2. februar 2008
Skal jeg satse på udannelse, træning, erfaring? Det blev jeg spurgt om til en kursusdag for ledere. Nedenfor kan du läse mine pt. 9 bedste råd i ikke prioriteret orden:
1. Vär en god leder for din organisation
- Generösitet giver generösitet
Ordentlighed giver loyalitet
Transparens og konsistens giver tillid
Höjt niveau og det rigtige miljö skaber resultater.
Grundtonen og kapaciteten er dit ansvar
Hvordan skal din organisation se dig?
2 . Kura sui
- Skaf dig nogle tidslommer
Tid til refleksion
Hold dig sund
Vär glad
Tilgiv dig selv. Det er ok at dumme sig ind imellem
Lyt til dig selv
Lär også at läne dig storsindet tilbage og holde käft
Välg de rigtige rådgivere
Giv dig selv adgang til uddannelse/coaching
Hvordan behandler du dig selv?
3 . Udbyg dit CV og tänk personlig positionering
For at bringe dig i position (de skal kunne få öje på dig)
og sikre din arbejdsmarkedsvärdi, må du käle lidt for dit CV
- Foreslå dig selv til forskellige poster
Få en mentor - bliv en mentor
Gör noget i börnehaven
Ishockeyklubben
Boligforeningen
Amnesty – whatever
At sige ja, åbner mulighedsrum.
Tag nogle chancer
Vär realistisk i forhold til din formåen – men ikke selvcencurerende
Hvordan går det med dit CV
4. Personlig /organisatorisk branding (både og)
Du skal blive kendt for dine resultater og särlige talenter
Det kan du blive ved:
- At skrive artikler
Deltage i debatter
Holde opläg
Läre journalister at kende, og pleje dem
En kommunikationspolitik er god at ha
Tänke presse mere intensivt i dine aktiviteter
Selv skabe events
Du kan blive medlem af Kvinfos ekspertdatabaser (kun for kvinder)
Eller du kan blive mentor hos Kvinfo
Women on their Way (hvad findes for mänd?)
Women on board (Kvinfo og DI)
Udgiv din egen web og blog
Hvordan brander du dig selv?
5. Byg dine netvärk op, bevidst og arbejd med at pleje dem
- Smid også ud
Bliv selv en attraktiv netvärker
Se ud over din professions horisonter
Bland gerne sektorer
Hvor vil du hen som netvärker, hvad har du selv at give?
6. ’Ejerpolitik’ eller ledelse op ad
- Vär strategisk i din forberedelse
Pengene og velviljen söger hen, hvor successen er
Skab selv visionen – også udover, hvad ejerne forventer
Bliv kendt som en dygtig, driftsikker, iderig leder
Klar også de sväre udfordringer uden brok og klynk
Sig ja, når du får tilbud om nye tillidshverv
Dine ejere vil gerne höre gode nyheder om dig og organisationen – også gerne i avisen, endnu bedre hvis de selv bliver båret frem. Vär generös
Hvordan skal dine ’ejere’ se dig?
7. Udarbejd jävnlige planer for dig selv/dit liv.Evaluer og plej din aktivitets portefölje
- Hvad er vigtigt for dig det näste år
Hvad skal du afvikle. Ryd op hen ad vejen
Lär at kende din begränsning og tag konsekvensen
Involver familien og vennerne, det skaber accept i forhold til prioriteringern og balance i livet; forhåbentlig 
Kan du vinde noget ved at planlägge bedre?
8. Den kommunikerende leder
Jeg tror på retorisk sensitivitet og organisatorisk musikalitet som fundament for vellykket ledelse. Relationel ledelse og kommunikationer er een af hovednöglerne til supergode resultater.Derfor giver det god mening at blive dygtigere til:
- At lytte
- At samtale
- At coache
- At formulere og kommunikere visioner
- At väre födselshjälper for andres idéer og projekter
- At forhandle
- At skabe en proces for fälles mening
9. Den smukke udsigt
- Du skal finde dit foretrukne sted, hvis udsigten er smukkere et andet sted end der hvor du er nu, så flyt dig. Der er altid et alternativ. At koble sig til dette vilkår giver personlig frihed, også til at bede andre om at droppe selvsvingsbrok. (frit efter Wittgenstein).
Hvordan er din udsigt pt?
