Hellere genfödsel end genudsendelse

Findes der gränser for, hvad den störste, offentligt finansierede multimedievirksomhed i Danmark vil genudsende? Det synes ikke at väre tilfäldet.

Lördag aften den 6. juni, dagen mellem Grundlovsdag  og valgdag til EU parlamentet, har DRs dominerende TV kanal besluttet at genudsende et dokumentarisk morskabsteater ‘Klassefesten’ med socialdemokraternes formand og statsministerkandidat Helle Thorning Schmidt i hovedrollen.

I selskab med klassekammeraterne fra folkeskolen i Ishöj stiller Helle op til jovial dyst mod en anden kendis ifört skolefortid. Fra förste gang programmet blev sendt, kender dets seere navnet på vinderen og vil dermed kunne give et kvalificeret bud på den effekt programmet kan få på europaparlamentsvalget, den fölgende dag.

Vil Helles charme og folkelige forankring smitte positivt af på spidskandidat Dan eller vil hendes eventuelle sviende nederlag faktisk kunne give et tiltränkt löft til Jens Rohde. Han har nästen fortjent det som ringe kompensation for den betydelige udgift, han må have spenderet på mat pudder i denne valgkamp.

Svaret fölger mandag den 8. juni,  når EU valgets stemmer tälles op. Indtil da kan man filosofere over begrebet ’spärretid’. Er det gået i glemmebogen? Har det mistet gyldighed? Eller gälder det kun til suveränt, nationale valg?

Herovre i Malmö kan man som EU medborger frit välge at afgive sin stemme på en svensk eller en dansk EU kandidat. Det skyldes ikke en särlig svensk generösitet; men borgerrettigheder sikret af den temmelig tidssvarende EU traktat.

Det danske riges grundlov derimod, klarer ikke flere genudsendelser. Om den kan man ikke stemme, hvis man som dansker bor og arbejder i Malmö. Den er forfattet i en tid hvor Gud, Konge og Fädreland udgjorde den höjeste mening, og hvor hele provinser kunne forsamles i langstrakt erfaringsudveksling, hvis en rigtig neger en gang havde forvildet sig gennem gaden.

En substantiel grundlovsändring siges at väre aldeles for kompleks til vor tid. Derfor gör vi med den, som med andre kompleksiteter. Vi reducerer og reducerer for at forstå, men risikerer forvränging. Og undskyld mig, men tidens politiske lederskab gearer lissom ikke sig selv til at tage den slags ansvarsfulde og tunge opgaver på sig. Tyvärr.

Måske der skulle tages helt ny metoder i brug til at processere en genfödsel af grundloven. Måske noget community baseret. Danskerne er vilde med Face Book, My Space, wikiies og andre socialteknologiske redskaber for videndeling. Hvad med at bringe dem i spil og tilrettelägge en virkelig demokratisk medskabende forandringsproces?

Det er et forsög värd, og kan måske före os frem til at gennemföre ändringer der sikrer ligestilling helt ind i Kongehuset for gravhunde såvel som prinsesser.