Er man ikke allerede passioneret folkebiblioteksforkämper bli’r man inspireret i den retning, hvis man får chancen for at möde nogle af ’de rigtig gode’ fra New York Public Library, NYPL.  En mega organisation – kingsize – som meget andet i USA, og her bare på den fede måde.

Jeg havde selv presset på for at få organiseret et udstrakt sommerbesög, langt nok til at give et rimeligt indblik i organisationen og dens strategier. Alligevel var det med et vist forbehold, jeg närmede mig sideindgangen på 42nd gade. Forbehold ikke overfor NYPL, men overfor min egen nysgerrighed, der endnu engang havde bragt mig i en situation, som krävede lidt ekstra, faktisk.

Fra en venlig direktionssekretär var jeg blevet udstyret med en tät dagsorden over de fölgende 3-4 dage. Her var oplistet en perleräkke af NYPL korifäer, der havde sat tid af til at tale med mig. Da jeg gik ind gennem personaleindgangen og forelagde mit ärinde for vagten, var det med hovedet fyldt af tanker om, hvordan jeg nu virkelig kunne anstrenge mig, for at undgå at disse hårdtarbejdende new yorkere skulle opleve, at jeg spildte deres tid. Om det lykkedes, tjahh… det må stå hen i det uvisse.

Men ind kom jeg fra sideflöjen til direktionsområdet på 2. sal i The Schwarzman Building. De fysiske rammer talte for sig selv. Dette var ’serious business’. Marmor ’en suite’ fra gulv til loft – bare afbrudt af stedvise mörke, massive träpaneler og panoramavinduer vendt mod ’Bryant Park. Og, skulle det vise sig, beboet af en usädvanlig mixture af mennesker med ambitiöse fremtidsforestillinger, stor dynamik og åbenbar hengivenhed til kulturarven.

Her på starten af min lille studietur blev jeg udstyret med nögle, besögs-kort, lille mödelokale til egen disposition, instruktion i diverse practicalities og en effektiv rundvisning i dagligdagslogistikken inklusive direktionens thekökken og fällesköleskabet med mälk til kaffen samt 12 mödeaftaler, der i löbet af ’day-one’ voksede til 16.

ONE NYPL

NYPLs biblioteksstrategiske besträbelser ligger helt på linie med dem, vi kender i de skandinaviske biblioteker. NYPL har en särlig udfordring, der består i at skabe en stor organisation – ’ONE NYPL’ som den omtales – gennem fusion af filialbibliotekerne med det majestätiske referencebibliotek på 5th Avenue. Fusionen gälder også de to bibliotekskataloger, som hidtil har väret to fra hinanden isolerede störrelser.

Fusionsprocesserne startede i 2008, og er formelt på plads. Men der forestår og foregår stadig mängder af processer, der skal rulle fusionen ud i alle organisationens hjörner og medvirke til en modernisering, der inkluderer ändring af den professionelle selvopfattelse såvel som opfattelsen af brugerne.

Tiden er forbi, hvor det store 5th Avenue bibliotek var reserveret til forskere eller andre med dokumenterede vidensbehov på et passende niveau. Og hvor de biblioteksprofessionelle, forstår man, bar på en selvtilfredshed, der ikke helt matcher tidens behov. Idag anvender forskerne bibliotekets ressourcer on-line. Det har medfört tomme pladser i de höjloftede läsesale og banet vejen for en ny strategi, der skal träkke flere og andre New Yorkere til bygningerne.

Traditionelt har brugerne väret betragtet som to forskellige grupper – de kloge og de ordinäre, sådan lidt, kort fortalt. Nu forsöger man at anlägge et livsperspektiv og forstå, at en og sammen bruger ofte efterspörger en diversitet af produkter og services. Man er både småbarnsforälder og studerende eksempelvis. Og man er biblioteksbruger gennem et helt livsforlöb.

Fusionen er en kompleks forandringsproces, der udover struktur og rammer beskäftiger sig med personalets selvopfattelse, relationerne mellem det centrale og det decentrale, attityden vendt mod brugerne og it-anvendelsen, for at nävne nogle hovedpunkter.  

