Nogle lederdyder
Kærlighedsledelse
Lederskabet handler i aller højeste grad om at udvise åbenhed, generøsitet og inklusion; men også respekt for forskellighed, alternativ integritet, og udstrakt varsomhed i omgangen med andre. Jeg er ubetinget modstander af det intimteknologiske føleri og den overfladiske amatørisme, der under dække af moderne, dynamisk ledelse, udfolder sig på mange arbejdspladser, i disse år.
Alligevel kan jeg ikke nære mig fra at nævne begrebet ‘kærlighedsledelse’, der er ved at blive et buzzword, og som langt hen ad vejen er useriøs pop og gejl. Og måske er det plat at tale om ‘kærlighed’ på arbejde. Det truer med at forfladige kærlighedsbegrebet. Og jeg er helt enig i, at vi skal være yderste forsigtige med at devaluere begreberne og lade arbejdslivet fuldstændig æde sig ind på det personlige og private livs domæner.
Men jeg har faktisk både hørt om og selv deltaget i forløb, præget af kærlighedsledelse. På Kolding Sygehus’ Karkirugiske Afdeling har man god erfaring med kærlighedsledelse. Det skriver Dansk Sygepleje Råd i en artikel fra 2006 om det enestående lederskab og samarbejde mellem Anne Marie Kaa Hansen, oversygeplejerske, og Jørn Jepsen, ledende overlæger og om deres fælles hjertebarn - karkirugisk afdeling.
Kærligheden overfor arbejdspladsen skal have lov til at udvikle sig. Det kan jeg sige ovenpå 10 års intensivt ledelsesarbejde som direktør for Danmarks Blindebibliotek. Her mo jeg sige, at vi kom meget tæt på hinanden. Sammen leverede vi en række kollektive kraftanstrengelser. Og det førte til, oplevede jeg, et næsten inderligt indbyrdes forhold. Der opstod en unik loyalitet og tillid samt et stort rum for tilgivelse.
I bogen ‘Det nye lederskab’ bringer Ole Fogh Kirkeby følgende tankevækkende udsagn: ”De blivende egenskaber, der kendetegner den store leder (underkastes) altid i sidste instans det kriterium, om han kunne leve op til fællesskabets forventninger, ikke kun gennem erobringen af land, men gennem erobringen af freden og erobringen af hjerterne.”
Etho poiesis
Etho-poiesis, endnu et græsk begreb, inspireret af min ven filosoffen. Det handler om at skabe sig selv, ved at tage sig selv i sin egen magt. De fleste af os bliver tilbagevendende fristet til at bruge mange ressourcer, der hvor vi slet ingen magt har. Ofte vil det være spildte ressourcer, fordi handler om forhold uden for vores kontrol, men som griber ind i vores liv og påvirker det. I arbejdsmæssig sammenhæng kunne det være en melding oppe fra - eller fra det centrale ejerskab, som de fleste er underlagt. Og som hovedregel, er det noget vi ikke har mulighed for at præge, nævneværdigt.
Min erfaring har lært mig, at der skal bruges så lidt krudt som muligt på den slags fænomener. Jeg oplever som kolossal spild af tid at tale, og tale, og tale om de uretfærdigheder, trælse initiativer eller hvad det nu måtte være, man kan føle sig ramt af. Og sådan en tale kultur skal man efter min opfattelse konfrontere og (hen ad vejen) lade erstatte af noget mere fremadrettet, givende. Selvfølgelig skal man kæmpe og lade kæmpe - hvor det er nødvendigt og har et formål, man tror på, men fremfor at gå i selvsving over omverdenens overgreb, er det både for den enkelte og organisationen meget mere frisættende og erergifremkaldende at indkapsle det, der er uden for magten, og sætte fokus, der hvor vi rent faktisk kan flytte noget.
Så lad os hermed vende tilbage til begrebet etho poiesis, der handler om at tage sig selv i sin egen magt. Altså, at tage ansvaret, at sætte høje standarder for sig selv, at forpligte sig ubetinget og at bestræbe sig på mesterskabet! Som leder vil du også ofte have en naturlig rolle som fødselshjælper for andre i deres selvskabende forløb.
Og så blev jeg ikke færdig. Du kan se lidt mere på min blog - specielt om kura sui
Artiklen skrives færdig indefor de 2 første uger af 2008 - godt NYTÅR
Empati
Lyt til dig selv
”at lede er slet og ret at lytte. Ikke til stemmer i tiden. Ikke til trends. Ikke primært til andres tanker. Men lytte til sin egen indre stemme.”[3]
At turde lade det rigtige ske
Tro, håb og risikovillighed
Kontext bevidsthed
Fornemmelse for fællesskabet uden tab af frihed
Det flerstemmige kor. Heteroglossia
Den moderne samarbejdsform: overprepared – understructured, co creation
Forhandling af mindsettet!
