Da jeg er ‘kulturkristen’, var det ikke for at bede i traditionel forstand, at jeg tilbragte nogle af Bededagens timer i den fine, men lukningstruede Skt Pauls kirke i Köbenhavn. Som konfirmationsgäst maste jeg mig ind i mängden af unge, smukke konfirmander, deres slägt og venner og givetvis  et lille mindretal af faste kirkegängere, der möder op hver söndag året rundt. Denne söndag var de forvist til de bageste bänkeräkker.

Prästen virkede begejstret over tilströmningen. Og det må da også väre kärkomment med fuldt hus, da man bruger tid og mange tanker på at iscenesätte en kirkelig handling. Alt gik som forventet, til vi nåede “le grande final“, altergangen. Sädvanligvis har blot et lille, troende mindretal, af mestensdels äldre mennesker, lagt mund til oblater og kirkevin; men der er tilsyneladende sket en ändring. Ved denne lejlighed blev altergangen et tillöbsstykke.  I kirkegangen formeredes en lang og bred kö af mennesker i alle aldrer, som ville väre med, tage del, have hele pakken.

Event kulturen har fået et gennembrud i Folkekirkens liv. Menigheden kommer ikke så ofte, men når den möder frem, går den ‘all in’, og vil väre med til at skabe fortällingen. Man vil märke man lever, samtidig med at man bliver del i noget, der er större end sig selv. Et fällesskab. En forståelse.  Tilsvarende fänomen ses på kirkegårdene, hvor gravsten, blomster og  veltrimmede, stedsegrönne häkke omkring de små matrikler i stigende omfang suppleres med lanterner, töjdyr, dyrebare artefakter, der siger noget särligt om den döde og de efterladte. Skaber fortällinger.

Menneskers lyst til at udtrykke sig og väre med til at udvikle fortällingerne er oplagte udgangspunkter, der kan intensiveres i  kulturinstitutioner og biblioteker. Just do it!

Folkebibliotekerne har savnet forestillingsevnen og talentet for at fortälle om udvikling af bibliotek som litteraturhus. Derudover  har det mankeret på handlekraften til rent faktisk at gennemföre prioriteret udvikling af betydelige, alternative litteräre oplevelser i det fysiske rum, også selvom stärke opinionsskabende kulturdebattörer som f.eks. bemeldte Per Svensson initialt kämper imod. 

‘Sydvenskans’ kulturskribent og - debattör, Per Svensson skriver om litteraturhuse, den nye inciterende trend i Nordeuropa. I Berlin, i Oslo og i flere andre hovedstäder kan man dyrke den skönne kombination af höjintensive litteräre miljöer, hvor forfattere möder publikum, og hvor den litteräre stimuli og samtale stortrives og lukker op til ukendt land. Miljöer der bidrager med den rigtige underlägningsmusik ved at give plads til små velassorterede boghandlere, og ikke mindst ved at servere kaffe, god mad og drikke.

For mig har litteraturhusopgaven länge ligget som en naturlig del af folkebiblioteksvirksomheden. Det er grunden til at vi de senere år har satset mange ressourcer i Malmö på etablering og udvikling af Stadsbibliotekets Internationale Forfatterscene.

Per Svensson undrer sig da også over om folkebiblioteket ikke er den rigtige ramme om den type af litteräre aktiviteter. Han konkluderer, at ‘more is more’. Han vil have det hele, hvilket jeg godt forstår. Den praktiske virkelighed, f.eks. fra Oslo, viser imidlertid at litteraturhusene har stor risiko for at bringe bibliotekerne i defensiven på et af de mest väsentlige udviklingsområder.

Nu taler man om etablering af litteraturhuse i Lund, i Göteborg, i Bergen og i mange andre nordiske byer, og det afspejler jo en mangel på samskabelse og forståelse mellem de drivende, litteräre kräfter og folkebibliotekerne. Jeg tror ikke forfattere og andre kulturpolitiske meningsdannere forstår, hvilke ökonomiske konsekvenser etablering og drift af litteraturhuse med stor sandsynlighed får for deres höjtelskede lokale folkebiblioteker.