Og sidst, men ikke mindst. Selvfølgelig er løbende uddannelse et must. Forventningerne til lederens formåen er stigende – fordi udfordringerne vokser. Kompleksiteten i opgaverne stiger, mængden af parametre, du skal kunne forholde dig til vokser, de nyuddannede bliver dygtigere, organisationen mere krævende, potentialerne større. Derfor møder du som leder også nye og større krav. Og derfor skal du deltage i lederudvikling og tage flere uddannelser gennem sit arbejdsliv.
Tags: kura sui, lederuddannelse, organisatorisk musikalitet, personlig branding, retorisk sensitivitet
Kategori: Lederskab | Ingen kommentarer »
20. januar 2008
De igangværende bibliotekseksperimenter har vækket en diskussionslyst af ukendt omfang indenfor dette sædvanligvis sagtmodige område. Det er stærkt opmuntrende, fordi det viser, at kærligheden til folkebibliotekerne som ide stadig brænder igennem. Næste skridt kunne så være at forsøge at samle trådene og definere en fælles forståelse af folkebibliotekernes kerneopgaver endsige, hvor grænserne for virksomheden skal trækkes. Nedenfor kan du se mine personlige konklusioner om essensen af folkebibliotekesvirksomhed anno 2008.
1. Folkebiblioteket bemyndiger borgerne
Det må være hovedopgaven, når alt andet er skåret væk, at folkebibliotekerne i kraft af deres væren, gøren og laden inspirerer mennesker til at tage magten over eget liv og opbygge kraften til at øve indflydelse på samfundet og dets udvikling.
2. Digital dannelse
En stadig stigende mængde af informationsformidling og kommunikation foregår over nettet. I en nær fremtid vil det være utænkeligt at kunne fungere på lige vilkår uden netadgang og uden kapacitet til at virke på nettet og til at anvende andre informationsbærende digitale medier i øvrigt. Ligeså vel som folkebibliotekerne fremmer læsning ved at formidle det trykte ord fremmer de den digitale dannelse ved aktivt at tilbyde internetbaserede og andre moderne løsninger og hjælpe brugerne med at lære at bruge dem. Nettet er også en oplagt vej til at styrke brugerinvolvering og brugerdreven innovation.
3 Læsning og litteratur har en fortrinsstilling
Læsefærdighed er en betingelse for at være med på lige vilkår. De appetitlige, hurtige og farverige digitale medier, som film, TV, musik, spil er på visse planer nemmere at gå til end en trykt bog eller en tæt skrevet artikel publiceret på nettet. Derfor skal der motiveres, inspireres og formidles meget og mere opfindsomt for at sikre, at læsefærdigheden vedligeholdes og udvikles. Jeg kender mange børn og unge (og ved nærmere eftertanke også voksne) som ved et helt frit valg, altid vælger videoen eller spillet, hvis alternativet er en bog. Men vi kan ikke klare os uden dygtige læsere. Vores erkendelses grænse går ved sprogets grænse. Vi bliver klogere af at læse, og folkebibliotekerne har en særlig forpligtelse til at understøtte læsning ved at stille bøger og andre tekstbaserede medier (også dem på nettet) til rådighed. Modsætningen til læsefærdighed hedder analfabetisme!
4. Folkebiblioteket præsenterer kulturarven
Folkebibliotekerne er en væsentlig del af vores fælles hukommelse og et mediemæssigt showroom og værksted. Så snart et værk er publiceret må det forstås som en del af kulturarven. Det er en kerneopgave for folkebiblioteket at præsentere og formidle repræsentative dele af kulturarven, hvad enten vi taler om bøger, film, musik, spil eller lignende. Ved repræsentative dele forstås både bredde og dybde, erindring og eksperiment, aktualitet, alsidighed og kvalitet. De værker, det enkelte folkebibliotek ikke selv ejer skaffes via nationale og internationale netværk
5. Lysten og nydelsen
Lyst og nydelse er ligeså legitim som læring og det er svært at forestille sig meget læring uden lyst. Samfundet er ikke bare et spørgsmål om nytte, vi skal også huske at nyde rejsen. Det bidrager folkebibliotekerne til med sine samlinger af bøger, film, spil, musik i fysisk form eller tilsvarende på nettet.
