Kunsten har stadig värdi i sig selv

Den nye svenske kulturudredning er ordrig. Men trods sine 3 tätbeskrevne bind på ialt nästen 900 sider, har den fravalgt at bruge plads på en definition af kulturbegrebet. ” Det går nog inte att bestämma vad kultur egentligen är, men vi kan säga att kultur i hög grad skapas genom kommunikation mellan människor. ” hedder det i fornyelsesprogrammets  afsnit 7.1.

Udredningen ligger i klar forlängelse af tidens kulturpolitiske trend, der orienterer sig mere mod civilsamfundet og borgeren som medskaber end mod udvikling og understöttelse af vilkårene for den professionelle kunst. Kulturen er redskabet til en öget demokratisering, og kulturen önskes yderligere integreret i nye politikområder, fra sektorpolitik til aspektpolitik, som det hedder.

For at styrke kulturområdets bidrag til samfundsudviklingen, generelt skal aspektpolitikken göres til en kulturpolitisk hovedstrategi Det indebärer et stärkere prioriteret samspil mellem kulturområdet og en lang räkke andre områder. Dels indenfor de allerede kendte felter som integration, uddannelse og erhverv, dels på nyere indsatsområder som miljö, sundhed og regional väkst.

Kombinationen af den meget brede forståelse af kultur og den fravärende begrebsdefinition rejser spörgsmålet om, der overhovedet findes noget, som ikke er kultur? Eftersom kultur jo også er religion, forsvar, sex, dress-code, udenrigspolitik - alles!

Kulturudredningen vil lade kulturen åbne til en ny tid, som indebärer en mere central positionering og integrering af kulturpolitikken med vägt på strategisk tänkning snarere end detaljeret og praktisk indretning.

Udredningen vil styrke det enkelte menneskes muligheder for at udnytte sine evner til skabelse og betoner i samme åndedrag behovet for ”att de mänskliga gemenskaperna präglas av tolerans och respekt för individens integritet samtidigt som de är öppna och inkluderar alla samhällets medlemmar.”

Gennem det 20 århundrede har kulturen med tiltagende styrke spillet en klar rolle som en udviklingsfaktor for det enkelte menneske, for fällesskaberne og for demokratiet. Sådan må det fortsat väre. Kulturen og dens aktörer må til stadighed reorientere sig imod samfundsudviklingen og udvikle sine kapaciteter og arbejdsmetoder, så de svarer til tidens nye udfordringer.

Det brede kulturbegreb giver store udfoldelsesmuligheder, men kan også betyde defokusering og tab af väsentligt arvegods, som f.eks. instiutionernes integritet og kunstens värdi i sig selv. Og så er vi bare kommet et skridt frem og to tilbage - for uden samfundsmässig signifikant prioritering af kunsten kommer vi til at mangle öjenåbnere, provokationer, fortolkninger, tröst, håb, humanitet, og så kan det stort väre det samme.

PS. Kulturudredningens autoriserede titel er: Betänkanda av kulturutredningen