af trähuset inclusive spuling ude og inde. Just nu kan man köbe en kvalitets höjtryksrenser til rigtig god pris.Bagefter kunne man lägge sådan nogle herregårdssten, rundt om hele huset. De vejer bare 155 kg pr m2 - og så har de endda tromlede kanter.  Tilbudet på stolper og planker og GORI fjernbelägning til at smöre udover trävärket -  er ganske magelöst, men hvis man er mere til flagstang med vippebeslag kan den köbes i hvid. Så skal den bare direkte i jorden.Til de der har brug for större udfordringer vil jeg nok anbefale en elektrisk kädesav, derfra er det bare fantasien, der sätter gränser. Måske, den störste udfordring består i bare at holde fri. At dase, at lave ingenting. Man kan også sätte sig i stilheden udenfor og höre grässet gro, eller gå en tur måske og se på vandet og se på teksten i en bog eller i en anden avis end den fra Halsnäs. Jeg håber naboen gör det samme, jeg orker ikke hvis han tager sin kädesav frem.

De offentligt ansatte nordamerikanerne får lov til at passe deres arbejde, i hvert fald idag.Tulipanträernes knopper var på bristepunktet i den gamle, velplejede park, som er rammen om campus; men forårsluften udenfor stod i stärk kontrast til stemningen indendöre, da jeg besögte University of California, Berkeley Libraries, for nu at få den helt, korrekte titel med.

Den velkendte XXL udbredelse i USA har flyttet sig fra t-shirts og burgers til budgetunderskud af ubegribelige dimensioner, på alle offentlige, administrative og politiske niveauer.  Det tidligere, velaflagte Californien mangler 25,4 milliarder dollars for at skabe balance i det offentlige budget for det kommende finansår.

Terminator er for längst termineret og Californiens nye guvernör har präsenteret et budgetforslag, der kombinerer skatteforhöjelser på 14 milliarder med monströse, nedskäringer på alle tänkelige områder. Det slår igennem på sygehuse, offentlig transport, uddannelsessystemer, social service, sikkerhed, kultur og biblioteker – alle de fälles goder, som er grundlaget for at et moderne, demokratisk samfund kan fungere og udvikle sig. Herunder naturligvis også, UC Berkeley.

De foregående år har mange folkebiblioteker i de californiske udkantsområder måttet lade livet. Over meget lange sträkninger er  adgangen til offentlig (med)finansieret service fuldständig udtörret.

Mängden af hjemlöse er formidabel stor i visse af San Franciscos kvarterer. Der er ingen grund til at tro, det skulle väre meget bedre i andre dele af USA. Hvor mon de opholder sig, de hjemelöse, når det regner?

I Wisconsin har den lokale regering i en lang og benhård kamp forsögt at undergrave fagforeningernes eksistens og skäre kraftigt ned i lön og pension for offentligt ansatte.

Ingen tvivl om at den ökonomiske krise ryster USA. Derfor ekstraordinärt uhyggeligt, at den politiske kynisme er så gränselös, og viljen til at indgå kompromis så fravärende, at hele samfundet drives ud på – og måske ud over kanten.

Så endelig lördag den 9. April kl. 7 dansk/svensk tid tikkede en momentvis befriende nyhed ind på twitter. Obamas konto oplyste, at:

The entire federal government will be open for business tomorrow—and that’s because Americans of different beliefs came together today.

TAK - Det var sandelig på tide!  