6. Lokalernes æstetik
Bygningerne, beliggenheden, indretningen, grundstemningen symboliserer samfundets grundholdning og prioritering af kulturinstitutionen, bibliotek. Borgerne i et højt udviklet velfærdssamfund gider ikke tilbringe den frie tid i nedslidte, trange lokaler, med dårlig beliggenhed eller kedsommeligt møblement. Derfor er det i dag elementært også at sikre en god standard for det fysiske bibliotek, dets indretning og æstetik.
7. Frihed, liv, fællesskaber og inklusion
Folkebiblioteket er brugernes frie sted. Et fælles byrum, som danner rammen om iscenesatte eller frie aktiviteter og fællesskaber. Samtidig indretter biblioteket oaser af ro til refleksion og fordybelse. Brugeren kan være tilstede uforpligtet eller give sig til kende og tage del. Gennem en mangfoldighed af aktiviteter understøtter folkebiblioteket sine overordnede mål.
8. Der skal være mange veje ind og ud af folkebiblioteket
Adgangen til folkebibliotekerne skal være så fri for barrierer som muligt. Det bliver den i kraft af mange kommunikationsveje, fysisk og virtuelt. Biblioteksadgangen og – brugen på nettet elle over mobiltelefonen vil for mange mennesker have samme betydning som den fysiske adgang. Derfor har alle disse miljøer prioritet. Ved siden af det fysiske tilbud skabes kontakt mellem bruger og bibliotek og lige adgang ved særligt opsøgende arbejde, arbejdspladsbiblioteker, samarbejde med tredje parter, og andre relevante aktiviteter udenfor biblioteket.
9. Folkebiblioteket er en del af et netværk.
Teknologien rummer uanede potentialer indenfor kommunikation og informationsformidling. Indtil videre har den afstedkommet udvikling af fælles kataloger, baser, portaler og spørgetjenester, som giver nye og andre muligheder for at udnytte, den rigdom, det samlede biblioteksvæsen råder over. Næste generation af den slags fælles løsninger må på tegnebrættet og alle relevante aktører må sætte snævre egeninteresser på standby for at påtage sig en del af det fælles ansvar.
Tags: , biblioteksdebat, digital dannelse, folkebiblioteker, folkebiblioteket, kulturarv, litteratur, læsning
Kategori: Biblioteker | Ingen kommentarer »
20. januar 2008
Set fra Buenos Aires eller Kualalumpur er forskellene marginale. I hvert fald ved første øjekast. Og i et internationalt perspektiv er det da også lighederne i højere grad end afvigelserne, som kendetegner de nordiske lande.
Men når man så står midt i suppedasen, og for alvor stiller skarpt på Malmø, der ligger bare 40 km fra Rådhuspladsen i København, sådan cirka, er man alligevel kommet til en ny verden. Og selvom det var forventet, er det forunderligt.
10 dage gik der, før min kære husbond kunne notere sin første p-pøde, mens jeg selv på 11. dagen modtog et seriøst rykkerbrev fra Intrum Justitia, der truer med en snarlig ‘betalningsanmärkning’. Min første p-pøde indløb på dag nummer 13!
At få styr på de administrative finurligheder i Sverige har vist sig at være en særdeles krævende udfordring, som vi da heller ikke er lykkedes med til fulde. Men, der er gået hul på bylden, og jeg har efter en uhyre passioneret indsats fået både midlertidigt personnummer, bankkonto, netopkobling i den nye lejlighed på Regementsgatan og en linie ud til svensk tv. Så det begynder at ligne et rigtigt, moderne liv.
Bureaukrati og detailregulering har overrasket, men det har svensk tålmod og venlighed også. Mennesker tilbringer lang tid i køen i supermarkedet uden at kny, de standser velvilligt op og hjælper een til rette, når pladsen til paralelparkeringen er for kort og viceværten Rune, en af min nye hverdags helte, er meddelsom, opsøgende og støttende på en måde som er helt usædvanlig for viceværter, i hvert fald i følge min erfaring.
På Malmø Stadsbibliotek er jeg blevet imponeret på mange planer. Dels af den store imødekommenhed og positive interesse jeg selv er blevet modtaget med, men måske i endnu højere grad af den entusiasme og generøsitet, som bibliotekspersonalet lægger for dagen overfor opgaven i almindelighed og besøgende i særdeleshed.
