Den samfundsökonomiske tilstand fylder påfaldende meget i den amerikanske bibliotekssamtale, og afspejler hvilken umiddelbar, radikal effekt, samfundsökonomien har på bibliotekernes budgetter. Der er krise i de volumniöse pengetanke, som storfinansierer amerikanske folkebiblioteker og andre kulturinstitutioner. Der er også stärkt pres på de offentlige bevillinger til det amerikanske kulturliv.I New York Public Library, NYPL er man derfor konkret igang med at udmönte en budgetreduktion for 2010 på omkring 15-20%.  New York City og staten New York har begge signaleret, at en reduktion i budgettilskud på mellem 15 og 17% for 2010 er undervejs.I 2008 tabte NYPLs egen formue värdi fra 753 millioner dollars til 540 millioner, på et halvt år. Det har selvfölgelig betydning for störrelsen af de pengesummer, der kan overföres fra formuen til bibliotekets årlige budget. Til gengäld er det imponerende at opleve den iderigdom og entreprenörånd, der trods en mango på 50 millioner dollars, får enderne til at hänge sammen, mens virksomheden udvikles mod nye mål.En donation på 100 millioner dollars

Succesfuld biblioteksdrift i New York stiller krav til den finansielle styringskapacitet. En eksotisk del af arbejdet handler om tilträkning og forvaltning af sponsormidler af svimlende omfang, der tilvejebringes under betingelser, der virker fremmede på en nordisk själ. Opflasket, som man er, med offentligt finansierede og transparente velfärdssystemer.Når NYPL på 5th Avenye i öjeblikket kan renovere hele sit bygningskompleks, trods den ökonomiske krise, skyldes det en anseelig og betingelseslös donation fra Mr. Schwarzman. Schwarzman siges at väre tidens höjst betalte CEO på Wall Street.100 millioner dollars har han leveret, uden krav til hvordan midlerne skal anvendes. David G. Offencend, Chief Operating Officer, fremhäver, i en samtale, dette vilkår som et stort plus. Det er meget forståeligt. Vi andre kan også bedst lide bevillinger, der ikke er öremärket på detailniveau.

Hvad får sponsorerne ud af deres pekuniäre generösitet? spörger jeg David, og han fortäller, at nogle sponsorer foreträkker at väre anonyme, mens andre gerne vil hädres på passende vis. Mr. Schwarzman tilhörer sidstnävnte kategori. Derfor har han indgået aftale om at göre brug af bibliotekets adgang til ’naming opportunities’. Bygningerne på 5th Avenye har således skiftet navn til ’The Schwarzmans Buildings’. Det nye navn er ved at blive indgraveret i muren. Og der vil det stå, ligeså länge bygningerne selv står.

Som det er praksis, er navneskiftet godkendt af New Yorks ’Landmarks Preservation Commission’, og disse ’naming opportunities’ repräsenterer i fölge Paul LeClerc, president og CEO for NYPL ’en klar påskönnelse af det tätte bånd der findes mellem filantropi og NYPL’.

Biblioteksvirksomhed for celebriteter

Filantroperne flokkes i NYPLs ’Board of Trustees’. Ifölge David G. Offencend hörer dette board til et af de absolut mest prestigiöse af sin art i New York. Isär bragte ’Brooke Russel Astor’ stor glans med sig, da hun for år tilbage accepterede at träde ind i kredsen. Mrs. Astor var enkefrue til en sön af Astor familien. Den förste amerikanske slägt af millionärer fra omkring 1800.  Siden er det bare blevet bedre.

Brooke Russel Astor fik notabiliteterne til at stå i kö for at få säde i bibliotekets board. De gör det for ären, ikke for indflydelsen. Sager svarende til bestyrelsessager forelägges til godkendelse, for de 48 medlemmer, som ren formalitet. Boardet er stort set selvsupplerende, og rekrutteres eksklusivt blandt celebriteter fra höjeste samfundslag.

David fortäller mig, at der ved udpegningen lägges vägt på, at medlemmerne:

-          kompletterer hinanden vidensmässigt, på erfaring og branche

-          har prestige, indflydelse og den höjest, mulige personlige integritet

-          er ökonomisk velstående (hvert medlem forventes som minimum at donere 100.000 dollars årligt)

Når man först har opnået priveligeret status som board medlem, bliver man sädvanligvis siddende til sin dödsdag. Själdne gange forekommer det, at et boardmedlem blir bedt om at träde ud. Det er oftest på grund af små og for få ökonomiske bidrag. Men det er absolut ekstraordinärt.

Elitäre, selvsupplerende boards er selvfölgelig uforenelige med den nordiske, demokratiske tradition. Ikke desto mindre bidrager de klart med värdi. I tilfäldet New York, både med den power, der fölger af den enkeltes samfundsmässige position og gennem det forhold, at de er forsamlet om en fälles opgave – at skabe optimale vilkår for biblioteksvirksomheden i New York. Skulle jeg välge mellem et ’high brow power board’ og et lavprofileret brugerråd respektive et uenigt kulturudvalg kunne jeg väre fräk nok til at ta’ celebriteterne – men det skal jo heller ikke.

Andre veje til kommitment

NYPL skaber også mange andre muligheder for at mennesker kan bidrage med penge og kommitment. F.eks. gennem en fantasifuld räkke af initiativer, der måske snarere end styrket ökonomi virker til at styrke menneskers engagement og fornemmelse af at höre til i et vigtigt fällesskab.

Det kan väre som biblioteksven, hvor et medlemskontingent på 40 dollars giver eksklusiv adgang til spändende medlemsaktiviteter. For 1000 dollars familiemedlemsskab af en biblioteksfilial, der byder på programmer, som fremmer börns passion for läsning. Eller hvad med et 350 dollars medlemsskab af ’Young Lions’, der henvender sig til ’bibliotekssupportere’ i 20erne og 30erne, som er optaget af innovation, unge forfattere og andre kunstnere?

Almindelige dödelige kan også melde sig til ’Präsidentens Råd. Det koster 25.000 dollars, og giver udover signalvärdien adgang til to elegante middage i präsidentialt selskab.

Selvom jeg ikke passer på aldersprofilen, er min preference så afgjort for ’Young Lions’. Gennem dette eksklusive selskab ville jeg kunne deltage i fantastiske biblioteks gallafester, i den smukke Astor Hall opkaldt efter tidligere äresmedlem, nu afdöde, Mrs. Astor. Og det ville väre en särlig fornöjelse, eftersom der er alt for langt imellem gallafesterne i Nordens folkebiblioteker. Det må vi se at få lavet om på.

Ovenstående artikel har väret publiceret i Bibliotekspressen (dk), 2009 nr 19 og i Biblioteksbladet (se) 2010 nr 1