Jeg er vild med Apples produkter, og jeg er ikke alene om det. Da jeg tog min förste I-pod i anvendelse var det med stor modvilje overfor den superprotektionistiske policy Apple anvender. Man låser sine produkter og lägger hindringer i vejen for det frie dataflow, som ellers er den digitale teknologis uovertrufne pointe. En ting er principper, en anden produkternes overlegenhed på brugerfunktionalitet og design. De har fået mig og millioner af andre til at overgive sig.Med introduktionen af Ipad tager Apple endnu et skridt ind i et lukket og låst miljö. Udgivere som vil anvende Ipad formatet skal underordne sig Apples vilkår, som findes i App store review guidelines. Her bekendtgöres:

• It can get complicated, but we have decided to not allow certain kinds of content in the App Store…
• We have over 250,000 apps in the App Store. We don’t need any more … If your app doesn’t do something useful or provide some form of lasting entertainment, it may not be accepted.
• We view Apps different than books or songs, which we do not curate. If you want to criticize a religion, write a book. If you want to describe sex, write a book or a song, or create a medical app.
• We will reject Apps for any content or behavior that we believe is over the line. What line, you ask? Well, as a Supreme Court Justice once said, “I’ll know it when I see it”. And we think that you will also know it when you cross it.

Apple ejer rettighederne så Apple sätter dagsordenen. Det er liberal logik. Men herved introducerer Apple også et nyt grundlag for cencur, som er i dyb modstrid med traditionerne for demokratisk kultur og kulturelt demokrati. Specielt i Norden hylder den offentlige kulturpolitik  i almindelighed og den danske bibliotekslov i särdeleshed ganske andre frihedsprincipper.I bibliotekslovens formålsparagraf fastslås det, at de medier bibliotekerne giver adgang til udvälges på baggrund af kvalitet, alsidighed og akualitet, hvorimod religiöse, moralske eller politiske synspunkter ikke må lägges til grund for valg eller fravalg.Jeg vil foreslå de nordiske biblioteksorganisationer, at sätte Icensur på dagsordenen på den kommende kongres i den internationale biblioteksorganisation IFLA. Det kan väre med til at styrke den generelle bevidsthed om de grundläggende frihedsidealer, som offentlig biblioteksvirksomhed bör hvile på - world wide. Måske lykkes det ikke at få Apple til at ändre värdigrund, men så kan det väre med til at nuancere billedet af de store vidensmonopolers uhyggelige nye magt, og initiere kreativ modmagt.

Bliver man et bedre menneske af at läse skönlitteratur? Selvfölgelig gör man ikke det, skulle jeg lige til at sige, men det er nok et lovligt rapt og for overfladisk statement. Og hvis man nu faktisk bliver god - til andet end at läse - ved at plöje sig gennem den ene roman efter den anden, så kan vi lisså godt få det godhedsfremmende med i bunken af overbevisende argumenter for bibliotekernes og bögernes kraft!

Af samme grund cyklede jeg forleden til ‘Tredie rummet’, hvor Malmös förende oplysningsforbund havde sat scenen for debat og inviteret en spändende finsk forfatter og professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet, Merete Mazzarella, til at foredrage over emnet.

Mazzarella viste sig at väre et interessant bekendtskab, selvom hun vägrede sig ved at give et egentlig svar på aftenens spörgsmål. Og heldigvis for det.

Hun fremhävede litteraturen som en kilde til at hente indsigt i menneskers liv og derved styrke evnen til at indleve sig i andre.

Hun talte om, at litteraturen kan give läserne en ny oplevelse af noget kendt og tilbyde et perspektivbytte, som åbner for nye udsigter, og dermed indsigter.

Hun bifaldt Proust’s ide om, at litteraturen er gratis som medfölelse, i den forstand, at vi kan få lov til at fölge andre i lyst og nöd uden at investere os selv. Litteraturen er den ‘rene’ indlevelse, som konfronterer sine läsere med det faktum, at vi måske slet ikke er så rene, som vi tror. Og bliver man så et bedre menneske af det?

