Mens bogforlagene kämper en bagudskuende overlevelseskamp åbner mange store avishuse (i DK og udlandet) nye  kommunikationskanaler, som betyder öget tilgängelighed til miljöet omkring litteraturen og styrket interesse for den litteräre produktion.

Aviserne appellerer til läsernes medskabelse, og interesserede aktörer inviteres med ind i den litteräre diskussion gennem eksponering af eksempelvis egne blogge og ved opfordringer til at kommentere, reagere og anvende sociale teknologier. Derved spredes både den litteräre diskussion og aviserne som kilder og platforme for samme.

Folkebibliotekerne er også i bevägelse. De er igang med at udvikle ny forståelse af  de roller bibliotekerne kan og skal tage for at leve et aktivt liv med litteraturen. www.litteratursiden.dk er ikke af ny dato, men fortsat et fremragende dansk eksempel på, hvordan et vidt forgrenet netvärk kan före ny värdi med sig, nu også i trykt form. Fremover vil vi se andre tätte samarbejder mellem biblioteker, litteräre miljöer, läsere og andre partnere, fordi det er en metode til at träkke mere saft og kraft og substans ind i bibliotekernes litteräre engagementer.  Og det er der brug for!

Samtidig er det nödvendigt at udnytte de muligheder, folkebibliotekernes finansieringsgrundlag giver for at eksperimentere med ikke kendte former. Vi skal gerne helt ud i kanterne.

I Malmö etablerede vi International Forfatterscene i 2009. Det var ikke trivielt, som det måske umiddelbart lyder. ’Scenen’ har kostet mange penge og personaleressourcer. Vi har haft god hjälp og stötte fra Kulturhuset i Stockholm og Köbenhavns Sorte Diamant, og mange tak for det! Med denne scenen gives adgang til autentiske möder og menneskelige fällesskaber på tvärs af geografisk og anden afstand. Ovenpå dette förste skridt skal vi nu videre ud i ubetrådt landskab og opdage, hvad der iövrigt findes eller kan skabes her – allerhelst i tät samspil med lokale läsere, forfattere, teknologer, iscenesättere, pädagoger, studerende, arbejdslöse, pensionärer, börn, forskere og andre der har lyst til at väre med.

Förste forfatterarrangement i 2010 bliver den 21. januar, hvor International Forfatterscene får besög af en fransk börne- og ungdomsforfatter. Sät kryds i kalenderen allerede idag. Tidligere forfatterarrangementer kan opleves på bibliotekets hjemmeside.  

Udviklingen kan fölges, eller man kan hente andre gode og hyperaktuelle tips ved at fölge . http://twitter.com/malmobibblan Det var her jeg blev opmärksom på en sevärdig porträt udsendelse fra svensk TV om årets litteräre nobelprismodtager 

Nationale og kommunale myndigheder har fået öje på bibliotekernes gode, geografiske spredning og höje besögstal, og bruger dette som begrundelse for at udvide bibliotekernes ressort. Bibliotekernes egenoplevede identitetskrise har formentlig medvirket til en umiddelbar, stor gästfrihed overfor inkluderingen af nye kategorier af servicetilbud. Så bliver vi da noget!

Derfor går borgere i mange kommuner nu på biblioteket for at klare en mangfoldighed af administrative anliggender fra anskaffelse af pas, sygesikringskort til flytteanmeldelser, ansögning om boligstøtte, opskrivning til daginstitutionsplads, modtagelse af regninger til refusion vedrörende fodpleje og tandpleje, køb af affaldsmærkater samt aflevering af kanylebokse og brugte batterier fra høreapparater. Alle eksempler fundet ved hurtige besög på forskellige bibliotekers hjemmesider, i dette tilfälde Esbjerg, Kolding og Århus.