Gennem mine sidste år på DBB blev jeg stadig mere opmærksom på grundstemningens betydning for organisationens duelighed. På samme måde oplever jeg, at grundstemningen i samfundet generelt er af signifikant betydning. Og på dette plan er det min oplevelse, at svenskerne ligger rigtig lunt i svinget. Det er til personligt behag og det er løfterigt i forhold til den opgave, jeg har taget på mig, her i Malmø
Tags: grundstemning, Malmø
Kategori: På svenska | Ingen kommentarer »
10. januar 2008
Nedenstående indläg er skrevet til den igangvärende biblioteksdebat om folkebibliotekernes raison d’etre, og har väret bragt i Politiken den 9. januar 2008.
For 10 år siden åbnede Malmø Kommune en drøm af et bibliotek. Et af de smukkeste i Norden. Det besøges af et stigende antal brugere. I 2007 omkring 1 million. Og så mange mennesker tager ikke fejl, selvom hovedparten af dem er svenskere. De kommer på biblioteket med talrige etniske udgangspunkter, i store mængder, fordi der er noget at komme efter.Først og fremmest et spektakulært hus. Et af Nordens smukkeste biblioteker, tegnet af Henning Larsen, der byder byens borgere indenfor med et signal om, at alene det bedste er godt nok til jer, som rammen om en så væsentlig kulturel aktivitet, som biblioteksvirksomheden.
Dernæst naturligvis indholdet: en omfattende samling af multimedial karakter. Masser af bøger – også de ældre, dertil musik, film, spil, lyd, netopkobling og andre platforme, der er elementære, kære Johannes Riis, på biblioteket i 2008.
Mødelokaler, store som små, cafe, udstillinger, oplæsninger og andre aktiviteter. Så siddepladser, hvilepladser, udsigtspladser, arbejdspladser, studiepladser i store mængder, med udsigt over parken eller søen, alle sammen trækker de i den grad brugere indenfor. Atmosfæren oser af liv, håb, lyst og fordybelse, hvilket faktisk forekommer stærkt tilfredsstillende.
Og udlånet af bøger? Selvfølgelig låner de bøger, men altså ikke så mange som tidligere, dengang i de gode gamle dage, for 25 år siden, hvor det var ganske småt med alternative tilbud. Og det faldende bogudlån kalder vedvarende på overvejelser om bøgernes placering i biblioteket. Alt andet ville være uforsvarlig efterladenhed.
Derfor forstår jeg fuldt ud den nye chef for Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz, der på forunderlig vis, med velafprøvede synspunkter har formået at rydde forsiden på Politiken flere dage i træk. Jeg forstår også, at Københavns Hovedbibliotek med sin fysiske fremtræden, i gamle butikslokaler, ikke som byrum kan have stor appel.
Mon ikke man kommer her mere af nød end af lyst? Fordi man altså er studerende og med djævelens vold og magt skal have fat i den eller hin konkrete udgivelse. Er færre bøger og flere bestsellere svaret på den vigende brugerinteresse, eller er det måske snarere et nutidigt hovedbibliotek? Det har de københavnske politikere diskuteret ligeså længe, som bogudlånet er faldet, og diskussionen er stadig uhyggeligt uforløst.
Til TV Avisen den 6. januar, udtalte Pernille Schaltz, ‘at det ikke er populistisk at give folk, hvad de vil have’. Jeg er uenig! At lade efterspørgslen styre er da i høj grad populisme, og det kan der såmænd også være gode grunde til at kaste sig ud i, først og fremmest bestræbelsen på at nå et publikum – men det skal ske med måde og stor varsomhed, forstås.
Det er indlysende, at bibliotekets rammer, design, atmosfære og tilbud skal have appel til mennesker i vores tid, hvor andre tilbud om underholdning, information, læring og oplevelse står i kø for at squeeeze sig ind gennem de snævreste sprækker af ledig tid. Biblioteket er i en udpræget konkurrencesiuation og må svare igen i et moderne sprog, men det er fortsat essentielt, at kunne forstå og forklare meningen med satsningerne for offentlige midler, og et bibliotek med primært fokus på den bølge af mainstream, der i forvejen skyller ind fra boghandlere og forlagsportaler, hvad er lissom meningen med det? Der kan udvikles mere begavede versioner af biblioteket 2010.