Det refleksive domæne (pause, helle, fristed) produktionsdomænet (speed, timing, performance, resultater)
Kærlighedsledelse
Lederskabet handler i aller højeste grad om at udvise åbenhed, generøsitet og inklusion; men også respekt for forskellighed, alternativ integritet, og udstrakt varsomhed i omgangen med andre. Jeg er ubetinget modstander af det intimteknologiske føleri og den overfladiske amatørisme, der under dække af moderne, dynamisk ledelse, udfolder sig på mange arbejdspladser, i disse år.
Alligevel kan jeg ikke nære mig fra at nævne begrebet ‘kærlighedsledelse’, der er ved at blive et buzzword, og som langt hen ad vejen er useriøs pop og gejl. Og måske er det plat at tale om ‘kærlighed’ på arbejde. Det truer med at forfladige kærlighedsbegrebet. Og jeg er helt enig i, at vi skal være yderste forsigtige med at devaluere begreberne og lade arbejdslivet fuldstændig æde sig ind på det personlige og private livs domæner.
Men jeg har faktisk både hørt om og selv deltaget i forløb, præget af kærlighedsledelse. På Kolding Sygehus’ Karkirugiske Afdeling har man god erfaring med kærlighedsledelse. Det skriver Dansk Sygepleje Råd i en artikel fra 2006 om det enestående lederskab og samarbejde mellem Anne Marie Kaa Hansen, oversygeplejerske, og Jørn Jepsen, ledende overlæger og om deres fælles hjertebarn - karkirugisk afdeling.
Kærligheden overfor arbejdspladsen skal have lov til at udvikle sig. Det kan jeg sige ovenpå 10 års intensivt ledelsesarbejde som direktør for Danmarks Blindebibliotek. Her mo jeg sige, at vi kom meget tæt på hinanden. Sammen leverede vi en række kollektive kraftanstrengelser. Og det førte til, oplevede jeg, et næsten inderligt indbyrdes forhold. Der opstod en unik loyalitet og tillid samt et stort rum for tilgivelse.
I bogen ‘Det nye lederskab’ bringer Ole Fogh Kirkeby følgende tankevækkende udsagn: ”De blivende egenskaber, der kendetegner den store leder (underkastes) altid i sidste instans det kriterium, om han kunne leve op til fællesskabets forventninger, ikke kun gennem erobringen af land, men gennem erobringen af freden og erobringen af hjerterne.”
Etho poiesis
Etho-poiesis, endnu et græsk begreb, inspireret af min ven filosoffen. Det handler om at skabe sig selv, ved at tage sig selv i sin egen magt. De fleste af os bliver tilbagevendende fristet til at bruge mange ressourcer, der hvor vi slet ingen magt har. Ofte vil det være spildte ressourcer, fordi handler om forhold uden for vores kontrol, men som griber ind i vores liv og påvirker det. I arbejdsmæssig sammenhæng kunne det være en melding oppe fra - eller fra det centrale ejerskab, som de fleste er underlagt. Og som hovedregel, er det noget vi ikke har mulighed for at præge, nævneværdigt.
Min erfaring har lært mig, at der skal bruges så lidt krudt som muligt på den slags fænomener. Jeg oplever som kolossal spild af tid at tale, og tale, og tale om de uretfærdigheder, trælse initiativer eller hvad det nu måtte være, man kan føle sig ramt af. Og sådan en tale kultur skal man efter min opfattelse konfrontere og (hen ad vejen) lade erstatte af noget mere fremadrettet, givende. Selvfølgelig skal man kæmpe og lade kæmpe - hvor det er nødvendigt og har et formål, man tror på, men fremfor at gå i selvsving over omverdenens overgreb, er det både for den enkelte og organisationen meget mere frisættende og erergifremkaldende at indkapsle det, der er uden for magten, og sætte fokus, der hvor vi rent faktisk kan flytte noget.
Så lad os hermed vende tilbage til begrebet etho poiesis, der handler om at tage sig selv i sin egen magt. Altså, at tage ansvaret, at sætte høje standarder for sig selv, at forpligte sig ubetinget og at bestræbe sig på mesterskabet! Som leder vil du også ofte have en naturlig rolle som fødselshjælper for andre i deres selvskabende forløb.
Og så blev jeg ikke færdig. Du kan se lidt mere på min blog - specielt om kura sui
Artiklen skrives færdig indefor de 2 første uger af 2008 - godt NYTÅR
Empati
Lyt til dig selv
”at lede er slet og ret at lytte. Ikke til stemmer i tiden. Ikke til trends. Ikke primært til andres tanker. Men lytte til sin egen indre stemme.”[3]
At turde lade det rigtige ske
Tro, håb og risikovillighed
Kontext bevidsthed
Fornemmelse for fællesskabet uden tab af frihed
Det flerstemmige kor. Heteroglossia
Den moderne samarbejdsform: overprepared – understructured, co creation
Forhandling af mindsettet!
Det refleksive domæne (pause, helle, fristed) produktionsdomænet (speed, timing, performance, resultater)