2. juni 2008
Vandet drager. Vi vil alle väre ved vandet, se vandet, gå på vandet kan vi jo ikke, men väre i det - som en fisk, det burde alle tvinge sig selv til. Vi er jo til en stor del af vand, jeg tror, det er en väsentlig grund til, at vand som element föles så herligt. Og husk, hvis du vil väre vinterbader, er det en rigtig god ide, at begynde tilvänningen her.
For mange år siden stod jeg og kiggede ned på udendörsbadet ved Gorky Park i Moskva. Dampen löftede sig over vandet som en stor varm, våd sky. Det havde sin naturlige forklaring. I luften var der hård frost, men vandet i badet var varmt, og må have väret stärkt tilträkkende for de mange russere, der på lang afstand lignede knappenålshoveder, med de sorte badehätter trukket godt ned om örene.
Helt anderledes var det i Leningrad, hvor de vedholdende vinterbadere måtte hakke hul på Neva flodens is, för de kunne dyppe sig i vandet en frysende kold og krystalklar februarmorgen for foden af Peter Paul fästningen. Meget smukt, faktisk!
Måske har man også gjort tilsvarende i de nordiske lande, men for 120 år siden var der nye krav og man begyndte at anlägge fine anstalter til formålet.
Stockholms förste ‘kallbadhus’ blev taget i brug i 1884, og blev fra den tidlige begyndelse en attraktion, som fandt vej til tidens postkort og kunne bruges i markedsföringen af byen.
Malmö indviede sit kallbadhus i 1898. I 1930′erne blev det moderne med nögenbadning, og det betöd at man på Ribersborg Kallbad opbyggede skillevägge, som kunne sikre at kvinder henholdsvis mänd kunne bade uforstyrret af det modsatte kön.
Sådan er det stadigväk, heldigvis da. Og stemningen er unik på de gamle badeanstalter, hvad enten vi taler Charlottenlund ved Köbenhavn, Ribersborg ved Malmö eller Stockhoms Kallbad.
Man kan sige, at tiden har stået stille på disse nordiske, träkonstruktioner, bygget på päle i vandet. Men måske er det mere däkkende at tale om ren og skär tidlöshed. Det evigt gyldige. At det til alle tider er og vil väre en herlig kombination af frihedsskabelse og fällesskab at få lov til at dele nogle uforpligtede timer i selskab med könsfäller.
Og det särlige er jo, at det ikke her drejer sig om selskabet i venners lag, men om det uudtalte fälles vi kan have med kvinder over hele verden, fordi vi, som udgangspunkt, har könnet, og en historie og nogle livsvilkår og relationer til det modsatte kön eller til andre dele af verden til fälles. Her trives en särlig form for umiddelbar gensidig forståelse, accept og tolerance, hvor andre sider af livet er sat ud af kraft.
Gud ved om noget tilsvarende gälder inde hos mändene på den anden side af skilleväggen? Jeg tvivler; men vil selvfölgelig gerne modsiges, fra en der virkelig ved noget om sagen. Men så heldig er jeg nok ikke her på bloggen, hvor kommentatorerne ikke ligefrem står i kö 
Kategori: Kunst og kultur, På svenska | Ingen kommentarer »
23. maj 2008
Velkommen på bloggen. Der er lidt lavvande i bidragene pt. Tiden er knap og jeg er anderswo engagiert. Også i blog henseende, faktisk.
På Malmö Stadsbibliotek har vi indledt et strategiudviklingsforlöb, og vi afpröver i den sammenhäng bloggens styrke og svagheder. Hvis du vil kigge med og kommentere på vores strategiske overvejelser i det svenske, er du meget velkommen på http://www.darlinglibrary.se/
Kategori: Biblioteker, På svenska | Ingen kommentarer »
8. maj 2008
Det drejer sig ikke längere bare om hard core viden og årelang erfaring. Idag må man som leder udvikle sit gehör, rytmesansen, fornemmelsen for timing. Man skal ligegodt kunne jamme og improvisere, levere en soloprästation med bravour, og understötte de andres med vedholdenhed og enthusiasme.Man skal kunne läse partituret, spille fra bladet og improvisere når noderne ikke räkker längere.