Og husk, når biblioteket kun var bøger for 100 år siden, var det fordi, der kun fandtes bøger dengang, ikke fordi fortidens bibliotekspioneer havde stirret sig blinde på bøger, som den eneste mulige kilde til oplevelse, uddannelse eller kulturel aktivitet. Biblioteket skal på indholdssiden være både fremtid, nutid og kulturarv - fordi det herved tjener som inspirator, fortolker, historiefortæller og ’-forankrer’. Det skal være multimedialt - fordi det herved afspejler samfundets konkrete teknologiske udviklingstrin og de formidlingsmæssige muligheder.
stedet for mere mainstream og færre bøger burde København kæmpe for et nyt, potent hovedbibliotek, med penge til relevant indhold i passende mængder. Så skal der såmænd nok vise sig en glorværdig fremtid både for biblioteket og dets brugere. Og er der yderligere overskud, vil det være en god ide, at prioritere kræfterne til en samling af færre, større biblioteksfilialer på bekostning af de mange, nedslidte, uindbydende, små biblioteker, som på ingen måde tager sine brugere alvorligt, men hvis eksistens alligevel, for meget nylig, blev bekræftet af de københavnske politikere.
Tags: biblioteksdebat, Malmö stadsbibliotek, Stadsbiblioteket
Kategori: Biblioteker, På svenska | 2 Kommentarer »
6. januar 2008
Velgørende kronik i Politiken denne søndag. Desværre er den endnu ikke på Politikens site, men du kan klikke her, og checke, om den skulle være lagt ud, siden jeg var på besøg. Forfatteren Kristian Ditlev Jensen præsenterer nogle personlige japanske oplevelser, som - i anledning af årstiden - handler om renhed, at starte helt frisk, kronraget, renset i det nye år, at lære at være i nuet. Det handler også om at tage magten over eget liv. F.eks. fortæller Kristian om sit møde med zenpræsten:
‘ Kan du sidde stille i 40 minutter, mens vi mediterer?’ spurgte han. ‘Ja, det vil jeg da tro’, svarede jeg. ‘Ok. Jeg spørger igen: Kan du sidde stille i 40 minutter? Svaret må nødvendigvis enten være et ja eller et nej.’ Da vi sluttede meditationen, sov min krop fra brystet og nedefter. Men jeg havde siddet stille. Bomstille. Jeg havde gjort i stedet for at prøve at gøre’…
Sådan! Et rigtig godt nytårsfortsæt. Gør i stedet for at prøve! Tag ansvar i stedet for at fedtspille. Vov pelsen i stedet for at putte dig. Der er selvfølgelig vilkår, vi er uden indflydelse på, men der hvor vi har muligheder, er vi i høj grad selv bestemmende for hvad vi vil, kan og gør.
Jeg har selv været i Japan nogle gange, og er dybt facineret af den japanske, stramme kultur, som virkelig kalder ambivalensen frem i en blødagtig vesterlændig. Under alle omstændigheder er der masser af historie, æstetik og visdom at hente. En del er samlet på Tokyo National Museum. Nedenfor kan du se 3 eksempler fra museets enestående samlinger.
Tags: , japan; renhed, japansk kultur
Kategori: Kunst og kultur | Ingen kommentarer »
5. januar 2008
Der er bidrag på vej, men ha tålmodighed et par uger mere. Og vil du vide mere om Sverige lige nu og her, kan du prøve på dette link: visit sweden
Og så kan man jo altid kigge lidt på pressen. Den fjerde statsmagt. Vi, i den skånske region, må jo først og fremmest i gang med http://sydsvenskan.se/ , som er en avis med masser af læsestof. Bestemt ikke dårlig. Det er en avis i fremdrift, som netop har meddelt, at der vil ske store nye satsninger på netsiden. Det kan man også lade sig inspirere af på biblioteksfronten, tror jeg. Et lidt mere stockholmsk eller nationalt, svensk approach finder man hos Dagens Nyheter, Sveriges absolut største og mest prominente, morgenavis, der ejes af Bonnier koncernen AB. Samme koncern udgiver i øvrigt den store svenske kulørte kioskbasker Expressen, som er god til sportsnyheder og kulørte historier.