Og folkebibliotekerne sidder selv med en stor del af ansvaret, bla. fordi de ikke har kendt deres besögelsestid på dette väsentlige område. De har i stedet brugt kräfterne på at integrere den kommunale borgerservice i biblioteksmiljöerne og holde flere biblioteker åbent uden personale.

Link til Per Svenssons artikel 

Efter at have deltaget i Danmarks Biblioteksforenings årsmöde 2012 föler jeg mig tilskyndet til at formulere nogle bidrag til tidens folkebiblioteksordbog.

Åbne biblioteker, ubemandede, kommunale lokaler med böger og andre biblioteksmedier, der giver borgere med nöglekort adgang til ensomme biblioteksoplevelser udenfor normale åbningstider. Henvender sig isär til gör det selv mennesket, som trives godt i eget selskab.

Digital dannelse, träning med bibliotekspersonale i modtagelse, tolkning og indsendelse af elektroniske blanketter, til det offentlige Danmark. Den kommunale og statslige servicesektorer forventes herved at kunne indkassere en besparelse på op mod 2 milliarder. Det vides endnu ikke, hvad de frigjorte midler skal anvendes til.

Danskernes digitale bibliotek, et nationalt projekt, der förer til udbygning af en digital infrastruktur under ledelse af Kulturministeriet og KL. Det er endnu ikke bestemt, hvilket digitalt indhold, infrastrukturen skal facilitere, men projektet vil antagelig  overflödiggöre folkebibliotekerne, på den lange bane.

Kommunalreform, sammenlägning af kommuner i store enheder, der bl.a har fört til en drastisk reduktion i antallet af lokale folkebiblioteker. De herved frigjorte budgetmidler er kanaliseret fra folkebibliotekerne til andre kommunale udgiftsområder.

Jeg krydser fingre for at årsmödet 2013 kommer til at handle meget mere om indholdsudvikling, folkebiblioteksideologi og praksis.

PS. tegningen er fra årsmödets generalforsamling og forestiller dirigent, formand, redaktör og nästformand

Den sparsomme tid jeg pt kan bruge på ‘fri läsning’, skal absolut ikke anvendes på krimier, spändingsböger eller deckara, som man sägar på svenska. Faktisk har den genre aldrig rigtig talt til mig. Jeg har ikke brug for åndlös spänding for at fastholde koncentration. Jeg foreträkker en anden form for åndlig föde at tykke på og filosofere over. Litteratur som lever i kraft af et präcist, velvalgt, gerne nyskabende sprog og som tilbyder litteräre figurer, der rummer mere end facade og handlekraft.

Da jeg i 2010 deltog i Den Litteräre Institustions genoplivelsesmöde på Hald Hovedgård, aflagde Svend Åge Madsen besög med et tankeväkkende foredrag om bestsellerismen. Foredraget, som siden er bragt flere gange i Danmarks Radio, går tät på tidens krimigenre, der med Sven Åge Madsens ord muligvis ‘former os ud fra sine budskaber om det onde, en ondskab som beskives ud fra nogle fuldständig urealistiske, menneskelige omständigheder’.

Ovenpå Utöya og andre konkrete onde, tragiske händelser er det svärt at skille fantasi og virkelighed, men det kan väre interessant, som Svend Åge Madsen gör det, at tänke over hvorvidt ‘genren selv er med til at manifestere en primitiv retfärdighedssans.’

Ofte taler vi om, at skönlitteraturen gör os til bedre mennesker i den forstand, at vi gennem litteraturen lärer mere om sider af livet, som vi ellers aldrig ville väre kommet i kontakt med. At vi styrker vores empati og kendskab til verden. Men hvad gör skönlitteraturens kyniske realisme ved os? Öger den vores tolerance for afstumpet adfärd? Gör den os til passive forbipasserende, som slår blikket ned, når vi konfronteres med livsens ondskab?