Metaforen kunne väre ’det store sanselige slagtöjsorkester’. En sammensat gruppe af mennesker, med antenner, fölehår eller andre seismografiske värktöjer så udtalte, at gruppen sanser det väsentlige både indad og udad, opad og nedad. Det svinger, også i de prämature faser.
Filosofien taler om ’Cairos’, det rette öjeblik, som f.eks. opstår når lederen eller ledelsesteamet forstår og sanser, at nu er det her, det rette öjeblik, det er NU vi rykker. Det er nu og ikke imorgen eller om et halvt år, at begivenheden skal ske.
Forinden har man gjort sin organisation rede til at rykke, den er på niveau kapacitetsmässigt. Deltagerne kender forventningerne til sig selv og hinanden. Det faglige, det it-mässige, det kommunikative – whatever – beredskab er på plads. Og i erkendelsen af, at uforudsete problemstillinger dukker op, har man tränet grundigt i kunsten i at improvisere.
Hvordan udvikler man sin organisatoriske musikalitet? Er det ligeså uopnåeligt, som at ville höre grässet gro. Jeg tror det ikke, men jeg tror efterhånden på en nästen magisk kraft, som kan födes og udvikle sig i organisationer, der giver plads til sådannne eksperimenterende og reflekterende forlöb, og som träner i at udvikle sensitivitet, empati, intuition, improvisation.
Man skal läre organisationen at turde overskride egne horisonter, og at turde eksperimentere. Den skal ikke bare spille kamp hele tiden, men også undersöge, afdäkke, öve, pröve, fejle, tilgive sig selv og de andre, blive tilgivet. Pröve igen.
Man kan udvide kapaciteten ved at invitere andre stemmer indenfor og öve sig i at lytte til dem, eller selv gå ud og blande sig med de andre. Den selvtilsträkkelige, introverte organisation er död. Den musikalske, udadvendte netvärksorganisation er fuld af potentiale og vitalitet!
Kategori: Lederskab | Ingen kommentarer »
1. maj 2008
Lad os få dannelsen tilbage! Vi vil ha’ dannelsen tilbage!
Jeg vil ikke afvise, at jeg snarere end en samfundsmässig tendens taler ud fra en pesonlig fornemmelse. Jeg erkender også, at der findes gode eksempler på det modsatte. Heldigvis da, ellers ville situationen også väre aldeles ubärlig. Alligevel var det som at nå en kilde med perlende, rent vand ovenpå en tör örkenvandring, da jeg ved en tilfäldighed stödte på Harvard University’s program, som kalder sig Humanities at Harvard.
Om udgangspunktet for programmet hedder det “… our society runs the risk of becoming not only Washington Irving’s headless horseman, but the heartless horseman as well - eating up the technological miles with little or no reflection as to why we’re moving so fast or even where we’re going. But both the head and the heart - urgent reflection and deeply felt contemplation about the meanings of these galloping changes - are present in all sorts of venues, not least in the endeavors that are collectively known as the humanities.”
Ved at beväge sig lidt rundt i teksterne omkring ‘humanities’ möder man logiske begrundelser for hvordan filosofi, litteratur, religionsstudier og tilsvarende er eksistentielt relevante, som udgangspunkter for menneskelige beslutninger og dispositioner i en tid, hvor mulighederne er legio, og hvor konsekvenserne af vores handlinger ofte kan väre ligeså fatale, som de er uoverskuelige.
Det handler simpelthen om menneskelighed. Det handler om at vi gennem indsigt i verdens kulturer og ved at studere filosofien, antropologien, religionerne, de skönne kunstner udvikler vores moralske fundament samt empatiske sans og forståelse, der gör os i stand til at sätte os i andre menneskers sted.
Tiden bärer på udfordringer til den enkelte og til fällesskaberne om at udvikle indsigt og menneskelige forståelse. Den tilsvarende udfordring gälder samfundest store, toneangivende kultur og public service institutioner. De har en åbenlys forpligtelse til at besträbe sig på at sätte menneskeligheden, civilisationen, dannelsen tilbage på dagsordenen.
Der er simpelthen brug både for dannelse og hjerte. De to betinger hinanden. Der er brug for barmhjertighed. Og der er brug for at samfundets ‘dannelsesinstitutioner’ arbejder som om de har indsigt såvel som andet på hjerte end lave omkostninger og flere kunder i butikken.