Tags: dagens nyheter, expressen, svenska, sverige, sydsvenskan
Kategori: På svenska | Ingen kommentarer »
30. december 2007
”Libraries are too important for librarians alone. In embracing a diversity of competencies and professions, NLB will require learning systems that foster knowledge sharing and cross learning across domains at the fastest time possible.”[1]
Rekruttering af talenter er en kerneopgaver for biblioteker, som vil overleve. Og her taler vi om sande talenter. Bibliotekerne har - i hvert fald på prioriterede områder - brug for at kunne præstere mesterskaber, og det kan man kun, hvis man råder over talent masse.
Talenterne må allerhelst være mangesidede, og supplere hinanden, både professionelt og vidensmæssigt, men også hvad angår etnisk oprindelse, social-, kulturel- og uddannelsesmæssig baggrund, alder, køn, holdning osv. Det er svært at forestille sig en enhedskultur som en meget innovativ kultur. Måske det kan forekomme i forskningsmiljøer - men på biblioteker er der brug for tværfaglighed. Kan det ikke lade sig gøre umiddelbart at skaffe den via tiltrækning af alternativt personale, må man overveje at finde og integrere den på andre måder. Den generelle kompleksitet og de specifikke opgaver bibliotekerne står overfor, gør det oplagt at udvide organisationernes kapacitet gennem en større tværfaglighed, som f.eks. kan opnås ved at rekruttere kvalificerede IT ressourcer, marketings- og kommunikationsfolk mm.Der er brug for generelle kompetencer, som er nødvendige på et velfungerende, videnbaseret arbejdsmarked. Det handler f.eks. om de sociale, interpersonelle kapaciteter og om projektledelse og projektdeltagelse i tværfaglige miljøer.
For at imødekomme de udfordringer bibliotekerne står med mellem teknologi, partnerskaber, fysiske rum og brugere, må bibliotekspersonalet tage afsæt i en dyb, kulturel, demokratisk forståelse. Beherskelse af de informationsvidenskabelige discipliner, alene, slår ikke til. De udgør til gengæld forudsætningen for at skabe nye bidrag, der kan give brugerne højere kvalitet og større udbytte af videns-, kommunikations- og informationsteknologien.
[1] Fra strategien kaldet:
“Library 2010” udviklet af National Library Board I Singapore.
Tags: , Biblioteker, innovation, mangfoldighed
Kategori: Biblioteker | Ingen kommentarer »
29. december 2007
Faktisk er ovenstående slet ikke en titel, jeg har fundet på. Jeg har tyvstjålet den fra en bog, som jeg købte ved mit seneste, herlige besøg på et af de allermest fascinerende museer, jeg kender. Tate Modern i London.
Det er skønt at gå på museer, og selvom det måske er en anelse flovt, vil jeg gerne medgive, at vi er mange, for hvem det ofte er næsten ligeså skønt at slutte et besøg af med en slentretur i en veludstyret museumsbutik. Således også på Tate Modern ovenpå en forrygende udstilling af den verdensberømte, amerikanske kvindlige kunstner Louise Bourgeois . Samme kvinde, som netop er moderen til den kæmpestore edderkop, der står foran Tate’s indgangsparti, og tjener som et bemærkelsesværdigt, lettere cripy vartegn.
Nåh, men, for at gøre en lang historie lidt kortere: Jeg slentrede op og ned langs de mange borde og reoler, som fristede i Tate’s museumsbutik, og een af de talrige effekter, jeg drog af sted med, var så netop bogen ‘The Creative License‘ med undertitlen: ‘Giving Yourself Permission To Be The Artist You Truely Are‘ . Bogen er fra 2006, skrevet af den amerikanske tegner Danny Gregory, og den kan ikke varmt nok anbefales til mennesker, der trives med at være i skabende og kreative processer.
Hvis du klikker på linket ovenfor vil du kunne se, at amerikanske boglæsere på amazon.com giver ‘The Creative License’ 4½ stjerne ud af 5 mulige. Så der er andre end mig, der har fundet glæde og inspiration ved bogen.
Og hvad handler den så om, må du spørge? Det er egentlig en lang, meget pædagogisk og opmuntrende coaching, der tilstræber at motivere og inspirere læseren til at tegne eller at være i andre skabende processer. Og Danny Gregory formår gennem små 200 sider, at fastholde en, synes jeg, alternativ og vældig stimulerende proces.
