Bibliotekets ästetik

Folkebibliotekerne kan hente mere inspiration, metodik og tänkemåder i kunstens verden

Der er en imponerende udvikling i gang på verdens förende folkebiblioteker. Bare se til Singapore, Seattle eller Salt Lake City, og oplev hvordan der sker markante ting. Og vi i Norden kan bestemt väre med - se bare til Hjörring eller Halmstad.

De overdådige biblioteksbyggerier til trods, virker det fortsat som om, folkebibliotekernes rodfästning i folkeoplysnings- og uddannelsestraditioner, nogle gange står i vejen for et nödvendigt, radikalt brud med de dele af biblioteksidentiteten, der afspejler sig i den grundläggende selvforståelse, fysiske fremträden og formidling.

Der er brug for at spränge forståelsen af bibliotek som den artige, formidlende viden og kulturinstitution og eksperimentere mere gränseoverskridende for at finde ud af, hvad et bibliotek også er og kan väre - i det postmoderne, hyperkomplekse, multikulturelle samfund.

Det er spändende at studere verdens nye biblioteksbyggerier, men hvis man önsker sig egentlig biblioteksinnovation - også i den fysiske fremträden og den formidlingsmässige selvforståelse,  har verdens moderne teatre, kunstmuseer og andre kulturinstitutioner for slet ikke at tale om de mennesker, der befolker dem, nok så meget ekstra värdi at bidrage med.

Af samme grund er jeg särdeles taknemmelig for mit tillidshverv som bestyrelsesformand for det eksperimenterende köbenhavnerteater -  CampX,  selvom CampX har vist sig at väre en temmelig tidskrävende fritidsinteresse.

Gevinsten er, bl.a. at jeg får lukket öjnene vidt op for gören og laden i (avantgarde) kunsten, hvor jeg bare må sige Nööööj, hvor er det vildt spändende … CampX’ nu afgåede direktör Mette Hvid Davidsen har henledt min opmärksomhed på Volksbühne i Berlin og Museumsquartier Wien. Disse tips gives hermed videre.

Det giver også näring til min tänkning - f.eks. omkring bibliotekets ästetik, når man som jeg er en del af en ledelsesgruppe, der repräsenterer mange dele af kunst og kulturlivet i Malmö.

Det medförer nemlig en löbende samtale rundt om kunsten og kulturen - og om dens rolle og muligheder som kreativ kraft i en multikulturel, segregeret storstad, der også gerne skulle kunne befordre en ägte fölelse af Det store Vi.

Jeg har i flere sammenhänge refereret til forsker i strategi og forretningsudvikling på Århus Universitet, Professor Anders Dreier, som anbefaler, at man kigger andre steder hen, end man plejer, hvis man vil hente inspiration til innovation.

I dag kigger mange biblioteksmennesker på andre bibliotekers rammer og de kigger digitalt. Det er der meget sund fornuft i, men det er ligeså vigtigt at arbejde strategisk med ästetikken og iscenesättelsen, hvis man vil udvikle den näste generation af fysiske biblioteker som unikke, identitetsskabende  mödesteder i den virkelige verden.

Et af de bedste eksempler på dette er nok et andet amerikanerbibliotek - Cerritos Public Library, der har vundet international opmärksomhed som ‘The Experience Library‘. Det er vist en rejse värd! Men indtil rejsen er på plads kan man läse lidt om det eksperimenterende bibliotek i DBs bog om biblioteksbyggerier, udgivet i 2008. Bogen er redigeret af Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schulz og hedder: Biblioteksrummet Inspiration til bygning og indretning.