Hvad er det for eksempel, de har på hjerte ude i det nye Danmarks Radio, når de tillader sig at udfylde sendetiden med en perleräkke af genudsendelser eller discount produktioner, hvor 3 mand m/k i studiet taler i timer. Det er i reglen så ikke - berigende, at man må afbryde forbindelsen for at få det til at holde op med at göre ondt.
Og hvad vil de på TV? Når vi ser bort fra de efterhånden få nye dramaproduktioner, udfylder danske public service kanaler sendefladerne med komplet, ligegyldige livsstilsprogrammer og stribevis af udenlandske serieproduktioner i sekundakvalitet- eller det der er värre. De genudsender uden ophör, og deres nyhedsprogrammer består som hovedregel af overfladiske gentagelser, når de da ikke lige lukker ned for produktionerne, fordi de afspadserer eller fejrer jul, påske, pinse, sommerfri osv. Hvad er egentlig meningen?
Debatklimaet i Danmark er blevet tiltagende hjertelöst gennem de senere år. Der virker ikke til at väre nedre gränser for de udsagn opinionsdannere og politikere tillader sig at ventilere i ytringsfrihedens hellige navn. Det handler også om indsigt, dannelse og barmhjertighed.
Personlig er jeg ubetinget tilhänger af ytringsfriheden, men den må kunne balanceres bedre med hjerte, empatisk sans og respekt for andre mennesker. Ellers kan vi jo ikke väre sammen i denne verden, som bliver mindre og mindre, og derfor stadig mere menneskelig mangfoldig.
De store formidlende kulturinstitutioner bör tage opgaven på sig. Bibliotekerne, radio/tv stationerne og museerne må overveje deres roller som moderne dannelsesinstitutioner. De kan få vores hjerter til at vokse og väre med til at stimulere en mangfoldig og intellektuel spändstighed. Det kan göde jorden for barmhjertighed, inklusion og accept. Som igen kan betyde styrket deltagelse i de demokratiets processer og beskytte alles ret til fri meningsdannelse. Lad os få dannelsen tilbage! Vi vil ha’ dannelsen tilbage!
Tags: dannelse, empatisk sans, filsofi, kulturinstitutioner, menneskelighed, public service
Kategori: Kunst og kultur | Ingen kommentarer »
19. april 2008
Den amerikanske udviklingspsykolog Howard Gardner har gennem sit arbejde med de 8 intelligenser givet os mulighed for en nuanceret forståelse af menneskets talenter. Men kravene til os vokser. I dag har vi brug for en niende.
Vi skal läre at väre kulturelt intelligente, og dermed blive bedre til at lede og arbejde med mennesker og processer i globale eller transnationale sammenhänge
Det Strategiske Forskningsråd anser området for at väre så vigtigt, at det har bevilget 7,8 millioner kroner til et stort, tvärfagligt forskningsprojekt om kulturel intelligens. Projektet ledes af Professor Anne-Marie Søderberg, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS og holdet består af en gruppe på hele 20 humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere fra CBS og Aalborg Universitet.
Selvom globaliseringen ikke er nogen nyhed, har vi stadig meget at läre i besträbelserne udenfor de homogene, nationale miljöer. Gode fremmedsprogskundskaber og viden om andre kulturer, markeds- og samfundsforhold hjälper os på vej, men er ikke nok.
Vi skal läre at interagere på mere värdiskabende måder i de mangkulturelle sammenhänge. Udgangspunktet kan fint väre den kulturelle selvforståelse. Det handler om selvindsigt, forståelse for egne fordomme og bevidsthed om hvordan ens egen kulturelle baggrund sätter gränser for udsyn eller formåen, og må udfordres.
For at lede i en fremmed kultur, eller en kultur präget af etnisk og national mangfoldighed, må man göre sig ekstra umage med sin personlige fremträden, hvilke ord man välger at bruge, hvordan man virker sammen med andre.
Hvis man skal have ekstra benefit ud af mangfoldigheden, må man samtidig forstå at skabe rammer for nyttige konfrontationer. “Pointen er, at forskellene ikke blot bliver afbalanceret, men også får lov til at udfolde sig i skäve vinkler, der kan före til nytänkning” siger ledelseskonsulent Elisabeth Plum, som underviser i kulturel intelligens og i 2007 udgav en bog med samme titel på Börsens Forlag.