Jeg er vild med Apples produkter, og jeg er ikke alene om det. Da jeg tog min förste I-pod i anvendelse var det med stor modvilje overfor den superprotektionistiske policy Apple anvender. Man låser sine produkter og lägger hindringer i vejen for det frie dataflow, som ellers er den digitale teknologis uovertrufne pointe. En ting er principper, en anden produkternes overlegenhed på brugerfunktionalitet og design. De har fået mig og millioner af andre til at overgive sig.Med introduktionen af Ipad tager Apple endnu et skridt ind i et lukket og låst miljö. Udgivere som vil anvende Ipad formatet skal underordne sig Apples vilkår, som findes i App store review guidelines. Her bekendtgöres:

• It can get complicated, but we have decided to not allow certain kinds of content in the App Store…
• We have over 250,000 apps in the App Store. We don’t need any more … If your app doesn’t do something useful or provide some form of lasting entertainment, it may not be accepted.
• We view Apps different than books or songs, which we do not curate. If you want to criticize a religion, write a book. If you want to describe sex, write a book or a song, or create a medical app.
• We will reject Apps for any content or behavior that we believe is over the line. What line, you ask? Well, as a Supreme Court Justice once said, “I’ll know it when I see it”. And we think that you will also know it when you cross it.

Apple ejer rettighederne så Apple sätter dagsordenen. Det er liberal logik. Men herved introducerer Apple også et nyt grundlag for cencur, som er i dyb modstrid med traditionerne for demokratisk kultur og kulturelt demokrati. Specielt i Norden hylder den offentlige kulturpolitik  i almindelighed og den danske bibliotekslov i särdeleshed ganske andre frihedsprincipper.I bibliotekslovens formålsparagraf fastslås det, at de medier bibliotekerne giver adgang til udvälges på baggrund af kvalitet, alsidighed og akualitet, hvorimod religiöse, moralske eller politiske synspunkter ikke må lägges til grund for valg eller fravalg.Jeg vil foreslå de nordiske biblioteksorganisationer, at sätte Icensur på dagsordenen på den kommende kongres i den internationale biblioteksorganisation IFLA. Det kan väre med til at styrke den generelle bevidsthed om de grundläggende frihedsidealer, som offentlig biblioteksvirksomhed bör hvile på - world wide. Måske lykkes det ikke at få Apple til at ändre värdigrund, men så kan det väre med til at nuancere billedet af de store vidensmonopolers uhyggelige nye magt, og initiere kreativ modmagt.

Blandt verdens förende, globale tänkere tildeler det vistnok, velanskrevne tidsskrift Foreign Policy fortsat Björn Lomborg plads 68 blandt 100 lysende hoveder. Det er tankeväkkende, og opleves egentlig ikke som et balanceret udtryk.

Den svenske udenrigsminister Carl Bildt når lige med ind på plads nummer 98. Og det er da lidt opmuntrende, at der i hvert fald findes en enkelt politiker i Skandinavien, som har den tyngde og globale gennemslagskraft, der er forudsätningen for at blive set som et ansvarsbevidst og positivt tilskud til verdens udvikling.

Det er også pudsigt at Bill skal have plads nummer 13 og dermed väre foran Hillary på fjortende pladsen. Har en tidligere amerikansk präsident virkelig mere pondus og power end en nuvärende ditto udenrigsminister? (er der nogen som ved. om hendes fan-klub branch i DK fortsat findes, så vil jeg melde mig ind og stötte ud fra et genus perspektiv?).   

Bortset fra Lomborg, der er lidt rigeligt flosset i kanterne på hjemmebane, er dansken altså temmelig fravärende. De personer som typisk kunne göre sig gäldende i sådanne sammenhänge - eksemplevis Lene,Lars, Villy og Helle er så fokuseret på at konstruere dubiöse pointsystemer, der bidrager til gold national, protektionisme fremfor at tänke innovativt, internationalt, med omsorg og kärlighed til andre mennesker. Trist.

Men godt, at det snart er nytår. Det kunne väre en passende anledning til at introducere et reelt kursskifte.  Tillad mig at krydse fingre! 

Google vet var du finns og vad du tycker om!