For sjov skyld har jeg forsøgt at finde ud af om bogen kan lånes på folkebibliotekerne i Danmark og Sverige. Da jeg ikke kunne finde den i bibliotekernes store fælles base www.bibliotek.dk sendte jeg en forespørgsel til portalen Biblioteksvagten.dk. Herfra modtog jeg et effektivt svar, som på min forespørgsel om hvilke danske biblioteker, der udlånte denne super gode titel, oplyste, at The Creative License ‘ikke er indkøbt på nogen biblioteker - overhovedet‘. Om det står lige så skrælt til i Sverige, afventer jeg pt. svar på.
PS. Under titlen Edderkoppe-kvinden Bourgeois, bringer det formidable tidsskrift Webmagasinet Forum (jeg fristes næsten til at sige selvfølgelig) , en lang vidende omtale af den spændende aldrende, kunstner. Læs selv videre, der!
Tags: Danny Gregrory, kreative processer, Louise Bourgeois, Tate Modern, The Creative License
Kategori: Kunst og kultur | Ingen kommentarer »
28. december 2007
At udvikle sig selv som leder og menneske er en livslang proces. På et basalt plan handler det om at afklare med sig selv, hvem du er, hvem du vil være og hvad du står for. Hvilke grundlæggende dyder du er forankret i, som du ikke kan eller vil fravige. Det kan være her, du henter din autenticitet og din integritet. Det er her, du møder din egen samvittighed og henter styrken til at sige til eller fra, også når det koster.
Især inspireret af filosof Ole Fogh Kirkeby og mag.art.psych. Allan Holmgreen, direktør for DisPuk har jeg arbejdet med nogle personlige preferencer, som jeg finder væsentlige både som menneske og i mit lederskab.
I anledning af et nyt års begyndelse vil jeg her og nu bare præsentere een af mine lederdyder, som passer særlig godt til årstiden.
Kura Sui
Begrebet er græsk og betyder, at drage omsorg for sig selv. Det er fundamentalt, og endda et vældig godt sted at starte i en tid hvor nytårfortsætter er på alles læber.
Som leder må du kunne tage vare på sig selv ud fra et rollemodel aspekt, for der er vel ingen der tror på, at en blåviolet, drikfældig, evigt overarbejdende koleriker, blottet for situationsfornemmelse og uden et tillidsforhold til omgivelserne kan respektere sig selv som menneske eller som leder. Og hvordan så opnå troværdighed i omverdenen?
Årsskiftet er en super anledning for alle - ledere som andre - at gøre status for at finde ud af, om du drager den omsorg for dig selv, som du har fortjent og har brug for, eller om det er tiden til at foretage nogle ændringer og måske indgå nye aftaler med dig selv?
For mig har det været meget hjælpsomt og givet ro i sjælen at udarbejde en egentlig plan for egne prioriteringer. I den forbindelse har jeg indgået aftaler med mig selv. Udover arbejdslivet, som fylder meget, vil jeg f.eks. gerne være i god fysisk form, jeg vil have en rimelig tæt kontakt til familie og venner, åbne en blog og et site, tegne og male med jævne mellemrum, høre musik, se kunst, læse - og så er der selvfølgelig noget jeg må melde fra på.
Det skal jeg ikke trætte med her, men at gå processen igennem giver et realitisk billede på, hvor langt din tid kan række. Til hvor mange typer af foretrukne aktiviteter. Og det giver dig en mulighed for selv at spille førsteviolinen i dit eget liv, og ikke bare danse efter omgivelsernes taktstokke.
Vores forventninger og ambitioner til livet er tit meget større, end det faktisk realiserbare. Derfor bliver vi stressede, føler os utilfredse, undre pres og utilstrækkelige; men tro mig en realitisk plan, hvor du både vælger til og fra tydeliggør dilemmaerne, opstiller valgmulighederne og giver noget at styre efter. Den kan tilmed forelægges omgivelserne, så de gensidige forventinger, drømme og håb kan afstemmes og gives plads.
Allan Holmgreen har skrevet: ”Hvis man ikke kan lede sig selv, kan man ikke lede sin husholdning, sin virksomhed, sine medarbejdere, eftersom det at lede sig selv indebærer, at man indtager sin retmæssige position i forhold til andre i alle relationer…”.