Med henvisning til flg. löfterige Mahatma Gandhi statement ‘Civilization is the encouragment of differencies’ udfolder to amerikanske kvindelige forskere det begreb, de kalder Transnational Leadership.
Også i andre sektorer interesserer man sig for begrebet, eller noget der er beslägtet. Bibliotekshögskolan i Borås i Sverige har sammen med Lund Universitet, Den Kongelige Danske Biblioteksskole, Åbo Universitet m.fl. taget initiativ til at starte en ny masteruddannelse i Nordic Leadership in Library and Information Science.
Det er velnok isär i den offentlige sektor, at internationalt samarbejde helt til slutningen af sidste århundrede handlede om gensidig erfaringsudveksling, hvilket fra et dansk eller nordisk perspektiv i reglen betöd, at vi skulle ud at läre verden nyt. En sådan tonedöv, kulturel arrogance har naturligvis ingen gyldighed. Den skal afläres hurtigst muligt, hvis ikke det allerede er sket.
Med vores sociale og kulturelle diversitet kan vi idag skabe noget nyt tredje sammen, som er mere betydningsfuldt, end det vi kan nå alene. Isär, hvis vi udvikler vores kulturelle intelligens.
Tags: , kulturel intelligens
Kategori: Kunst og kultur, Lederskab | Ingen kommentarer »
6. april 2008
Konferencen hed ‘Sælg biblioteket’; men det budskab som blev den lysende røde tråd, og gik markant igennem indlæg på indlæg , handlede om bibliotekshistorier og biblioteks sprog. Hvad er det, vi vil fortælle - os selv og vore brugere? Hvad er det dybest set, vi har gang i? Og hvilke ord, hvilke ‘berättelser’ skal vi drive ud over ramperne?
Det var både inspirerende og meget imponerende, at arbejdsgruppen bagved de legendariske Halmstadkonferencen nu for 17. gang lykkedes med at gennemføre 2 dage, der gav deltagerne flere nye synsvinkler og mange tanker med tilbage.
Faktisk var der flere højdepunkter - og nu taler jeg ikke om det udendørs saltvandsbad i forlængelse af Tylosand Spa - jeg er såmænd inde i den store konferencesal sammen med alle de andre tilhørere for at finde ud af, hvem han er, ham den norske Ingebrigt Steen Jensen, reklamemand, samfundsdebattør og nøglefigur bagved fodboldholdet Stabæks fremgang.
Ikke at jeg kender hverken Stabæk eller fodboldholdet, men noget må han jo kunne, eftersom han lægger ud med en key note, som iøvrigt leveres bemærkelsesværdigt afslappet, overskudsagtig og aldeles power point forladt.
Kanske det ikke er rocket science, men jeg lader mig alligevel hjertens gerne overbevise om rigtigheden i Ingebrigts strategiske tanker, når han argumeneterer for, at folkebibliotekerne har alle muligheder for at skabe eventyr, og at tiden kalder på de eventyr, vi kan skabe.
Og så skal vi, siger Ingebright, lære af den succes, som verdens bedste virksomheder soler sig i. Det kan vi gøre ved at arbejde med nogle af de fælles træk, som kendetegner stjernerne, i følge Ingebrigt og Harvard University .
- De bygger stærke kulturer, indefra - og inviterer brugerne til at være med
- De fortæller gode historier - og har anerkendende fokus på brugerne
- De er idelogisk meget tydelige - de ved, hvorfor de er her, og de ved, hvor de vil hen
- De tør tænke stort
På Stadsbiblioteket i Malmø er vi igang med en ny strategiproces og i den proces kan vi i allerhøjeste grad bruge inspirationen fra Ingebright. Men vi kan mere end det. Vi kan lade os inspirere af kollegerne fra Norbottens Län og gøre nogle af deres tanker til vore, når vi (som de) ubetvivleligt skal opproiritere vores kommunikation til verden udenfor ‘Slottet og Lysets Kalender’.
Sammen med organisationskonsulent Eva Stenmark præsenterede Länsbibliotekar fra Norbottens Län, Detlef Barkanowits et stort fælles markedsføringsprojekt, som er blevet virkeliggjort i et samarbejde mellem 12 biblioteker, langt mod nord. Gennem en fælles stram bibliotekslayout, fælles logo, et flot formuleret biblioteksmanifest og en kampagne med fiffige biblioteksudsagn tegnes et tydeligt og vedkommende billede af biblioteket. Projektet hedder Maracas og virker overbevisende, i aller højeste grad!