20.000 sögninger via Google hvert sekund! Og som Google ekspert og journalist Andreas Ekström skriver i dagens Sydsvenskan har ingen som Google adgang til viden om,  hvad vi mennesker er bange for, hvad vi er interesserede i at köbe eller sälge , hvem vi vil stemme på til valget, eller til melodi grandprix, om vi overvejer at flytte eller skifte job, eller, eller eller…. You name it… for som Ekström pointerer  ”Google vet, med verkställlande direktören Eric Schmidts ord : var du finns og vad du tycker om!” Det er rystende tankeväkkende.De sociale medier alle deres forträffeligheder til trods, forrykker den kendte orden. De demokratiserer viden, hvilket er fantastisk; men de giver også grobund for etablering af nye, uigennemskuelige magtstrukturer, som vi kun i dag aner potentielle konturer og konsekvenser af.Også i forhold til de kendte kultur- og kunskabsinstitutioner er de sociale mediers udfordringer, ikke sådan lige til at tage at föle på. De er ubegribeligt store. Men det er som om, vi stadig ikke helt har fattet, hvad det er for en transformation, der er i gang omkring os.  Vi fortsätter, stort set, indenfor kendt tänkning. Godt nok reformerer og forbedrer vi, her og der, men tiden kalder, tror jeg, på helt anderledes radikal iderigdom, intellektuel spändstighed og eksperimenterende kraft. Det handler om nye paradigmer, nye identiteter, nyt sprog og det handler om tempo og timing.På Kunsthallen Brandts i Odense har man netop åbnet en stor eksperimenterende udstilling af den yngre vildt alsidige og talentrige kunstner, Kasper Bonnén. Weekendavisen giver en grundig omtale, og refererer fra udstillingskataloget, hvor Kasper Bonnén skriver, ”Googles åbning af verden og forsög med nye värkformer rummer et sandt paradigmeskift, som museerne er nödt til at forholde sig til.” Bonnéns udstilling er tilsyneladende et forsög på at tale ind i den nye tid, han ser og sanser. Jeg skal til Brandts, det kan kun gå for langsomt.

Den danske velfärdsmodel er under omlägning. Nogle ville måske kalde det afvikling. Selv ser jeg det mere som en svär, men sine steder også nödvendig proces, der skal sikre velfärdssamfundets bäredygtighed i en ökonomisk presset tid. I mit billede er forskellene mellem det danske og svenske velfärdssamfund, som modeller, marginal. Der er lidt mere brugerbetaling i Sverige og lidt höjere skattetryk i Danmark – men grundtankerne er temmelig ens.

Derfor kan jeg også forestille mig, at de dybe aftryk, den aktuelle ökonomiske situation sätter på mange biblioteker i Danmark i disse år, også vil kunne finde vej til Sverige.

Selvom det er trist, er det forventeligt at kulturområdet får pålagt sin del af besparelserne, når budgetterne skal hänge sammen. Men det er faktisk lidt rystende at se, hvor dybt der faktisk skäres i nogle danske kommuner, i disse måneder.

For et par år siden handlede det om kommunalreformen, der förte til nedläggelser af bogbusser og lukning af mere end 100 biblioteksfilialer. Ideen var at erstatte de meget små lokale biblioteksfilialer med större og mere velaflagte, centrale lösninger. Der er näppe sat penge af til formålet. Det sörgerlige resultat af kommunernes seneste budgetforhandlinger, tyder ikke på det.

F.eks. har Ballerup Kommune slagtet store, velfungerende biblioteksfilialer i tät befolkede områder, og er dermed fulgt lige i hälene på Kongens Lyngby, en tidligere stolt og eksperimenterende bibliotekskommune, nu undskyld mig, mere end almindelig gennemsnitlig.

Århus, som med succes har markedsfört sig på de störste, spektakuläre kulturinitiativer lancerer nu måske nordeuropas störste nedskäring på kultur- herunder biblioteksbudgettet. Og i Köbenhavn fortsätter nedturen. Her har den nye overborgmester beskrevet Hovedbiblioteket i Köbenhavn som et smukt bibliotek. Det lover ikke godt for kulturen i hovedstaden.

Hilleröd lukker filialer, stopper søndagsåbent og overlader 56 lånere, som hidtil har fået bøger og lydbøger bragt hjem til…? Tjahh, det må de så selv ligge og rode med. Hvidovre lukker 2 filialer. Pendulet svinger samme vej for borgerne i Köge, og jeg kunne blive ved.

