Den sparsomme tid jeg pt kan bruge på ‘fri läsning’, skal absolut ikke anvendes på krimier, spändingsböger eller deckara, som man sägar på svenska. Faktisk har den genre aldrig rigtig talt til mig. Jeg har ikke brug for åndlös spänding for at fastholde koncentration. Jeg foreträkker en anden form for åndlig föde at tykke på og filosofere over. Litteratur som lever i kraft af et präcist, velvalgt, gerne nyskabende sprog og som tilbyder litteräre figurer, der rummer mere end facade og handlekraft.

Da jeg i 2010 deltog i Den Litteräre Institustions genoplivelsesmöde på Hald Hovedgård, aflagde Svend Åge Madsen besög med et tankeväkkende foredrag om bestsellerismen. Foredraget, som siden er bragt flere gange i Danmarks Radio, går tät på tidens krimigenre, der med Sven Åge Madsens ord muligvis ‘former os ud fra sine budskaber om det onde, en ondskab som beskives ud fra nogle fuldständig urealistiske, menneskelige omständigheder’.

Ovenpå Utöya og andre konkrete onde, tragiske händelser er det svärt at skille fantasi og virkelighed, men det kan väre interessant, som Svend Åge Madsen gör det, at tänke over hvorvidt ‘genren selv er med til at manifestere en primitiv retfärdighedssans.’

Ofte taler vi om, at skönlitteraturen gör os til bedre mennesker i den forstand, at vi gennem litteraturen lärer mere om sider af livet, som vi ellers aldrig ville väre kommet i kontakt med. At vi styrker vores empati og kendskab til verden. Men hvad gör skönlitteraturens kyniske realisme ved os? Öger den vores tolerance for afstumpet adfärd? Gör den os til passive forbipasserende, som slår blikket ned, når vi konfronteres med livsens ondskab?

Som bekendt findes i Sverige en lang ‘deckar tradition’, i nyere tid udviklet af  Sjöwahl og Wahlöö og med talrige store navne på listen af arvtagere . Derfor er det heller ikke så underligt, at der netop i Sverige findes et veletableret ‘Deckarakademi’ og at akademiet på sit möde den 19. november uddelte en pris til noget så usädvanligt som en 860 sider lang fordybelse i krimgenren.

Bogen med titlen: Snuten i Skymningslandet ,er skrevet af  Michael Tapper, filmanmelder på Sydsvenskan. Det er en af de böger jeg vil kigge mere i, når jeg har det fulde overblik over alle de firkantede papir, som pt står i vejen for mere tid til fri läsning. Og så håber jeg, at Snuten i Skymningslandet faktisk beskäftiger sig med de her sväre spörgsmål om spändingslitterarturens indflydelse på vores liv.

Flere af de etablerede politiske partier har træk, der minder om Saabs historie, for ikke at tale om kultur- og biblioteksområdet, som tränger til innovation og radikal udvikling,hvis vi skal undgå, at gentage Saabs historie.

Derfor er det så inspirerende at se på de kultursteder og miljöer, hvor lysten, evnen, modet, handlekraften til at virke i en aktuel og fremtidig samfundskontekst fylder det meste. De steder, som bobler af vitalitet, stor kvalitet og modet til at pröve nyt. Dem der skal hjälpe os med at styre uden om Saabs skäbne.

Hvem det er jeg tänker på…. tjahh der er sikkert flere, men mit umiddelbart bedste bud er Louisiana i Danmark eller Kvinfo. Begge eksempler, der tänker ud af boksen og skaber ny värdi på et kvalitativt stärkt grundlag. Dyrk deres hjemmesider og lad dig inspirere. Og send gerne flere forslag - også fra Sverige

Den velkendte XXL udbredelse i USA har flyttet sig fra t-shirts og burgers til budgetunderskud af ubegribelige dimensioner, på alle offentlige, administrative og politiske niveauer.  Det tidligere, velaflagte Californien mangler 25,4 milliarder dollars for at skabe balance i det offentlige budget for det kommende finansår.

Terminator er for längst termineret og Californiens nye guvernör har präsenteret et budgetforslag, der kombinerer skatteforhöjelser på 14 milliarder med monströse, nedskäringer på alle tänkelige områder. Det slår igennem på sygehuse, offentlig transport, uddannelsessystemer, social service, sikkerhed, kultur og biblioteker – alle de fälles goder, som er grundlaget for at et moderne, demokratisk samfund kan fungere og udvikle sig. Herunder naturligvis også, UC Berkeley.