På anden dagen satte Eppo van Nispen fra Delft i Holland liv i kludene med et oplæg, som var på en og samme tid meget teknologi-reflekteret og fyldt med historier og agitation for historiefortællinger. Selv har han ambitioner om at udvikle biblioteket til verdens mest moderne, hvilket fik mig til at overveje, om moderne, er det vi allerhelst vil være?
‘Google er bedre, hurtigere og rigere end bibliotekerne, så lad for alt i verden være med at forsøge at bekæmpe den tjeneste. Samarbejde, det er vejen frem,’ ivrede van Nispen, og blev lettere fortørnet over forsamlingens ringe kendskab til Googles vision.
Det er vel heller ikke helt godt, at en forsamling af ledende biblioteksfolk fra Norden mangler knivskarpt kendskab til strategi og vision hos een af sine potentielt absolut største trusler?
Omstændigheden fik mig til at tænke på om vi, biblioteksmennesker i almindelighed tager de strategiske udfordringer tilstrækkeligt alvorligt? Om vores selvtillid er så tilpas stor, at vi indser, at biblioteksudviklingen står og falder med vores talenter og vores ambitionsniveau? Vi skal være kanongode, hvis vi skal finde os selv på det vindende hold i en verden, hvor konkurrencen og alternativerne er slående.
Van Nispen talte om ‘global reach, local touch’, jeg kunne ikke være mere enig i perspektivet. Hvis vi holder det for øje og tør tænke i de mesterskaber, som Ingebright indledte med at opfordre os til, så kommer vi også til at opleve euforien og meningsfuldheden ved at være del af et ubetinget eftertragtet, fælles gode. Og det er i grunden ikke så galt…
Kategori: Biblioteker, På svenska | Ingen kommentarer »
5. marts 2008
Faglige tidsskrifter er gode til fordybelse og faglig forankring, men de skygger for bredde, det tvärgående og helt nye perspektiver
Jo äldre man blir, jo flere kloge mennesker har man mödt, teoretisk i hvert fald. Forleden på en längere togrejse kom jeg til at tänke på en af de indsigtfulde personer, jeg har mödt i nyere tid. Anders Drejer er navnet på en professor i Århus, tilknyttet den institution, som för hed Handelshöjskolen i Århus, og som efter tsunamifusionerne i uddannelsessektoren er blevet endnu en del af Århus Universitet.
Anders Drejer har beskäftiget sig med innovation, og det er i den anledning, jeg har mödt ham. ’Inspiration til innovation får man ved at kigge andre steder hen, end der hvor man plejer at kigge.’ Noget i den stil husker jeg fra Anders Drejers mund.
Og hvor er det sandt, og hvor det er uroväkkende närliggende at blive ved med at kigge i den samme gode gamle retning. Kigge den vej, hvor färdselsreglerne sidder på rygmarven og man kan beväge sig med bind for öjnene uden at stöde på forhindringer. Der, er godt og trygt at väre, men der er også dybt konserverende og repetitivt.
Efter 2 måneders ansättelse på Malmö Stadsbibliotek har jeg bladret i en lind ström af biblioteksfaglige skrifter, der organisationsreflektorisk cirkulerer ind omkring mit bord og medvirker til fornemmelsen af knaphed på tid: Biblioteksbladet, Bok och Bibliotek, Bibliotekspressen, Scandinavian Public Library Quaterly, Library Technology Reports for nu bare at nävne nogle enkelte eksempler. Og jeg kunne da uden problemer lade disse ordrige skrifter opfylde hele min vågne tid.
Sådan er det med seriöse faglige udgivelser. De har hver deres styrker, de tjener til fordybelse. De hjäper med at udvikle ekpertise og professionalisme. Samtidig repräsenterer de, i al deres faglighed, en bestemt synsvinkel, en historie, en retorik og i den forstand kan de virke indskränkende, bagudskuende og skyggende for nye inspirationskilder.