Men jeg blir helt miströstig af den rundbarbering og tänker på, hvordan det ville väre gået, om nu billedet af folkebibliotekernes mission og vision havde stået mere lysende klart og overbevisende? Og jeg tänker med en vis ironi på den seneste eufemisme såkaldt ’åbent bibliotek’, der tilbyder generöse åbningstimer uden personale. Kommunen stiller med lokaler til  bibliotekslignende formål, hvorefter borgere med solidt overlevelsesinstinkt og eget nöglekort kan opholde sig i eget selskab. Jeg tänker ventesal.

Vi må indstille os på strukturändringer på biblioteksområdet af ökonomiske og faglige grunde. Men vi skal ikke opgive håbet og kamplysten, der skal sikre den glorvärdige biblioteksrennäsaince, fremtiden har brug for.

Näste vigtige skridt kunne väre formuleringen af et tydeligt, moderne idegrundlag. Vi skal forhindre en udvanding af profilen. Det indebärer en mere klar afgränsing af hvilke opgaver og aktiviteter, der i fremtiden hörer til bibliotek, hvor udviklingsressourcerne isär skal prioriteres og hvilke der kan väre fornuftige lokale, men ikke nödvendigvis biblioteksrelevante foranstaltninger.

Danske toppolitikeres udtalelser om det svenske demokrati, og deres uartige forslag om at sende valgobservatörer til det svenske valg den 19. september, er forstemmende.En svensk forsker, Lasse Dencik, ansat på RUC, giver i dagens Politiken udtryk for sin opfattelse af danske hhv svenske karakterträk. Mange af hans observationer, kan jeg ikke genkende fra min hverdag i Malmö, jeg har faktisk präcis de modsatte erfaringer - f.eks. når det handler om konfliktskyhed versus kontanthed eller procesfokus versus resultatorientering,  men jeg er tilböjelig til at väre enig med ham, når han siger, at:’Når man i Sverige frygter et småracistisk parti og den vulgäre, kvalmende debat og den rädselsfulde fremmedfjendskhed i Danmark, så er der tale om humanisme.‘….og videre om visse danskere:…’man vil så gerne have at Sverige bliver ligeså slem som Danmark, at man også her slipper sin indre svindehund lös. At man så at sige får sig en kammerat i skammekrogen. Men det sker bare ikke.’På lederplads i dagens Sydsvenskan ligger man på linie med Lasse Dencik ‘Danskarna sviker sin humanistiska liberala tradition med hårda invandringslagar och en allt mer uttalad rasism i samhällsdebatten. De skäms – och vill inte vara ensamma om skammen.’Det er egentlig ikke overraskende, at de danske politikere, som gennem de sidste 20 år har haft held til at introducere og udbrede en debatkultur präget af eksklusion og stigmatisering af udvalgte befolkningsgrupper forsöger at eksportere deres märkevare til Sverige, men det er trist, at andre danske toppolitikerer ikke mere höjlydt lägger afstand.For ikke länge siden kunne det danske Folketing enes om at indföre skärpede regler for särlige hundracer i DK, måske dette regelsätte også burde omfatte de indre svindehunde!

Husets Teater i Köbenhavn spiller i öjeblikket stykket ‘SANDSYNLIGVIS’. Det er  en absurd thriller baseret på historien om efterretningsofficeren Frank Grevil. Dramatikeren Maj Rörbäk Damgaard har skrevet manuskriptet, og det er i sig selv absurd at tänke på, at det förste möde mellem dramatiker og inspirationskilde, ikke kunne finde sted idag, som det gjorde i 2005.