Men det er også en god tanke synes jeg, at det at tage vare på sig selv, ikke bare er et selvoptaget anliggende; men derimod en forudsætning for at virke positivt og i harmoni med andre.
Derfor vil jeg også opfordre dig, kære læser til at lægge en plan for, hvordan du vil tage vare på dig selv. Og hvis du har inspirerende ideer så byd endelig ind med dem.
Hvis du vil læse mere om andre af mine lederdyder kan du gå til mit site.
Tags: Allan Holmgreen, ethopoiesis, kura sui, lederdyder, nytårsfortsætter, Ole Fogh Kirkeby, stress, under pres
Kategori: Lederskab | 2 Kommentarer »
4. januar 2007
Bibliotekstrends i vidensamfundet
Bibliotekernes metode har handlet om at skabe orden top–down. I modsætning hertil er den tiltrækkende web, kaotisk, hurtig, grænseløs, og den er jo bare én af mange nye kilder til information og kulturoplevelser, som kæmper om menneskers opmærksomhed. Det ses tydeligt på bibliotekernes brugere, der har ændret præferencer og vaner gennem årene, og i stigende antal fravælger folkebibliotekernes tilbud.
”Google has become ubiquitous, the major player in search technologies, and often a substitute for a visit to the local library’s reference desk.”
Informationstrafikken er intens, brugerdreven og grænseoverskridende, og revolutionen indenfor digital publicering og net-services buldrer der ud af. Bibliotekerne i almindelighed gør sig ypperlige anstrengelser blot for at følge med. De fleste har nok opgivet ideen om proaktivitet i netop denne sammenhæng. Det handler i højere grad om at koble sig på de nye muligheder, teknologiudviklingen uafladeligt genererer, og integrere dem som kommunikationsmedtoder, der kan medvirke til at understøtte og fremme bibliotekernes eksistensberettigelse.
Især Danmark - men det gælder sikkert også bredere - har de største forskningsbiblioteker haft styrken til at befæste og udvikle positionerne i nye sammenhænge, bl.a. ved en stor fælles satsning på digital betjening. Samarbejdet om DEFF (Danmarks Elektroniske Forksningsbibliotek) har været motoren for denne proces og resultaterne har skabt nye, højt værdsatte og moderne muligheder for brugerne, der har fået adgang til meget store mængder af digitaliseret indhold.
Folkebibliotekerne, derimod, taber terræn. Enkelt sagt står biblioteks-, informations-, og videnområdet på den ene side med stærke kort på hånden i forhold til koblingen mellem brugere og de ufattelige datamængder og muligheder, der fødes i det digitale, globale vidensamfund. På den anden side kæmper folkebibliotekerne en, i værste fald, egentlig eksistenskamp.
‘In some countries where access to information is now akin to access to electricity or water, the reason to have freestanding storehouses of a subset of all information is harder to articulate.”[2]
I en nye strategi har Biblioteksstyrelsen i Danmark tegnet to skarpe scenarier. Det ene, ”Zombie-scenariet”, der dybest set betyder afvikling af de danske folkebiblioteker. Det andet, et mere optimistisk scenarie, der giver bibliotekerne en betydningsfuld rolle som medspillere i dannelse af fremtidens vidennetværk og videnformidling, i øvrigt.
Personligt er jeg af den opfattelse, at folkebibliotekerne vil vinde en plads i fremtidens kulturbillede. Vi står overfor en egentlig forvandling af bibliotekerne til centrale, multifunktionelle, partnerskabs-baserede huse som de fysiske rammer - byens rum - om kultur, viden, læring. Spektakulære huse, hvor travle mennesker har lyst til at tilbringe tiden. Hvad og hvordan, der så skal være ideni i de huse? Hvordan bibliotekerne transformerer sig til ægte, ufravigeligt vigtige multimediale spillere? Hvordan public service begrebet kan gøres lystbetonet og top attraktivt? Hvordan bibliotekerne kan lære af den udvikling som dagbladene og mediebranchen i øvrigt er inde i? Disse og mange andre spørgsmål vil jeg vende tilbage snarest muligt.
GODT BIBLIOTEKS NYTÅR
[1] The 2003 OCLC Environmental Scan: Pattern Recognition.
[2] Som ovenfor
Tags: , byens rum, folkebiblioteksstrategi, multimedial, vidensformidling
Kategori: Biblioteker | Ingen kommentarer »