Den fälde vil jeg ikke havne i, og den bör man ikke havne i som leder. Vel skal man kende sit område, men man skal vare sig for at drukne i faglighed og man skal sikre, at hele organisationen har en åben adgang til nye kilder. Derfor vil jeg straks igangsätte en proces, der skal erstatte fortidens cirkulationsordninger med et mere moderne og nyskabende approach.
Tags: , innovation; anders drejer
Kategori: Biblioteker, Lederskab | Ingen kommentarer »
15. februar 2008
Apropos diskussionen om folkebibliotekernes rolle i forhold til böger og läsning har svensk fjernsyn netop bragt et klip fra en kampagne om läsning rettet mod fädre med kort uddannelse. Klippet er fra Malmö Stadsbibliotek og indholdet taler for sig selv. Kig selv med et klik.
Kategori: Biblioteker, På svenska | Ingen kommentarer »
14. februar 2008
Det var måske ikke just präcist den konkrete aften, min forlygte var blevet stjålet. Men den svenske betjent, som höjst uheldigt närmede sig det eksakt samme gadekryds som jeg, viste at håndtere sagen med passende kulange. Han rullede sideruden ned og foreholdt mig den problematiske omständighed, at jeg ikke bare manglede en cykellygte, men også körte på fortovet.
‘Det er’, forklarede jeg på mit bedste svensk, ‘fordi nogen har fjernet cykellygten fra mit styr, og fordi jeg slet ikke kan finde ud af, hvornår man må köre på fortovet i Malmö.’ ‘Det må du aldrig’, sagde han, og jeg undskyldte mange gange for mine dumheder, og takkede for vejledningen. Så sagde han: ‘hej då’ og det gjorde jeg også, hvorved sagen var bragt ud af verden.
Der er så mange eksempler på at tolerancen og den sunde dömmekraft lever i det svenske hverdagssamfund, og det er dybt behageligt, og inspirerer en opkört dansker til lige at vende skråen en ekstra gang og selv udvise en anelse generösitet .
Man kan besträbe sig på at väre generös og inkluderende som enkeltperson, og med endnu större effekt som samfund. I Malmö har ‘Kommunestyret’ besluttet, at kommunen blandt flere andre besträbelser skal arbejde med realisering af begrebet ‘vidgat deltagende’.
Det er for mig et godt eksempel på en anderledes og mere ligevärdig tilgang til livet i det multikulturelle samfund. Når man siger integration udpeger man i hvert fald implicit problemet. Der er nogen, som er udenfor de skal integreres, koste hvad det vil.
‘Vidgat deltagende’ har en anden klang. Det handler om at lukke op og at göre det på prämisser, som er respektfulde og ligevärdige. Det handler om at 2 og 2 giver 5, at vi tilsammen får mere, end vi havde för.
Det implicette budskab er her, at inklusionen bör rettes mod alle, som er udenfor mainstream. Og at det er os i manistream, som dybest set sidder på magten og mulighederne, og derfor er det os som har nöglen, os som skal stramme balderne for at tilrettelägge virksomheden, så den appellerer til mennesker med andre udgangspunkter end det gennemsnitlige.
‘Vidgat deltagende’ handler ikke bare om dem med sort hår og mörke öjne, men tillige om folk med funktionsnedsättelser eller andre befolkningsgrupper, som pt. er udelukket for deltagelse, fordi vi ikke har fundet ud af, hvordan vi kan väre med til at berede vejen for dem. Det er demokratisk og det er ordentligt. Og det förer en ordentlighed med sig i samfundet, generelt. Hvor mon der foregår noget tilsvarende i Danmark?
Tags: vidgat deltagende; integration; funktionsnedsättelse;
Kategori: På svenska | Ingen kommentarer »
2. februar 2008
Skal jeg satse på udannelse, træning, erfaring? Det blev jeg spurgt om til en kursusdag for ledere. Nedenfor kan du läse mine pt. 9 bedste råd i ikke prioriteret orden:
1. Vär en god leder for din organisation
- Generösitet giver generösitet
Ordentlighed giver loyalitet
Transparens og konsistens giver tillid
Höjt niveau og det rigtige miljö skaber resultater.
Grundtonen og kapaciteten er dit ansvar
Hvordan skal din organisation se dig?