Forandringshastens nödvendighed

David Ferriero med titlen Andrew Mellon Director of the NYPL fortäller, at ledelsen i löbet af de näste år vil gennemföre den förste egentlige, samlede strategiplan proces med et langsigtet perspektiv. Med klar ydmyghed overfor udfordringen anvender han ordet ’groundbreaking’ i beskrivelsen af den forestående, strategiske udfordring, og han taler om jagten på en radikal ny erkendelse om biblioteksopgaven indenfor 10 – 15 år. Indtil videre er biblioteket ifölge David Ferriero blevet overrumblet af den digitale verden, og har ikke selv forsögt at se langt nok ind i fremtiden, men det faktum at de fysiske samlinger foräldes nödvendiggör omvältende nyt.

Som proceshjälp har organisationen índledningsvis benyttet sig af eksterne strategirådgivere, der utvetydigt har fremhävet nödvendigheden af forandringshast, og anbefalet at man lärer sig at handle hurtigere. Idag har man formeret en ny intern strategienhed, der skal understötte implementering af nytänkning i hele organisationen, herunder rent faktisk bringe mennesker til konkret handling og resultatskabelse.

I fölge Ferriero skal de ansatte läre sig en bedre organisering af opgavelösningen, men også hjälpes til at forlade en tradition, der har väret präget af megen tale og store udredningsarbejder omhyggeligt beskrevet i ordrige rapporter, men med mindre effekt.

Lokalbibliotekerne

Strategienheden har også til opgave at analysere statistik, informationer om brugerbehov og effektmål, og ikke mindst at fungere som konsulentgruppe. Det sidste bliver der i höj grad brug for, i realiseringen af önsket om at frisätte lokalbibliotekerne ved at give dem lokalt råderum og mere ansvar. Samtidig forlader man ideen om milimeterdemokrati som kriterium for allokering af ressourcer decentralt, og lader den erstatte af sandsynliggjort nödvendighed.

Hovedlinien går mellem biblioteker med höje cirkulationstal, der ikke anses for at have samme behov for langvarige åbningstider som ’community center libraries’ der i höjere grad fungerer som lokale mödesteder, rådgivningsfora og forankringspunkter. Her skal tilgängeligheden väre maximal, og denne type biblioteker prioriteres fremover. Det betyder flere ressourcer både til åbningstider og bedre programmer.

I lokaludviklingen får strategienheden en stor rolle at spille, fordi den skal medvirke til at formulere den enkelte enheds behov og tilföre bredde i perspektivet, helhedsindsigt og stordriftsfordele. Det lokale niveau bidrager med ekspertise på netop sit lokale område.

Selv blev jeg inviteret på bibliotekstur til fire relativt nye og meget forskellige lokalbiblioteker. De havde et fälles träk, og det var deres fysiske fremträden. Lokalerne var af höj bygningsmässig kvalitet. Og nogen mente nästen for fine til biblioteksformål. Der var meget lys og luft, reolerne var lave og gjorde det muligt at overskue rummene. Materialesammensätningen var präget af multimedialitet, og der var godt gang i pc’erne.

Bronx Library Center var en särlig fornöjelse, fordi man i denne nye biblioteksbygning virkelig oplever bibliotekets väsentlighed i et område med et befolkningsunderlag på anslået 300.000 new yorkere, der er ramt af stor arbejdslöshed og sociale problemer. Her var klasseeksemplet på det ’community library’ som spiller en kritisk afgörende rolle i menneskers liv. Der var tät pakket på alle ledige siddepladser, og der herskede en udbredt modvilje overfor at lade sig fotografere, i dette tilfälde af en turistlignende, bibliotekstype fra Norden.

Selv har jeg väret skeptisk overfor ideen om at folkebibliotekerne påtager sig sociale opgaver. Min skepsis er begrundet i en vilje til kompromislös fastholden af bibliotekets integritet, kombineret med önsket om at udvikling af biblioteksstrategier ikke forplumres og skävvrides af uvedkommende hensyn. Det er stadig mit idemässige udgangspunkt.