Som bekendt findes i Sverige en lang ‘deckar tradition’, i nyere tid udviklet af  Sjöwahl og Wahlöö og med talrige store navne på listen af arvtagere . Derfor er det heller ikke så underligt, at der netop i Sverige findes et veletableret ‘Deckarakademi’ og at akademiet på sit möde den 19. november uddelte en pris til noget så usädvanligt som en 860 sider lang fordybelse i krimgenren.

Bogen med titlen: Snuten i Skymningslandet ,er skrevet af  Michael Tapper, filmanmelder på Sydsvenskan. Det er en af de böger jeg vil kigge mere i, når jeg har det fulde overblik over alle de firkantede papir, som pt står i vejen for mere tid til fri läsning. Og så håber jeg, at Snuten i Skymningslandet faktisk beskäftiger sig med de her sväre spörgsmål om spändingslitterarturens indflydelse på vores liv.

Flere af de etablerede politiske partier har træk, der minder om Saabs historie, for ikke at tale om kultur- og biblioteksområdet, som tränger til innovation og radikal udvikling,hvis vi skal undgå, at gentage Saabs historie.

Derfor er det så inspirerende at se på de kultursteder og miljöer, hvor lysten, evnen, modet, handlekraften til at virke i en aktuel og fremtidig samfundskontekst fylder det meste. De steder, som bobler af vitalitet, stor kvalitet og modet til at pröve nyt. Dem der skal hjälpe os med at styre uden om Saabs skäbne.

Hvem det er jeg tänker på…. tjahh der er sikkert flere, men mit umiddelbart bedste bud er Louisiana i Danmark eller Kvinfo. Begge eksempler, der tänker ud af boksen og skaber ny värdi på et kvalitativt stärkt grundlag. Dyrk deres hjemmesider og lad dig inspirere. Og send gerne flere forslag - også fra Sverige

Den velkendte XXL udbredelse i USA har flyttet sig fra t-shirts og burgers til budgetunderskud af ubegribelige dimensioner, på alle offentlige, administrative og politiske niveauer.  Det tidligere, velaflagte Californien mangler 25,4 milliarder dollars for at skabe balance i det offentlige budget for det kommende finansår.

Terminator er for längst termineret og Californiens nye guvernör har präsenteret et budgetforslag, der kombinerer skatteforhöjelser på 14 milliarder med monströse, nedskäringer på alle tänkelige områder. Det slår igennem på sygehuse, offentlig transport, uddannelsessystemer, social service, sikkerhed, kultur og biblioteker – alle de fälles goder, som er grundlaget for at et moderne, demokratisk samfund kan fungere og udvikle sig. Herunder naturligvis også, UC Berkeley.

De foregående år har mange folkebiblioteker i de californiske udkantsområder måttet lade livet. Over meget lange sträkninger er  adgangen til offentlig (med)finansieret service fuldständig udtörret.

Mängden af hjemlöse er formidabel stor i visse af San Franciscos kvarterer. Der er ingen grund til at tro, det skulle väre meget bedre i andre dele af USA. Hvor mon de opholder sig, de hjemelöse, når det regner?

I Wisconsin har den lokale regering i en lang og benhård kamp forsögt at undergrave fagforeningernes eksistens og skäre kraftigt ned i lön og pension for offentligt ansatte.

Ingen tvivl om at den ökonomiske krise ryster USA. Derfor ekstraordinärt uhyggeligt, at den politiske kynisme er så gränselös, og viljen til at indgå kompromis så fravärende, at hele samfundet drives ud på – og måske ud over kanten.

Så endelig lördag den 9. April kl. 7 dansk/svensk tid tikkede en momentvis befriende nyhed ind på twitter. Obamas konto oplyste, at:

The entire federal government will be open for business tomorrow—and that’s because Americans of different beliefs came together today.

TAK - Det var sandelig på tide!