I gamle dage, da jeg var nyuddannet bibliotekar, hentede borgerne ekstra rådgivning på biblioteket gennem uvildige advokater og socialrådgivere. Idag udföres den af kommunens egne embedsmänd i regi af bibliotekernes borgerservice. Der er altså ikke noget armslängdeprincip längere. Hvilken betydning har det for bibliotekets omdömme – på lidt längere sigt. Og hvor skal egentlig gränsen träkkes for inkludering af nye kommunale aktiviteter, hvis der altså skal väre en gränse?

At dömme efter hjemmesiden fra ’Styrelsen for Bibliotek og Medier’ er feltet borgerservice på bibliotekerne et prioriteret udviklingsområde, og der er nye tilskudsmidler allokeret fra Satspuljemidlerne til at eksperimentere med bibliotekernes borgerservice i särligt udsatte områder.

Det er da også snublende närliggende at optimere nytten af skattekroner ved at slå offentlige funktioner sammen – ikke mindst i tyndt befolkede områder. Men når rådhusets kvikskranke og socialforvaltningens forkontor eksporteres til store hovedbiblioteker i byernes centre, er der grund til at tänke efter, en gang til.

Den nye trend kalder på afklaring af folkebibliotekernes bestemmelse i det moderne samfund. I hvilken retning går näste naturlige ekspansionsskridt. Skal borgene f.eks. kunne aflevere  storskrald sammen med biblioteksmateriale eller hente hjälp til mediering af den seneste nabostrid fra det närpoliti, som kan udstationees på biblioteket?

Fänomenet er ikke bare dansk, men findes i lande med veludbyggede bibioteker.

I Sverige har staten i februar 2009 publiceret en 800 sider lang Kulturutredning, som tilsvarende präsenterer et mildt sagt bredt, favnende kulturbegreb. Allerede på side 10  konstaterer ‘utredningen’, at “det går nog inte att bestämma vad kultur egentligen är…” og den efterfölgende tekst når frem til at kulturen både kan og bör ses i en helsebringende sammenhäng og som betydningsfuld faktor i styrkelse af miljömässig bäredygtighed.

Man kan argumentere for at kultur vedrörer alt, men derved fratager man kulturbegrebet tyngde og retning. På samme måde med bibliotekerne. En oplagt risiko er, at fokus fra det, som faktisk behöver strategisk udvikling fortoner sig i altet.

De igangværende bibliotekseksperimenter har vækket en diskussionslyst af ukendt omfang indenfor dette sædvanligvis sagtmodige område. Det er stærkt opmuntrende, fordi det viser, at kærligheden til folkebibliotekerne som ide stadig brænder igennem. Næste skridt kunne så være at forsøge at samle trådene og definere en fælles forståelse af folkebibliotekernes kerneopgaver endsige, hvor grænserne for virksomheden skal trækkes. Nedenfor kan du se mine personlige konklusioner om essensen af folkebibliotekesvirksomhed anno 2008.

1. Folkebiblioteket bemyndiger borgerne

Det må være hovedopgaven, når alt andet er skåret væk, at folkebibliotekerne i kraft af deres væren, gøren og laden inspirerer mennesker til at tage magten over eget liv og opbygge kraften til at øve indflydelse på samfundet og dets udvikling.

2. Digital dannelse

En stadig stigende mængde af informationsformidling og kommunikation foregår over nettet. I en nær fremtid vil det være utænkeligt at kunne fungere på lige vilkår uden netadgang og uden kapacitet til at virke på nettet og til at anvende andre informationsbærende digitale medier i øvrigt. Ligeså vel som folkebibliotekerne fremmer læsning ved at formidle det trykte ord fremmer de den digitale dannelse ved aktivt at tilbyde internetbaserede og andre moderne løsninger og hjælpe brugerne med at lære at bruge dem. Nettet er også en oplagt vej til at styrke brugerinvolvering og brugerdreven innovation.