Men jeg må også medgive, at de amerikanske biblioteker påtager sig et samfundsansvar, som er nödvendigt, og som må kunne integreres i biblioteksvirksomheden uden at anfägte den ukränkelige integritet. Det kräver, man tänker sig godt om, og det gör de jo nok i New York

I hvert fald er der mange mennesker i stor krise på grund af arbejdslöshed. De vender sig til biblioteket og spörger om hjälp og stötte. Antallet af digitale henvendelser, hvor der spörges efter jobinformation er steget med 38 % fra oktober 08 til februar 09. Det er en direkte afspejling af den störste arbejdslöshed, USA nogensinde har väret berört af.

I en samtale om emnet påpeger Ann Thornton, Director Research, Reference and Research Services at mennesker henvender sig til biblioteket, netop fordi,det nyder udbredt tillid i befolkningen. I fölge Ann Thornton, er  behovet for understöttelse på området netop nu langt mere videregående, end hvad biblioteket kan klare selv. Derfor er man gået i samarbejde med ’Workforce One’, der hjälper med jobformidling, og har  ekspertise, udover hvad bibliotekets personale kan tilbyde.

Ydermere åbner biblioteket nyt site: jobsearch@nypl og har taget flere konkrete initiativer, for at komme borgerne i möde med forstärket service.

Ann Thornton peger på, at biblioteket i denne sammenhäng vägter konfidentialitet og ikke anonymitet, hvilket er en pointe, jeg selv vil tänke mere over. I Bronx iscenesätter biblioteket möder med jobudbydere, rådgivere og ansögere. Der findes en karriererådgivning og en entreprenant NYPL – veteran Janice Moore-Smith, der med tilsyneladende stor hjertevarme og effekt giver konkret hjälp til den enkelte, f.eks. til formulering af CV.

Og skulle jeg ikke allerede nu väre overbevist, er det svärt ikke at overgive sig, når Michael Alvarez, Manager for Bronx Library Center,  storsmilende  og generöst overbärende fortäller mig, at  ’It is so much more than jobs, the challenge is making sure people feel really good about themselves when they walk in and when they leave.’

Den igangvärende omstrukturering har indflydelse på den fremtidige personalesammensätning. 150 personer forlader i denne tid organisationen gennem frivillige afträdelsesaftaler. Derudover nedlägges 50 konkrete stillinger på grund af deres indhold. Stillingsindehaverne har tilbud om at söge en af de  120 stillinger som nyoprettes. Det har väret et selvständigt mål at undgå afskedigelser.

Den kulturelt forankrede IT strateg

Med sin oprindelige baggrund som historiker hörer Joshua Greenberg, Director of Digital Strategy  til den själdne art af mennesker, der både er til spydspids IT og har stor kulturel indsigt og hengivenhed. Hans opgave er at bringe brugerperspektivet mere på banen, og det har han en gruppe på 18 personer, til at hjälpe sig med. Udover at lancere ny hjemmeside arbejder de med, hvad man kunne kalder ’next generation of user support’. Hvorved forstås mere sofistikerede läreforlöb for publikum, f.eks. omkring redigering af wiki’es – og anvendelse af e-readers.

’Det er ikke samlingerne men personalets teknologiske ekspertise, der er kernevärdien i denne sammenhäng’ siger Joshua Greenberg, samtidig med at han betoner nödvendigheden af at ansatte som faktisk har ekspertise indenfor konkrete emneområder hjälpes til at exponere deres viden teknologisk og göre den sögbar og anvendelig – ellers er den uden betydning.

På mit spörgsmål om den trykte bogs fremtid, svarer han, at paperbacks sikkert vil blive erstattet af digitale versioner, mobiltelefoner og andre digitale läseapparater. Hard backs, derimod er ikke bare informationsbärere, de er artefakter, og fortsätter han ’hvis vi föler os forpligtet på vidensarbejde, bliver vi også nödt til at föle os forpligtet på kulturarvens indhold. Begge sider må udvikles’.

Men hvad med samlingernes sammensätning? ’Biblioteker handler om viden og kultur. Derfor er de nödt til at tilbyde spil, musik, film og andet som er kulturbärende medier í vores tid. Bibliotekerne må ikke skille sig fra ’main-kultur-stream’. For ved at bruge den, skaber de kraftfulde veje til at imödegå läseproblemer, som er stigende. Folk som ikke ser det er snäversynede. Vores mission er at sikre at alle har adgang til alt.’ Slutter Joshua Greenberg.