Lederen kan være liminal
8. February 2009
Vi skaber virkeligheden gennem sproget. Det er en af grundene til, at jeg elsker ord.
Det har taget mig et godt stykke tid at blive fortrolig med begrebet ‘liminalitet’. Lidt af en kamp, hvis sandheden skal frem, men det har været sliddet værd. For tanken om den liminale organisation er berigende og meningsfuld, for en leder, som ønsker kreativ udvikling.
Jeg mødte ‘liminaliteten’ første gang i 2003 på Sommeruniversitet hos CBS. ‘Lederen som filosof’ hed kurset. Et navn, som sikkert i sig selv kunne holde mange på afstand.Det var et foredrag om loyalitet af filosoffen Ole Fogh Kirkeby, som havde inspireret mig til at afsætte en god, varm sommeruge til universitære øvelser. Og jeg må sige - selv her i tilbageblikket -at tiden og pengene var godt givet ud!
Jeg stod på det tidspunkt i en omfattende forandringsproces på min daværende arbejdsplads DBB og det var en gave, at blive introduceret til filosofien som udgangspunkt for at begribe sider af livet i moderne organisationer, som jeg ikke havde mødt andre steder. Her blev jeg gjort bekendt med ord, som beskrev realiteter, jeg ikke selv havde set. Den slags er bevidsthedsudvidende, og kan anbefales.
Liminalitet var nok det vigtigste ord jeg tog med mig fra sommeruniversitetet. Det er et ord, jeg stadig oplever som centralt i mit lederskab. Skal jeg forklare begrebet, som jeg selv forstår det, har det noget med forvandling at gøre. Liminaliteten sker, når forandringer i organisationer bliver så banebrydende og af en karakter, så de slår over i en egentlig forvandling.
Når man oplever, at organisationen grundlæggende er noget andet, end den var før. Her er altså tale om noget nærmest revolutionært. Det er ikke noget man kan skemalægge og datosætte. Man kan håbe det sker, man kan arbejde for at det sker, man kan ikke forhåndsdiskontere resulatet. Man opdager det først i tilbageblikket.
Som leder kan man arbejde med liminalitet, ikke som et managementredskab men som en grundindstilling, som en personlig ethos. Man kan anslå tonen for en mulig liminal organisation, f.eks. gennem den måde hvorpå man selv indgår i relationer og stimulerer anden relationsskabelse på . Det har også meget med tillid at gøre. Uden intakt tillid ingen liminal organisation!
Den liminale organisation ‘ har en stærk kollektiv karakter, der er bundet til et fremtrædende niveau af social praksis og kommunikativ erfaring…’ skriver Ole Fogh Kirkeby (se hvor nedenfor). For mig betyder det, at lederen selv gennem sin kommunikation, sit værdigrundlag, sin hele grundindstilling og gennem samspillet med fællesskabet kan bidrage til udviklingen af den liminale organisation.
‘Den liminale organisation …. henviser til en anarkisk tilstand, hvori kapaciteterne flyder, en tilstand af både opløsning og enorm koncentration, af lethed og en anden type målrettethed, der kan dækkes af ordet flow’ skriver Ole Fogh Kirkeby.
‘Den liminale leder’ har en stor indføling med organisationen. Lederen forstår at kombinere veludviklet sensitivitet med feeling for organisationens puls. Det handler om en evig vekselvirkning mellem at give slip og holde tilbage. At fornemme hvornår organisationen har brug for forstyrrelse, stimuli, frisættelse og hvornår den kalder på ro, retning, fokus, beskyttelse.
PS. citaterne kommer fra Ole Fogh Kirkebys bog: Organisationsfilosofi - en studie i liminalitet. Udgivet på forlaget Samfundslitteratur 2001
PPS. CBS program for sommerskole 2009 (som det hedder nu) er på gaden