3 Læsning og litteratur har en fortrinsstilling

Læsefærdighed er en betingelse for at være med på lige vilkår. De appetitlige, hurtige og farverige digitale medier, som film, TV, musik, spil er på visse planer nemmere at gå til end en trykt bog eller en tæt skrevet artikel publiceret på nettet. Derfor skal der motiveres, inspireres og formidles meget og mere opfindsomt for at sikre, at læsefærdigheden vedligeholdes og udvikles. Jeg kender mange børn og unge (og ved nærmere eftertanke også voksne) som ved et helt frit valg, altid vælger videoen eller spillet, hvis alternativet er en bog. Men vi kan ikke klare os uden dygtige læsere. Vores erkendelses grænse går ved sprogets grænse. Vi bliver klogere af at læse, og folkebibliotekerne har en særlig forpligtelse til at understøtte læsning ved at stille bøger og andre tekstbaserede medier (også dem på nettet) til rådighed. Modsætningen til læsefærdighed hedder analfabetisme!

4. Folkebiblioteket præsenterer kulturarven

Folkebibliotekerne er en væsentlig del af vores fælles hukommelse og et mediemæssigt showroom og værksted. Så snart et værk er publiceret må det forstås som en del af kulturarven. Det er en kerneopgave for folkebiblioteket at præsentere og formidle repræsentative dele af kulturarven, hvad enten vi taler om bøger, film, musik, spil eller lignende. Ved repræsentative dele forstås både bredde og dybde, erindring og eksperiment, aktualitet, alsidighed og kvalitet. De værker, det enkelte folkebibliotek ikke selv ejer skaffes via nationale og internationale netværk

5. Lysten og nydelsen

Lyst og nydelse er ligeså legitim som læring og det er svært at forestille sig meget læring uden lyst. Samfundet er ikke bare et spørgsmål om nytte, vi skal også huske at nyde rejsen. Det bidrager folkebibliotekerne til med sine samlinger af bøger, film, spil, musik i fysisk form eller tilsvarende på nettet.

6. Lokalernes æstetik

Bygningerne, beliggenheden, indretningen, grundstemningen symboliserer samfundets grundholdning og prioritering af kulturinstitutionen, bibliotek. Borgerne i et højt udviklet velfærdssamfund gider ikke tilbringe den frie tid i nedslidte, trange lokaler, med dårlig beliggenhed eller kedsommeligt møblement. Derfor er det i dag elementært også at sikre en god standard for det fysiske bibliotek, dets indretning og æstetik.

7. Frihed, liv, fællesskaber og inklusion

Folkebiblioteket er brugernes frie sted. Et fælles byrum, som danner rammen om iscenesatte eller frie aktiviteter og fællesskaber. Samtidig indretter biblioteket oaser af ro til refleksion og fordybelse. Brugeren kan være tilstede uforpligtet eller give sig til kende og tage del. Gennem en mangfoldighed af aktiviteter understøtter folkebiblioteket sine overordnede mål.

8. Der skal være mange veje ind og ud af folkebiblioteket

Adgangen til folkebibliotekerne skal være så fri for barrierer som muligt. Det bliver den i kraft af mange kommunikationsveje, fysisk og virtuelt. Biblioteksadgangen og – brugen på nettet elle over mobiltelefonen vil for mange mennesker have samme betydning som den fysiske adgang. Derfor har alle disse miljøer prioritet. Ved siden af det fysiske tilbud skabes kontakt mellem bruger og bibliotek og lige adgang ved særligt opsøgende arbejde, arbejdspladsbiblioteker, samarbejde med tredje parter, og andre relevante aktiviteter udenfor biblioteket.

9. Folkebiblioteket er en del af et netværk.

Teknologien rummer uanede potentialer indenfor kommunikation og informationsformidling. Indtil videre har den afstedkommet udvikling af fælles kataloger, baser, portaler og spørgetjenester, som giver nye og andre muligheder for at udnytte, den rigdom, det samlede biblioteksvæsen råder over. Næste generation af den slags fælles løsninger må på tegnebrættet og alle relevante aktører må sætte snævre egeninteresser på standby for at påtage sig en del af det fælles ansvar.