De foregående år har mange folkebiblioteker i de californiske udkantsområder måttet lade livet. Over meget lange sträkninger er  adgangen til offentlig (med)finansieret service fuldständig udtörret.

Mängden af hjemlöse er formidabel stor i visse af San Franciscos kvarterer. Der er ingen grund til at tro, det skulle väre meget bedre i andre dele af USA. Hvor mon de opholder sig, de hjemelöse, når det regner?

I Wisconsin har den lokale regering i en lang og benhård kamp forsögt at undergrave fagforeningernes eksistens og skäre kraftigt ned i lön og pension for offentligt ansatte.

Ingen tvivl om at den ökonomiske krise ryster USA. Derfor ekstraordinärt uhyggeligt, at den politiske kynisme er så gränselös, og viljen til at indgå kompromis så fravärende, at hele samfundet drives ud på – og måske ud over kanten.

Så endelig lördag den 9. April kl. 7 dansk/svensk tid tikkede en momentvis befriende nyhed ind på twitter. Obamas konto oplyste, at:

The entire federal government will be open for business tomorrow—and that’s because Americans of different beliefs came together today.

TAK - Det var sandelig på tide!  

Da Per Stig Möller, med slet skjult modvilje, accepterede posten som Kulturminister, var det danske kunst- og kulturliv ved at gå op i limningen ved tanken om Per Stig Möllers format og handlekraft. Der var ingen ende på forhåbningerne. Desvärre er forhåbningerne blevet gjort til skamme af  de seneste dybt problematiske kulturministerielle aftryk.

Jeg takker - og sikkert mange med mig - tilfäldet, fordi det netop blev Det Kongelige Bibliotek, der blev udsat for maximalt pres for at aflyse et arrangement i Dronningesalen. Et arrangement, som iövrigt var lovligt og i overenstemmelse med den daglige praksis, Det Kongelige Bibliotek har formuleret for sit virke.

Jeg har ingen sympati, overhovedet, med Hizb ut tarir, men jeg föler mig helt forbundet med og forpligtet af de grundläggende frihedsrettigheder, som offentlige biblioteker hviler på. Det handler om retten til frit at forsamle sig, og ytringsfriheden. Derfor gläder det mig, at Det Kongelige Biblioteks ledelse havde mod og hjerte til at stå fast på det principielle grundlag.

Det er tvivlsomt, om et  folkebibliotek, kunne have gjort det samme. Närheden til det politiske system - in casu kommunalbestyrelsen - har en stor betydning. Og tidligere, lignende sager underbygger min tvivl.

Tänk, at en höjborgerlig og dannet kulturminister vil indtage et sådant opportunitisk synspunkt. Underligt at Per Stig Möllers integritet viger for en intolerant og ekskluderende tidsånd. Og ak og ve. Tendensen fortsätter. Den nyeaftale mellem Staten og DR bestemmer,  at DRs engagement ikke längere skal väre i kulturarven i bred almindelighed, men specifikt i den kristne kulturarv. Jeg tror meget mere på den svenske model, som forpligter offentlige mediehuse til at spejle hele befolkningen i al dens dyrebare, diversitet.

Fra en höjtuddannet kulturminister, der oveniköbet har en fortid som udenrigsminister, burde man kunne forvente en noget mere moderne og interkulturelt approach end det vi er vidner til.

Det er småfrustrerende at bo og arbejde i Sverige og se hvordan Danmarks og danskeres rygte miskrediteres af en fuldt, forståelig afstandtagen til den danske politik , fra svenske medier af enhver politisk observans. F.eks. den liberale Sydsvenskan.

Fra en boghandler i Buenos Aires.  Thomas Angermann henledte min opmärksom på dette spektakuläre samspil mellem teater og böger. TAK

• It can get complicated, but we have decided to not allow certain kinds of content in the App Store…
• We have over 250,000 apps in the App Store. We don’t need any more … If your app doesn’t do something useful or provide some form of lasting entertainment, it may not be accepted.
• We view Apps different than books or songs, which we do not curate. If you want to criticize a religion, write a book. If you want to describe sex, write a book or a song, or create a medical app.
• We will reject Apps for any content or behavior that we believe is over the line. What line, you ask? Well, as a Supreme Court Justice once said, “I’ll know it when I see it”. And we think that you will also know it when you cross it.