2 . Kura sui
- Skaf dig nogle tidslommer
Tid til refleksion
Hold dig sund
Vär glad
Tilgiv dig selv. Det er ok at dumme sig ind imellem
Lyt til dig selv
Lär også at läne dig storsindet tilbage og holde käft
Välg de rigtige rådgivere
Giv dig selv adgang til uddannelse/coaching
Hvordan behandler du dig selv?
3 . Udbyg dit CV og tänk personlig positionering
For at bringe dig i position (de skal kunne få öje på dig)
og sikre din arbejdsmarkedsvärdi, må du käle lidt for dit CV
- Foreslå dig selv til forskellige poster
Få en mentor - bliv en mentor
Gör noget i börnehaven
Ishockeyklubben
Boligforeningen
Amnesty – whatever
At sige ja, åbner mulighedsrum.
Tag nogle chancer
Vär realistisk i forhold til din formåen – men ikke selvcencurerende
Hvordan går det med dit CV
4. Personlig /organisatorisk branding (både og)
Du skal blive kendt for dine resultater og särlige talenter
Det kan du blive ved:
- At skrive artikler
Deltage i debatter
Holde opläg
Läre journalister at kende, og pleje dem
En kommunikationspolitik er god at ha
Tänke presse mere intensivt i dine aktiviteter
Selv skabe events
Du kan blive medlem af Kvinfos ekspertdatabaser (kun for kvinder)
Eller du kan blive mentor hos Kvinfo
Women on their Way (hvad findes for mänd?)
Women on board (Kvinfo og DI)
Udgiv din egen web og blog
Hvordan brander du dig selv?
5. Byg dine netvärk op, bevidst og arbejd med at pleje dem
- Smid også ud
Bliv selv en attraktiv netvärker
Se ud over din professions horisonter
Bland gerne sektorer
Hvor vil du hen som netvärker, hvad har du selv at give?
6. ’Ejerpolitik’ eller ledelse op ad
- Vär strategisk i din forberedelse
Pengene og velviljen söger hen, hvor successen er
Skab selv visionen – også udover, hvad ejerne forventer
Bliv kendt som en dygtig, driftsikker, iderig leder
Klar også de sväre udfordringer uden brok og klynk
Sig ja, når du får tilbud om nye tillidshverv
Dine ejere vil gerne höre gode nyheder om dig og organisationen – også gerne i avisen, endnu bedre hvis de selv bliver båret frem. Vär generös
Hvordan skal dine ’ejere’ se dig?
7. Udarbejd jävnlige planer for dig selv/dit liv.Evaluer og plej din aktivitets portefölje
- Hvad er vigtigt for dig det näste år
Hvad skal du afvikle. Ryd op hen ad vejen
Lär at kende din begränsning og tag konsekvensen
Involver familien og vennerne, det skaber accept i forhold til prioriteringern og balance i livet; forhåbentlig
Kan du vinde noget ved at planlägge bedre?
8. Den kommunikerende leder
Jeg tror på retorisk sensitivitet og organisatorisk musikalitet som fundament for vellykket ledelse. Relationel ledelse og kommunikationer er een af hovednöglerne til supergode resultater.Derfor giver det god mening at blive dygtigere til:
- At lytte
- At samtale
- At coache
- At formulere og kommunikere visioner
- At väre födselshjälper for andres idéer og projekter
- At forhandle
- At skabe en proces for fälles mening
9. Den smukke udsigt
- Du skal finde dit foretrukne sted, hvis udsigten er smukkere et andet sted end der hvor du er nu, så flyt dig. Der er altid et alternativ. At koble sig til dette vilkår giver personlig frihed, også til at bede andre om at droppe selvsvingsbrok. (frit efter Wittgenstein).
Hvordan er din udsigt pt?
Og sidst, men ikke mindst. Selvfølgelig er løbende uddannelse et must. Forventningerne til lederens formåen er stigende – fordi udfordringerne vokser. Kompleksiteten i opgaverne stiger, mængden af parametre, du skal kunne forholde dig til vokser, de nyuddannede bliver dygtigere, organisationen mere krævende, potentialerne større. Derfor møder du som leder også nye og større krav. Og derfor skal du deltage i lederudvikling og tage flere uddannelser gennem sit arbejdsliv.
Tags: kura sui, lederuddannelse, organisatorisk musikalitet, personlig branding, retorisk sensitivitet
Kategori: Lederskab | Ingen kommentarer »