Maj Rörbäk Damgaard träf nemlig Fran Grevil på Frederiksberg Bibliotek, da han holdt et foredrag om sin historie. Han fortalte, om forlöbet, hvor han blev ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, da den  vestlige verden var i chok på grund af 9/11. I FE havde han til opgave at levere trusselsvurderinger, som skulle bruges af den danske regering. Han oplevede angiveligt et voksende pres fra højeste sted for at skrue op for troen på masseødelæggelsesvåben. Regeringens udlægning af truslen, stemte ikke overens med hans egen opfattelse af virkeligheden. Det er hans forklaring på, at han läkkede hemmeligstemplede trusselsvurderinger til pressen. Kort tid efter blev han anklaget og dömt for whistleblowing.

Foredraget provokerede Frederiksberg kommunalbestyrelse, som efterfölgende vedtog nye retningslinier, der forbyder kommunens biblioteker, “at lægge lokaler til offentlige arrangementer, der omfatter personer, som er dømt for en lovovertrædelse .”

Kommunens indgreb er en särdeles kritisabel afkortning af armslängden og kan betyde både knägtelse af ytringsfriheden og cencur på bibliotekerne.  Derfor er det også meget tankeväkkende at dette indgreb fik så lidt opmärksomhed tilbage i 2007, da det blev sanktioneret.

Måske det afspejler, at bibliotekernes egne frontkämpere idag er så stärkt optagede af at implementere samfundsnyttige aktiviteter i tät samarbejde med de kommunale opdragsgivere, så de slet ikke har mentalt overskud til at afsöge og bryde andre barrierer.

Jeg er bekymret for, at den meget omtalte cencur eller selvcencur indenfor kunst og kulturområdet generelt også sätter sine spor i bevidstheden og forståelsen af hvad et folkebibliotek er og skal väre. Folkebibliotekerne fortjener större mod, iderigdom og vilje til at skabe debat om tidens konventioner.

Jeg beklager, jeg har sagt det för, men det må bare ud en gang til. Danmark, hvad sker der for dig?

Dagen, hvor Information kan citere et medlem af det agtvärdige Folketing, for at »ingen ved sine fulde fem får barn med en muslimsk mand«.

Selvfölgelig taler vi endnu engang om et medlem af Dansk Folkeparti, ikke en af de prominente präster eller lyshårede topledere, men om en Kim Christiansen, der af tilsträkkelig mange mennesker anses for värdig til et säde i landets höjeste, folkevalgte forsamling. Man må grämmes.

Selvsamme 27. januar skriver Politiken om en EU rapport, der har undersögt minoriteters oplevelse af grov chikane, trusler eller overfald på grund af hudfarve, religion eller etnisk oprindelse. Og gät hvad? Danmark topper listen over grove hadeforbrydelser, og overgåes i EU kun af tjekkere og finnere. Hvad skal vi göre ved det?

I Sverige er det’Förintelsens minnesdag’ hele denne snestormsagtige januardag og aften. Mange kulturinstitutioner, skoler og biblioteker bruger anledningen til at ofrene for 2. verdenskrig og sätte menneskers rettigheder på dagsorden.

På Stadsbiblioteket i Malmö er der stort program for hele dagen arrangeret i samarbejde med andre kulturinstitutioner, offentlige virksomheder og private foreninger.

I Lund åbner Kulturen en udstilling om Anne Frank. Planen er, at 1500 elever i löbet af foråret skal se udstillingen og diskutere menneskerettigheder.

Netop omsorgsfuld oplysning, inddragelse, selvindsigt og diskussion om ordentlighed og humanitet er en af vejene frem til at få bremset den dehumanisering, som er rullet ind over DK de sidste år -  til skam og skade for mange mennesker.

Kultur- og kunstinstitutioner, biblioteker og andre frie mödesteder, skoler, universiteter og andre dannelsesmiljöer må tage opgaven på sig og träde i karakter som vogtere af humanitet og tolerance.

Og så savner jeg for övrigt så meget Natasja Saad,  der kunne sige det hele så stärkt og moderne, så Dansk Folkeparti ude på absurditetens overdrev annekterede et af hendes ordspil just efter hendes död. Uanständigheden er gränselös. Pas på du ikke bliver en del af den.