Apple ejer rettighederne så Apple sätter dagsordenen. Det er liberal logik. Men herved introducerer Apple også et nyt grundlag for cencur, som er i dyb modstrid med traditionerne for demokratisk kultur og kulturelt demokrati. Specielt i Norden hylder den offentlige kulturpolitik  i almindelighed og den danske bibliotekslov i särdeleshed ganske andre frihedsprincipper.I bibliotekslovens formålsparagraf fastslås det, at de medier bibliotekerne giver adgang til udvälges på baggrund af kvalitet, alsidighed og akualitet, hvorimod religiöse, moralske eller politiske synspunkter ikke må lägges til grund for valg eller fravalg.Jeg vil foreslå de nordiske biblioteksorganisationer, at sätte Icensur på dagsordenen på den kommende kongres i den internationale biblioteksorganisation IFLA. Det kan väre med til at styrke den generelle bevidsthed om de grundläggende frihedsidealer, som offentlig biblioteksvirksomhed bör hvile på - world wide. Måske lykkes det ikke at få Apple til at ändre värdigrund, men så kan det väre med til at nuancere billedet af de store vidensmonopolers uhyggelige nye magt, og initiere kreativ modmagt.

• Betty Nansen teatret i Köbenhavn, som de senere år har haft stor succes med projeket C:ntact, der initierer  ’kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde og  ’skaber levende møder imellem mennesker med den personlige fortælling som udgangspunkt’.
• Malmö Konsthal http://www.konsthall.malmo.se/o.o.i.s/79 , som inspireret af Sjöwall & Whalöö’s Polis, polis, potatismos i sommeren 2010 indböd 15 konstnärer till et utställningsprojekt, hvor fiktion og virkelighed mödtes på forskellige steder i Malmö, som spiller en central rolle i bogen. Og selvom vi var meget glade for det, er det i denne sammenhäng mindre relevant, at Konsthallen med stor generösitet inviterede Stadsbiblioteket o.a. til samarbejde om projektet. Hvilket resulterede i en velbesögt forfatteraften på  stadsbibliotekets forfatterscene.
• Kunstmuseet Louisiana, gennemförte i sommeren 2010  et brag af en litteraturfestival, hvor tusinder af besögende valfartede til for at opleve samspillet mellem diverse kunstformer. Mon ikke det er noget, som skal väre en tilbagevendende begivenhed i Nordsjälland. Publikumsinteressen er i hvert fald til stede.

Mens kunst og kulturverdenen udfolder sig med passion og ambition er debatten om de store folkebiblioteker isär i Sverige stadig präget af höjlydte interessenters önsker  om fastholde ’det kendte’. Angiveligt begrundet i frygten for, at ’det nye’ vil forfladige, forstyrre og forhindre läsning og fordybelse. Men sådan behöver det ikke at väre!Der tegnes et skrämmebillede, som skaber skepsis og mistänksomhed udenfor bibliotekerne og influerer på stemningen, og dermed handlemulighederne indenfor. Vi, som har ansvaret for at före bibliotekernes ide sikkert ind i en fremtid der med sit präg af informationsoverload, hastig kommunikationsteknologi, krav om, flexible og mobile lösninger, konkurrence på tid, mening og kvalitet grundliggende adskiller sig fra fortiden. Vi må stå som garanter for, at der faktisk findes metoder, der sikrer udviklingsmuligheder, ikke mindst på kulturformidlingsområdet.På Stadsbiblioteket i Malmö er vi lykkeligvis godt igang. Det er utrolig bekräftende at se, hvordan brugerne strömmer til, og hvordan vi selv får erfaringer, som gör os stadig dygtigere og modigere. Når vi laver noget godt, gerne lidt overraskende og inspirerende, og sörger for at få det ordentligt markedsfört, skaber det nye kontakter til interessante potentielle partnere, som vil etablere samarbejde.Det er en positiv spiral, der öger fälles kapacitet og handlerum. Vi er inde i spändende processer, der for os kan väre med til at afklare, hvad fremtidens bibliotek også kan väre. Så vi med en mindre omskrivning af Magritts berömte ord kan sige: Vraiment, ceci est une biblioteque!