Svaret kräver större filosofiske refleksioner, og dertil kan hentes näring hos den amerikanske, toneangivende filosof, Martha Nussbaum som Mazzarella også henviste til.

Lidt efterfölgende surfen på nettet giver blod på tanden og adgang til ny viden om Martha Nussbaum og hendes arbejde.

I foråret 2008 besögte Nussbaum Sverige, og i den anledning kvitterede Dagens Nyheter med et porträt af hende.

Af interviewet fremgår, at Nussbaum interesserer sig for det gode menneske gennem litteraturen. I porträttet hedder det, eksempelvis:

‘Genom att studera litteraturen, framför allt de klassiska tragedierna men också Dickens och Henry James, har hon försökt få svar på frågan vad som konstituerar det mänskligt goda. En människa som lämnar utrymme för tillfälligheterna riskerar alltid att lida förluster och hamna i värdekonflikter, till skillnad från den som håller sig till rigida regelsystem. Litteraturen belyser denna tvåsidighet i tillvaron. Den inser att människan alltid är behövande, och att lyckan är osäker och att det goda är ömtåligt och hotat.’

Det gode er altså skröbeligt og truet, i fölge Nussbaum. Det er svärt at väre uenig, og alle kan opliste utallige eksempler - fra det private og offentlige liv.

Det gode er noget, vi skal göre os umage for at holde fast i og udvikle, igen og igen. Og det kan vi hente inspiration til gennem läsning. Så i den forstand gör litterarturen os til bedre mennesker - og verden til en bedre verden. Forudsat, at vi läser den betydningsfulde - den gode litteratur - kvalitetslitteraturen som har noget på hjerte, men det er en ganske anden historie..

Man kan også starte med Nussbaums mursten af en filosofisk undersögelse, den hedder : The fragility of goodness

”Libraries are too important for librarians alone. In embracing a diversity of competencies and professions, NLB will require learning systems that foster knowledge sharing and cross learning across domains at the fastest time possible.”[1]

Rekruttering af talenter er en kerneopgaver for biblioteker, som vil overleve. Og her taler vi om sande talenter. Bibliotekerne har - i hvert fald på prioriterede områder - brug for at kunne præstere mesterskaber, og det kan man kun, hvis man råder over talent masse.
Talenterne må allerhelst være mangesidede, og supplere hinanden, både professionelt og vidensmæssigt, men også hvad angår etnisk oprindelse, social-, kulturel- og uddannelsesmæssig baggrund, alder, køn, holdning osv. Det er svært at forestille sig en enhedskultur som en meget innovativ kultur. Måske det kan forekomme i forskningsmiljøer - men på biblioteker er der brug for tværfaglighed. Kan det ikke lade sig gøre umiddelbart at skaffe den via tiltrækning af alternativt personale, må man overveje at finde og integrere den på andre måder. Den generelle kompleksitet og de specifikke opgaver bibliotekerne står overfor, gør det oplagt at udvide organisationernes kapacitet gennem en større tværfaglighed, som f.eks. kan opnås ved at rekruttere kvalificerede IT ressourcer, marketings- og kommunikationsfolk mm.Der er brug for generelle kompetencer, som er nødvendige på et velfungerende, videnbaseret arbejdsmarked. Det handler f.eks. om de sociale, interpersonelle kapaciteter og om projektledelse og projektdeltagelse i tværfaglige miljøer.

For at imødekomme de udfordringer bibliotekerne står med mellem teknologi, partnerskaber, fysiske rum og brugere, må bibliotekspersonalet tage afsæt i en dyb, kulturel, demokratisk forståelse. Beherskelse af de informationsvidenskabelige discipliner, alene, slår ikke til. De udgør til gengæld forudsætningen for at skabe nye bidrag, der kan give brugerne højere kvalitet og større udbytte af videns-, kommunikations- og informationsteknologien.